"Der er ikke en samlet løsning, som ejerne kan tage stilling til. Forældelsesfristen udløber. Og det er præcis sagens kerne. Der er ikke et alternativ til en stævning."

Det siger direktør i Norfors, Jette Miller, til NB-Forsyning & Klima.

Fredag meddelte det nordsjællandske affaldsselskab, at det vil stævne staten for 1,2 milliarder kroner, som følge af konsekvenserne ved affaldsloven fra sommeren 2023. Den indebærer i korte træk, at et affaldsforbrændingsanlæg skal selskabsgøres og konkurrere på markedsvilkår.

Norfors skulle indgive stævningen inden forældelsesfristen, som ifølge selskabet udløber tirsdag den 2. juni.

Grundlaget for stævningen er, at Norfors mener, at affaldsloven fra 2023 har karakter af ekspropriation og samtidig er i strid med EU-retten.

"Vi har gennem meget lang tid været i dialog med staten om at finde en løsning i enighed. Dialogen blev afbrudt af valgudskrivelsen, og staten kan ikke fremlægge et samlet forslag til en løsning, når der er regeringsforhandlinger," siger direktør Jette Miller og tilføjer:

"Det er klart, at lige så snart, der kommer en ny regering, så har vi en forventning om, at vores drøftelser om at finde en løsning i enighed bliver genoptaget."

Ifølge affaldsselskabet er det nødvendigt at stævne staten for at bevare muligheden for at få erstatning, hvis dialogen med staten ikke genoptages eller falder ud til Norfors' fordel.

"Vi har en god sag"

Norfors fik ved årsskiftet 2024/2025 dispensation fra lovkravet om selskabsdannelse, så selskabet fik forlænget fristen.

Men på grund af selskabets økonomiske udfordringer har det hverken dengang eller siden været muligt at omdanne selskabet fra et kommunalt interessentskab til et aktie- eller anpartsselskab, som reglerne forudsætter.

Konsekvensen af loven vil ifølge Norfors være, at Usserødværket må lukke før tid. Selskabet har forsyningspligt for fjernvarme, hvilket betyder, at der skal etableres en ny varmekilde til forbrugerne, før værket kan lukke.

Den situation kalder Jette Miller for "usædvanlig".

"Ny produktion og ny infrastruktur er ikke noget, man bygger fra den ene dag til den anden," siger direktøren.

Stævningen af staten er indgivet, og en ny regering er på vej. Hvis Norfors ikke kan finde en løsning gennem dialog med staten, er det op til domstolene at tage stilling til, hvorvidt der skal betales erstatning.

"Vi mener selvfølgelig, at vi har en god sag, ellers brugte vi ikke den tid og de kræfter på det, som vi gør," siger Jette Miller.

Dansk Fjernvarme advarede om konsekvenser

Allerede ved fremsættelsen af loven tilbage i 2023, blev risikoen for ekspropriation nævnt.

I bemærkningerne til lovforslaget står der på side 39:

"Det kan næppe på forhånd helt udelukkes, at konkurrenceudsættelsen under særlige omstændigheder kan ramme enkelte ejere af anlæg med en intensitet, så det kan få karakter af ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i de enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Hvis der foreligger ekspropriation, vil den pågældende anlægsejer have krav på erstatning, jf. grundlovens § 73. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald indbringes for domstolene."

Også brancheorganisationen Dansk Fjernvarme ser stævningen som en nødvendighed for at sikre, at ejerkommuner og forbrugere ikke skal betale hele regningen, siger Michael Fibiger, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

"Vi advarede kraftigt om konsekvenserne tilbage i 2023, og når staten her tre år efter endnu ikke har fået udmøntet de politisk aftalte regler om strandede omkostninger, er Norfors tvunget til at tage dette skridt," siger han i et skriftligt svar til NB-Forsyning & Klima.

"Sagen illustrerer jo desværre også, at de rammevilkår for affaldsenergi, som man aftalte for få år siden i grøn skattereform og loven om konkurrenceudsættelse, er i gang med at underminere den styrkeposition, som de danske affaldsenergianlæg har i dag," tilføjer han.

Kravet på 1,2 milliarder kroner er ifølge Jette Miller det tab, der er opstået, da Norfors efter lovens vedtagelse ikke har haft mulighed for at drive anlægget. Det er udarbejdet med bistand fra Deloitte.

Særskilt blev der i den politiske aftale afsat 200 millioner kroner til at dække en del af kommunernes tab ved strandede omkostninger. Ifølge Dansk Fjernvarme skal den del af aftalen genbesøges.

"Det håber vi, at en ny regering så agter at gøre," siger Michael Fibiger.