En del af den politiske aftale om energiparker og lokal kompensation er et tilbud om, at staten kan overtage kommunens planlægning af de store energiparker, der tiltænkes en afgørende rolle i bestræbelserne om at indfri målet om firdobling af energiproduktionen fra sol og vind på land.

"Aftalepartierne er enige om, at kommunerne står over for en stor planlægningsmæssig opgave, og parterne ønsker derfor, at regeringen arbejder for at understøtte de kommuner og VE-opstillere, der har interesse i at få udpeget arealer til energiparker. Aftalen vil bl.a. sikre, at staten på baggrund af løbende ansøgningsrunder og forudgående dialog med kommunerne skal kunne udpege konkrete arealer til større energiparker og helt eller delvist overtage kommunernes planlægning for større energiparker", står der i aftalen, som regeringen i tirsdags indgik med SF, K, RV, EL og ALT.

Formanden for KL's klima- og miljøudvalg er skeptisk over for intentionerne på Christiansborg

”Det er vores klare forventning, at et statsligt engagement alene kommer efter ønske fra den enkelte kommune. Det er afgørende for lokal opbakning, at energiparkerne ikke bliver tvunget ned over hovedet på nogen, men i stedet – med klimaministerens egne ord – bliver så godt et tilbud, at man lokalt selv vælger dem til. Det bør være de enkelte kommuner og lokalsamfund, der har hånden på roret og afgør, om man ønsker en energipark eller ej,” siger Birgit S. Hansen i en kommentar fra KL.

Intet slår nærhed

Selvom Holstebro Kommune har store millionudgifter til sagsbehandling og planlægning af energianlæg, er borgmesteren ikke interesseret i at overlade opgaverne til staten.

"Jeg har aldrig set, at det andet skulle være en fordel", siger H.C. Østerby (S) til NB Kommune.

"Vi skal lige huske nærheden. Vores folk kender jo området. Når vi nu sidder med 12 VE-projekter, så ved vi, hvad vi skal snakke med hver enkelt af dem om. Vi kender lokalsamfundet, der ligger opad, og vi ved, om udviklerne har gjort deres hjemmearbejde eller ej. Det med at være tæt på, er der ikke noget, der slår", siger Holstebro-borgmesteren.

Ét projekt i Holstebro Kommune står på listen over 32 energiparker, som regeringen offentliggjorde i oktober. Energiparken er dog ikke meldt ind til de statslige myndigheder af Holstebro Kommune, men af en energiudvikler, som kommunen på forhånd havde meddelt afslag på grund af naturhensyn.

"Det fortæller bare mig, at regeringen har lyttet til udviklerne og ikke har snakket med kommunerne", siger H.C. Østerby.

Holstebro Kommune arbejder på en stribe andre store energiprojekter, som ikke er med på listen over energiparker, men som har et omfang og ambitionsniveau i samme skala. Heriblandt er et projektområde på 1.300 hektar ved Idomlund, hvor energiselskaber ønsker at producere brint på opføre Europas største power-to-X-anlæg.

I andre kommuner har politikerne oplevet, at projekter, der ikke har været behandlet grundigt i kommunalbestyrelsen, pludselig var med blandt de 32 energiparker. Trods den nye politiske aftale er KL stadig usikker på den videre proces for energiparkerne, og det frustrerer Birgit S. Hansen.

”I branchen og kommunerne har vi nu i halvandet år været efterladt i usikkerhed omkring energiparkerne, og det har sat en masse andre grønne tiltag på hold. Derfor er det også ærgerligt, at det stadig er uklart, hvordan energiparkerne endeligt bliver udpeget, og om det bliver Christiansborg eller kommunerne, der beslutter, hvornår staten engagerer sig i de lokale projekter,” siger Frederikshavn-borgmesteren, der står i spidsen for klima- og miljøudvalget i KL.

I alt har partierne bag aftalen afsat lige over 100 millioner kroner til udpegningen af energiparker og det statslige engagement indtil 2030. Fordelingen kan ses i tabellen nedenfor.