Har vi indrettet affaldssorteringen fornuftigt?

Det spørgsmål blev stillet torsdag aften i Københavns Borgerrepræsentation.

"For mange københavnere er det blevet mere bøvlet, end det behøver at være. Det tyder sorteringsgraden på. Vi er for dårlige til at sortere, og det er der måske en god grund til. Det er ikke et signal om, at vi er ligeglade med miljøet. Men vi vil have belyst, hvor meget tid, borgerne bruger på at sortere."

Sådan lød det fra Signe Bøgevald (LA) fra talerstolen.

De københavnske borgere sorterer i dag affald som aldrig før og fylder bio, glas, plastik, papir, pap, madaffald og metal i hver sin spand.

Nu vil Signe Bøgevald og et flertal på Københavns Rådhus have undersøgt, om antallet af affaldsspande i de københavnske baggårde skal nedbringes fra syv til fire.

Torsdag aften sendte et flertal på 44 medlemmer mod 8 forslaget til videre behandling i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

"Det er jeg glad for. Jeg håber ikke, at sagen bliver syltet, men at vi finder en god løsning i udvalget," skriver Signe Bøgevald til NB-Kommune.

En kommunal forhindringsbane

Det er Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som har stillet forslaget, som med forenklingen skal gøre affaldssorteringen lettere for borgerne.

"Man har i København fået bygget et affaldssystem, der mest af alt ligner en kommunal forhindringsbane. Man skal nærmest have en halv manual, et farvekort og en eller anden fin akademisk uddannelse for at finde ud af, hvor alt ens affald skal hen. Derudover skal man efterhånden tjene et større millionbeløb for at have en lejlighed, der er stor nok til at huse sorteringen."

Sådan lød det fra medforslagsstiller Christian Bülow (DF) i Borgerrepræsentationens mødesal på Københavns Rådhus torsdag aften.

Det er ikke første gang, at københavnernes affaldssortering er et politisk emne.

I december 2025 belyste den daværende Teknik- og Miljøforvaltning mulighederne for en kombineret indsamling af blandt andet papir og pap samt metal med plast og mad- og drikkekartoner.

Beregningerne viste dengang, at en kombineret indsamling kan medføre øgede udgifter for kommunen.

Men det er ifølge forslagsstillerne ikke tilstrækkeligt kun at se på kommunens isolerede merudgifter. Der bør ifølge forslagsstillerne også ses på, hvad borgerne sparer i tid, plads og besvær ved at skulle sortere deres affald i færre fraktioner.

Det er det, som partierne ønsker belyst. "Hvilke udgifter og gener det medfører, og hvor meget tid og plads der kan frigøres ved at reducere antallet af affaldsbeholdere," lyder det i forslaget.

Flertal udenom borgmester

Det vil koste Københavns Kommune omkring 33 millioner kroner årligt at ændre affaldssystemet, så det bliver muligt for borgerne at sortere metal sammen med plastik og madkartoner og papir sammen med pap.

Embedsværket skriver, at regningen i sidste ende vil havne hos borgerne gennem en stigning i den affaldstakst, som alle københavnere betaler, på godt 95 kroner om året.

Dertil kommer en udgift på 15 millioner kroner til nye affaldsbeholdere, it-systemer og en kommunikationsindsats til københavnerne om den nye sortering.

Alligevel møder forslaget opbakning fra både overborgmesterpartiet SF, Konservative og Socialdemokratiet.

Hos SF vil man gerne se på, hvad der skal til for, at antallet af affaldscontainere i de københavnske baggårde bliver bragt ned. I første omgang vil partiet dog henvise sagen til en yderligere drøftelse i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Radikale og Enhedslisten stemte imod forslaget.

Klima-, miljø- og teknikborgmester, Line Barfod (EL), oplyser i en mail til Altinget, at hun ikke bakker op om forslaget:

"Når vi sorterer materialerne hver for sig som plast, metal, glas og så videre, så får vi en mere ens mængde. Det betyder, at vi kan genanvende en meget stor del af det til nye produkter. Det kan man ikke på samme måde, hvis vi blander materialerne. Vi har kun én jordklode, men vi forbruger, som om vi har fire, og derfor er genanvendelse af høj kvalitet vigtig her i København," skriver borgmesteren.