Landets forsyningsselskaber må fremover finansiere langt færre klimasikringsprojekter med forhøjede takster for vandforsyning og spildevand end hidtil. De skærpede politiske regler har ført til en opbremsning i hovedstadsområdet, hvor forsyningsselskabet, Hofor, der på vand- og spildevandsområdet er ejet af 8 kommuner, gennem de senere år har beskyttet byerne mod skybrud.

I Rødovre var skybrudsplanen lagt an på at sikre imod 100-årshændelser, forklarede borgmester Britt Jensen (S) under et debatarrangement hos Hofor onsdag eftermiddag.

"Nu bliver det ændret til 5- eller 10-årshændelser, og det er enormt frustrerende. Snart skal vi ud og fortælle det til borgerne - og der vil blive råbt og skreget," sagde Britt Jensen, som mener, at Rødovre-borgerne har god grund til at forvente mere af kommunerne i indsatsen for at forebygge oversvømmelser.

Også i København betyder reglerne, der slår fuldt igennem i 2027, at mange klimasikringsprojekter ikke kan foregå i regi af Hofor. Københavns Kommune og Hofor har ifølge forsyningsselskabet måttet skrinlægge cirka 200 ud af 300 klimasikringsprojekter. Og på det seneste har de indledt en offensiv mod reglerne, som inden længe skal evalueres - og onsdagens debat var et led i den kampagne.

"Vi mener, at de bedste løsninger er kollektive, og det er derfor, vi arbejder på at ændre de statslige regler," forklarede bestyrelsesformand I Hofor, Susanne Juhl indledningsvist.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) finder det problematisk, at kommunen får en geografisk skæv sikring mod skybrud, eftersom reglerne stopper gennemførslen af det langsigtede arbejde mod vandmasserne.

"Borgerne i København har betalt og betalt og betalt over taksterne, og nogle borgere har nået at få en sikring, men andre får det ikke. Jeg synes simpelthen, det er dybt urimeligt, at vi ikke får lov til at sikre borgerne til det samme niveau," siger Line Barfod.

Fokus på anlægsloftet

Debatmødet blev modereret af Thomas Gyldal Petersen - tidligere S-borgmester i Herlev og siden 2. januar "en magtesløs borger med stor interesse" for klimasikring, som han betegnede sig selv.

Han drejede fokus over på kommunernes mulighed for at bruge likviditeten til at finansiere klimasikringen og prikkede til den bugnende københavnske kommunekasse. Line Barfod mener, at kommunen på grund af anlægsloftet har begrænsede muligheder for at gå denne vej, da skolebyggerier, renoveringer af veje og andre pligtopgaver nyder forrang.

"Det bliver en afvejning af det, vi skal gøre, og det, vi kan gøre som klimasikring. Vi kan ikke gå ud og bruge alle pengene, vi har i kommunekassen. Så bliver vi ramt af reglerne om, hvor meget vi må bruge - altså anlægsloftet," sagde Line Barfod.

Debatten onsdag blev modereret af Thomas Gyldal Petersen (tv.) med Morten Melchiors (K-politiker fra Borgerrepræsentationen), Jan E. Jørgensen (V), teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) og Rødovre-borgmester Britt Jensen (S) i panelet. Der lod til at være bred enighed om en af Hofors hovedpointer i debatten: "Det er dyrt at klimasikre, men dyrere at lade være."

Foto: Jakob Nørmark

Panelets eneste repræsentant fra Folketinget, Jan E. Jørgensen (V), der som kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune så bærer to kasketter, fik også spørgsmålet, om tiden var inde til at kigge på anlægsloftet og eventuelt undtage klimasikring.

"Det vil jeg ikke svare på som Venstres politiske ordfører. Men jeg vil godt svare som politiker på Frederiksberg: Der synes jeg, at det vil være en rigtig god idé - men jeg vil nødigt stå og love alt muligt," sagde Jan E. Jørgensen til morskab for forsamlingen i Hofors kantine.

Venstre-profilen pegede på, at problematikken er et eksempel på kassetænkning, idet regningen for skybrudsskader enten skal betales af forsikringskunder, skatteborgerne eller forsyningsselskaberne - som har det til fælles, at der er tale om de samme personer, pointerede Jan E. Jørgensen. For at forebygge vandskader og unødvendige reparationer bakker han op om at skabe bedre rammer for forebyggelse.

Han mener i øvrigt ikke, at initiativet til at skærpe den udskældte serviceniveaubekendtgørelse, der blev vedtaget under S-regeringen i 2020, kan tilskrives folketingsmedlemmerne.

"Det var ikke mit indtryk, at ændringen var politikerkontrolleret," sagde Jan E. Jørgensen og pegede på, at initiativet til skærpelsen af vandselskabernes muligheder snarere kom fra Finansministeriet, måske efter inspiration fra McKinsey-konsulenter.

Forundring i forsikringsbranchen

Forsikring & Pension, forsikringsselskabernes brancheorganisation, deltog også ved debatmødet og har i et debatindlæg hos Altinget sluttet fælles front med Hofor. Underdirektør Pia Holm Steffensen pointerede flere gange, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at gardere sig mod hændelser, der ventes at indtræffe sjældnere end hvert tiende år.

Hun henviste til en ny DTU-rapport om økonomiske konsekvenser af oversvømmelser. Data herfra underbygger Forsikring og Pension i, at forsinkelser i forebyggelsen mod skybrud og andre kilder til oversvømmelser vil koste store tocifrede milliardbeløb i ekstra skader.

"Tiden taler ikke for os," sagde Pia Holm Steffensen fra F&P.

"Derfor giver det minus mening for os, at man på Christiansborg har besluttet at lave noget regulering, som i praksis sætter niveauet for klimasikringen ned".

Charlotte Søndergren, direktør for forsyningsstrategi og vind i Hofor, fremviste ved debatarrangementet onsdag et kort over fremtidens serviceniveau i Københavns Kommune. I de fleste bydele må Hofor sikre mod skybrud op til 10-årshændelser. Indre by er undtaget, hvor serviceniveauet er fastsat til 30-årshændelser.

Foto: Jakob Nørmark