Det blev ikke til et løft af de kommunale anlægsrammer i økonomiaftalen for 2027, som ellers har været i uafbrudt vækst siden 2023.

Det skriver NB-Økonomi.

"Hvis alle tal havde været større, havde det været endnu bedre - hvis du spørger mig," siger KL's næstformand Martin Damm (V) om at udviklingen på anlægsloftet er gået tilbage.

"Altså, forhøjelsen af anlægsrammen var jo et stort ønske for os, men på et eller andet tidspunkt, altså når vi forhandler, så prøver vi at holde regeringens forhandlere op i anklerne, og så bliver vi ved med at ryste dem, til der ikke kommer flere penge ud af lommerne."

Omregnet til 2027-priser steg den kommunale anlægsramme fra omkring 20,1 milliarder kroner i 2023 til 20,6 milliarder kroner i 2024, hvorefter den steg til 21,1 milliarder kroner i 2025 og 22,7 milliarder kroner i 2026.

Med økonomiaftalen for 2027 falder anlægsrammen til 22,3 milliarder kroner i faste priser.

Selvom det lykkedes kommunerne at fastholde det økonomiske sporskifte på serviceområdet med økonomiaftalen, så er det første gang, at der under sporskiftet skete en reel tilbagegang på anlægsområdet.

Mange kommuner har behov for mere på anlæg

En af de kommuner, der er utilfreds med udviklingen, er Vejle.

"Vi er ikke særligt tilfredse med, hvad der er aftalt. Vi havde ønsket et reelt løft af anlægsrammen," siger borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Ifølge borgmesteren betyder aftalen, at Vejle i 2027 får mulighed for at investere lidt mindre, end kommunen gjorde i 2026.

"Vi er en vækstkommune. Vi skal nærmest hvert år bygge en børnehave, vi skal hele tiden udvide skolerne, og så kommer alle de øvrige anlægsudgifter. Det rækker vores del af anlægsrammen ikke til," siger han.

Han peger samtidig på, at kommunerne i stigende grad mødes af nye anlægsbehov, som ikke nødvendigvis er knyttet til den traditionelle velfærdsinfrastruktur.

"Lige nu kommer vi til at have lidt færre penge til anlæg end sidste år. Vi er en kommune med skønne bakker og masser af vand. Det kræver stormflodssikring, det kræver vandtilbageholdelsesprojekter. Derfor er en opbremsning på anlægsloftet den forkerte vej at gå," siger Jens Ejner Christensen.

I en rundspørge fra NB-Økonomi sidste år mente 29 ud af 49 kommuner, at anlæg er blandt de tre vigtigste prioriteter.

Ingen likviditetsfinansiering

Billedet er dog ikke entydigt negativt set med kommunale briller.

I 2023 skulle kommunerne selv finansiere 1 milliard kroner af anlægsrammen via kassebeholdningen. I 2025 var tallet 0,5 milliard kroner, og i 2026 var det 0,6 milliard kroner. I både 2024 og 2027 er der ingen likviditetsfinansiering.

Det betyder, at kommunerne i 2027 ikke skal bruge af deres egne likvide reserver for at finansiere en del af anlægsrammen, sådan som tilfældet har været i flere af de foregående aftaler.

For kommuner med begrænsede kassebeholdninger er det en klar fordel. Her kan et krav om likviditetsfinansiering lægge beslag på økonomisk råderum og gøre det vanskeligere at gennemføre investeringer.

For mange af landets økonomisk stærkere kommuner er situationen imidlertid en anden. De har allerede betydelige likvide reserver og er ofte mindre optagede af finansieringen. De er mere optagede af, hvor meget de overhovedet må bygge.

For disse kommuner er anlægsloftet den afgørende begrænsning. De ville i mange tilfælde hellere have haft en højere anlægsramme kombineret med et krav om delvis egenfinansiering end en lavere ramme uden likviditetsfinansiering.

Set i det lys er økonomiaftalen for 2027 et blandet resultat på anlægsområdet. Kommunerne slipper for at finansiere en del af anlæggene via kassen, men de får samtidig mindre plads til at investere, end de havde i 2026.

Hvor serviceområdet fortsætter det økonomiske sporskifte med et løft på niveau med de foregående års aftaler, så markerer 2027-aftalen et stop for den række af stadig større anlægsrammer, som kommunerne har fået siden 2023.

Hvor der er et smuthul, er der en vej

Kommunerne har et stærkt incitament til at overholde den aftalte anlægsramme i budgetlægningen. Hvis kommunerne samlet budgetterer med anlægsudgifter over det aftalte niveau, vil regeringen sanktionere kommunerne økonomisk.

Situationen er imidlertid en anden, når regnskaberne gøres op. Her findes der ikke en tilsvarende sanktion, hvis de faktiske anlægsudgifter ender højere end budgetteret. Det er angiveligt en væsentlig forklaring på, at kommunerne de seneste år har overskredet deres egne anlægsbudgetter med stigende beløb. I 2023 brugte kommunerne samlet 1,7 milliarder kroner mere på anlæg end budgetteret, i 2024 var overskridelsen på 2,0 milliarder kroner, og i 2025 nåede den op på 2,5 milliarder kroner.

Det tyder på, at mange kommuner i praksis oplever anlægsrammen som en begrænsning i budgetfasen, men i mindre grad i den efterfølgende gennemførelse af projekterne. For kommuner med stærk likviditet kan muligheden for senere at øge anlægsaktiviteten derfor være næsten lige så vigtig som størrelsen på den oprindelige anlægsramme.