I takt med at vindmøller, solcelleanlæg og datacentre er blevet genstand for øget folkelig modstand, er lokalpolitikerne i flere kommuner begyndt at eksperimentere med vejledende folkeafstemninger for at sikre den nødvendige opbakning blandt borgerne.

Det skabte furore i maj 2026, da kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune stemte to VE-projekter igennem, som et flertal af de adspurgte borgere ellers havde vendt tomlen ned til i en vejledende folkeafstemning.

Formand for teknik- og miljøudvalget Jens Tilma (K) blev så arrig over beslutningen, at han erklærede den prisvindende 'Thy-model' for død. Kommunen burde ligefrem aflevere den klimapris, som KL kort forinden havde foræret kommunen, tilbage.

"Hvis man lavede en bindende afstemning blandt borgerne, tror jeg godt nok, at man ville se folk engagere sig, fordi så var man sikker på, at det rent faktisk betød noget," siger Jens Tilma til NB-Kommune. Han håber, at kommunen en dag vil forsøge sig med en bindende folkeafstemning.

"Der er nogen, der har mistet noget af deres tillid til det politiske system, fordi man bare gjorde noget andet alligevel. Man skal sikre, at folk har reel indflydelse, hvis de engagerer sig," tilføjer han.

Reaktionen kommer ikke bag på Rasmus Skytte. Han er seniorforsker ved Vive og har skrevet en rapport om netop borgerinddragelse og folkeafstemninger.

"Den generelle forståelse af ordet folkeafstemning er, at man følger resultatet," siger han.

"Risikoen er, at borgerne ender med at føle sig dårligere inddraget, end hvis de slet ikke var blevet spurgt," tilføjer han.

Ingen har brugt bindende folkeafstemninger

I Haderslev Kommune er man for nyligt blevet enige om at indføre vejledende folkeafstemninger i forbindelse med VE-anlæg.

Ambitionen er at aktivere det tavse flertal, fortæller borgmester Mads Skau (V) til NB-Kommune.

"Det, vi skal finde ud af, er, hvordan vi får mest muligt ud af det. Afstemningerne giver et godt indblik, for hvis 80 procent stemmer imod, må der være gået noget galt. Så må det være en ommer," siger han.

Det kan dog ifølge Rasmus Skytte blive vanskeligt at aktivere det tavse flertal.

En udfordring ved vejledende folkeafstemninger er en lav stemmeprocent. I Vives undersøgelse svarer 34 procent af de adspurgte borgere, at det "i meget høj grad er sandsynligt", at de vil deltage i en vejledende folkeafstemning.

For bindende folkeafstemninger er tallet 44 procent.

Kommunerne fik i 2018 mulighed for at anvende de bindende folkeafstemninger, men i skrivende stund er det redskab ikke blevet brugt én eneste gang. I Haderslev Kommune er man da heller ikke interesseret i at gøre folkeafstemninger bindende.

"Man skal ikke gå ind i politik for at få venner. I sidste ende skal det være os politikere, der også tager de upopulære beslutninger. Storebæltsbroen var jo aldrig blevet bygget, hvis vi skulle have lavet en folkeafstemning om den," siger Mads Skau.