Allerede i denne uge fortsætter forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud på de grundvandsdannende områder.

Netop det har den nye miljøminister Maria Reumert Gjerdings (SF) erklæret som sin førsteprioritet.

Der er derudover flere hængepartier fra SVM-regeringen, som den nye regering mellem S, SF, M og R kan tage fat i. Det tæller blandt andet en ændring af elforsyningsloven og lov om fremme af vedvarende energi for at få solceller på kommunale tage samt en revideret klimatilpasningsplan for kystsikring.

I denne artikel har NB-Forsyning & Klima spurgt de tre brancheorganisationer – Dansk Fjernvarme, Brancheforeningen Cirkulær og Danva – om, hvad de særligt har øje på i efteråret, og hvad de forventer af den nye regering på deres område.

Udrulning af fjernvarme og slutdato for gas

Udbygningen af fjernvarme er stadig på dagsordenen i flere kommuner, hvor nogle møder udfordringer med at få den nødvendige tilslutning for at gennemføre projektet. Den fortsatte udvikling er noget af det, som regeringen bør tage fat på i efteråret, mener direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

"Hvis vi skal fortsætte udviklingen med at elektrificere fjernvarmen, så skal vi have fjernvarmen prioriteret med den akutplan, som kommer nu. Det skal til for, at de investeringer, der er på vej i fjernvarmesektoren, kan gennemføres," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Når det kommer til spørgsmålet om en slutdato for udfasning af naturgas til boligopvarmning, mener Kim Mortensen, at den er nødvendig i en differentieret udgave.

"Det er vigtigt for os, at de steder, hvor de store investeringer i fjernvarmeinfrastrukturen er i gang, og hvor kommuner og selskaber har lavet varmeplaner og projekter, at der kommer en slutdato, der hedder senest 2035," siger han og tilføjer:

"Men det er klart, at der ikke skal være fjernvarme i de områder, hvor økonomien bliver for sårbar, og hvor det bliver for dyrt. I stedet skal der være andre løsninger som varmepumper eller en fortsættelse af gasnettet."

Kim Mortensen peger desuden på, at den nye regering bør genbesøge den politiske aftale fra 2020, hvor affalds- og energiselskaber blev selskabsgjorte og konkurrenceudsatte. Aftalen har ifølge direktøren efterladt sektoren med "store usikkerheder" omkring økonomi og investeringer, mens ambitionerne for CO2-fangst og lagring kommer oveni.

Efteråret må ifølge Kim Mortensen også byde på en fornyet diskussion om fremtidens energiforsyning, herunder brugen af biomasse som et redskab for forsyningssikkerhed.

"Der er nødt til at være en mere nuanceret diskussion om biomasse end den, der til tider har været. Det har en central rolle i vores energiforsyningssikkerhed, og vi skal passe på ikke at kaste det over bord i en forfejlet debat om, hvorvidt der skal bruges biomasse i energisektoren eller ej," siger Kim Mortensen.

Producentansvar og deponi

På affaldsområdet er der særligt to emner, som direktør i Brancheforeningen Cirkulær, Jens Bomann Christensen, vil have øje på i efteråret: producentansvar og deponi.

"Vi skal få lukket nogle af de spørgsmål om producentansvaret, som på nuværende tidspunkt stadig er åbne, og få bragt diskussionen i retning af, hvad det faktisk burde handle om, nemlig hvordan vi får nogle bedre emballager," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Der mangler ifølge direktøren klare retningslinjer for emballager samt at få skabt et system, som motiverer til at lave bedre emballager.

Når det kommer til arbejdet med deponi, håber Jens Bomann Christensen, at der kan blive startet et godt samarbejde med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen.

"Den måde, vi har indrettet vores deponier i dag, og måden, vi regulerer dem på, matcher ikke den virkelighed, vi kender, og de kommende års krav. Det betyder, at vi bliver nødt til at ændre på nogle ting," forklarer han og nævner eksempler som opkrævning for betaling for at deponere, og hvem der betaler for hvad.

Samarbejdet med ministeriet sker på en helt ny baggrund, for med den nye regering blev affaldsområdet rykket fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Selvom dele af området allerede havde fundet vej til ministeriet, bliver grundlaget noget helt andet. "En ny verden" kalder Jens Bomann Christensen det.

"En verden, hvor man ikke længere skal tage højde for to ministerier og to styrelser, men i virkeligheden må antage, at der er ét ministerium og én styrelse, der har ansvaret for de samlede affaldsopgaver," siger han.

Nationalt sprøjteforbud og klimatilpasning

Rent drikkevand er noget af det, der står øverst på listen hos Danva, der ser frem mod forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud på de grundvandsdannende områder.

Direktør Carl-Emil Larsen mener ikke, at vandkunderne alene skal stå med regningen, som vil komme med beskyttelsen og den eventuelle rensning af drikkevandet ved vandforsyningerne.

"Vi mener, at finansiering af indsatser ud fra en årsagsbetragtning skal ske med hovedvægt på staten og landbruget," siger Carl-Emil Larsen i en skriftlig kommentar og understreger, at et nationalt sprøjteforbud skal suppleres af indsatser mod øvrige forureningskilder.

Derudover ser interesseorganisationen frem mod vandselskabernes arbejde med at indføre 4. og 5. rensetrin samt Vandreguleringsudvalgets anbefalinger til en ny økonomisk regulering af sektoren.

"Vi har en lang række prioriteter, som vi mener, skal opfyldes for at vandselskaberne kan investere i drikkevand, spildevand og klimatilpasning på det niveau, samfundet efterspørger. Den fungerende økonomiske regulering er bygget op på en måde, så de generelle effektiviseringskrav trækker flere af vandselskaberne mod konkurs. Det skal ændres, så vandselskaberne blandt andet sikres omkostningsdækning for deres investeringer," siger Carl-Emil Larsen.

En revideret udgave af klimatilpasningsplan II ventes også at komme i efteråret. SVM-regeringen nåede lige inden folketingsvalget at præsentere planen, der har fokus på kystsikring og stormflod. Danva vil lægge vægt på, at der i den reviderede udgave kommer en helhedsorienteret tilgang til håndteringen samt en ændring af reglerne for finansieringen.