Tiden er inde til, at staten forpligter sig til at sende penge til Bornholm som kompensation for, at øen skal lægge jord til Energiø Bornholm. Det mener borgmester Jacob Trøst (K), der tirsdag udsendte et ”opråb” i en pressemeddelelse.

”Det handler om, at de bornholmske borgerne bliver forsikret om, at det kan betale sig at tage ansvar for den grønne omstilling. Ellers risikerer staten, at den folkelige opbakning mindskes”, udtaler Jacob Trøst.

Anledningen til at råbe op er, at Energistyrelsen netop har gjort det klart, at de må afvise Bornholm Regionskommunes ønske om at pålægge vinderen af havvindmølleudbuddet et samfundsbidrag. Ifølge kommunen har Energistyrelsen meddelt, at ”vi desværre [må] fastholde, at det ikke er muligt at stille krav i udbud, som udelukkende har til formål at tilgodese lokale initiativer, medmindre kravene har til formål at bidrage til selve etablering og driften af en havvindmøllepark”, står der i pressemeddelelsen.

Borgmesteren på 'solskinsøen', der i fremtiden kan blive kendt som 'vindøen', anerkender, at megaprojektet giver mange afledte positive effekter for Bornholm. Men hverken havvindmølleparkerne eller landanlægget på Sydbornholm resulterer i direkte gevinster, sådan som loven er i dag. Skulle samtlige energiøens havvindmøller stilles op i den kystnære zone ud til 15 kilometer, ville regionskommunen have modtaget cirka 500 millioner kroner gennem Grøn Pulje-ordningen, der udløser 165.000 kroner per megawatt. De energiø-møller, der skal stå nærmest kysten, placeres netop 15 kilometer ude, så kommunen modtager ingen penge.

Lobbyarbejde har båret frugt

Bornholm skal lægge jord til en stor omformer- og højspændingsstation, der kræver et planareal på lidt over 100 hektar. Som VE-loven er skruet sammen i dag, er store transmissionsanlæg ikke omfattet af kompensationsreglerne, ligesom bygherren Energinet mangler hjemmel til at kompensere de beboere, der får anlæggets op til 25 meter høje bygninger som nye naboer.

Måske bliver disse regler snart lavet om. Da regeringen i oktober lancerede et udspil, der med energiparker som et nøgleværktøj skal sætte kursen mod en firdobling af den grønne energiproduktion på land, var et af initiativerne at ”Udarbejde analyse af mulige gevinst- og kompensationsordninger for naboer til særligt store eltransmissionsanlæg”.

”Jeg ser det som et klart resultat af vores lobbyarbejde, at vi har fået vores egen pind – pind 11 ud af 12. Den står der næsten ’Bornholm’ på” sagde Jacob Trøst i den anledning til NB-Kommune.

I opråbet tirsdag understreger borgmesteren, at ord skal veksles til handling, og at Bornholm er villig til at tænke højspændingsstationen på Sydbornholm sammen med en energipark.

”Vi er langtfra i mål endnu. Med Energistyrelsens udmelding in mente er det nu helt afgørende, at Christiansborg har blik for, at der skal en politisk aftale til, som både belønner naboer til landanlægget og det bredere bornholmske samfund. Og så er jeg sådan set åben over for, at den belønning kan komme via en energipark, hvis det sker på nogle vilkår, som vi på Bornholm synes giver en rimelig fordeling af byrder og gevinster”.

En kompensationsordning for transmissionsanlæg vil også gavne de to kommuner på Sjælland - Høje-Taastrup og Ishøj – hvor strømmen fra Bornholm skal forbindes til det sjællandske elnet. Det historisk store havvindmølleprojekt, der planlægges til en kapacitet på mindst 3 gigawatt, skal efter planen stå klar i 2030.

Vestjysk udspil om produktionsafhængig bonus

I Vestjylland er der også utilfredshed med de eksisterende kompensationsordninger og regeringens seneste udspil. Struer, Lemvig og Holstebro Kommune arrangerer 6. december en konference på Christiansborg, hvor de vil promovere et forslag om, at kommunerne skal modtage fire øre per kilowatt-time, der bliver produceret.

Et udviklingsbidrag med denne takst ville udløse godt 25 millioner kroner til Holstebro Kommune, skriver DR.

”Med det udspil, der er kommet fra regeringen, er vi ikke i nærheden af at nå målet (om firdoblingen af sol og landvind, red.) Der er stadig lang, lang vej. Derfor har vi brug for, at der er nogle gulerødder til kommunerne”, siger Holstebro-borgmester H.C. Østerby (S) til DR.

Holstebro Kommune har allerede afsat 14 millioner kroner over fire år for at styrke sagsbehandlingen til energiprojekter, og blandt andet derfor er der behov for at belønne den kommunale indsats, mener borgmesteren.

”Vi skal bruge ressourcer på al planlægning. Og så ligger der jo en masse ressourcer hos kommunerne til sagsbehandling, udvikling og ikke mindst til borgerne, som vi gerne skal have et godt samarbejde med”, siger H.C. Østerby.