
KL's klimapris uddeles fra denne scene torsdag eftermiddag. - Foto: Alexander Hjorth Jespersen
Klimalandsby og unik alliance: Her er de nominerede til årets klimapris
Fællesskabet er i centrum for årets klimapris, hvor alle tre finalister stammer fra Jylland.
Udgivet: 24/04/2025
En bred kommunal klimaalliance, en kæmpe vindmølle og en klimalandsby med byttecontainer og fællesspisning. Det er de projekter, som er indstillet til KL's Klimapris 2025, der uddeles i dag under KL's Klimatopmøde i Aalborg Kultur- og Kongrescenter.
I år er det Jylland, der dominerer feltet. Det er således Thisted Kommune, Vejle Kommune, og forrige års vinder Lemvig Kommune, der står bag de tre klimaprojekter.
De tre nominerede får roser med på vejen i dagens åbningstale, som formand for KL's Klima- og Miljøudvalg Johannes Lundsfryd Andersen (S) står bag.
"Kombinationen af politisk ansvar og borgernes store engagement skaber resultater i Vejle, Lemvig og Thisted," siger udvalgsformanden i talen med hentydning til, at årets tema er ‘grønt følgeskab, fællesskab og lederskab’.
Fra "John'er" til klimafællesskab
Fællesspisning, en reparationscafé og byttecontainere er blandt de ting man kan finde på den nedlagte skole i landsbyen Vandel i Vejle Kommune. I 2021 blev landsbyen udnævnt til klimalandsby og her er det borgerne, der, med udgangspunkt i fællesskab og lokaludvikling, har stået for at finde på lokale klimaløsninger - med en kommunal investering på 1,8 millioner kroner.
"Når vi kigger på vores klimacirkel, så har kommunen som virksomhed en meget lille andel. Det er den, vi kan gøre mest ved, men den har en lille del af klimaaftrykket, hvor borgernes klimaaftryk er kæmpe stort, men der har vi jo kun begrænsede reguleringsmuligheder. Så man kan sige, at hovedgrebet er at prøve at se, hvor meget de lokale fællesskaber kan bidrage til at regulere eller påvirke den helt private adfærd," siger næstformand for udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati Anne Sofie Stjernholm (S), der glæder sig over nomineringen, til NB Forsyning og Klima.
Idéen til projektet opstod med et borgerinitiativ, og at det lige skulle være Vandel, der endte som klimalandsby, er ikke tilfældigt, fortæller næstformanden. Landsbyen havde nemlig en befolkning, der ikke udelukkende bestod af "klimavenlige hippier", men også også såkaldte "John'er" med hang til dieselbiler og oksekød. Det gjorde landsbyen til det perfekte sted for eksperimentet.
Ved projektets begyndelse havde landsbyen et gennemsnitligt årligt klimaaftryk på 8,2 tons Co2 om året. I 2023 var det faldet til 5,6.
"Det er altid dejligt, at der er nogen, der har lagt mærke til projektet. Og jeg tror egentlig også, at det er en af de største styrker ved projektet, at man kan udbrede erfaringer og viden om det, og at man kan tage til sig på andre områder, at det er vigtigt at se det lokale fællesskab som en styrke," siger Anne Sofie Stjernholm, der oplever at andre kommuner har vist interesse for projektet.
Ligner den grønne trepart
I Thisted Kommune er man gået sammen med forskellige lokale organisationer på tværs af sektorer for at forsøge at få omdannet klimaudfordringer til vækst- og udviklingsmuligheder.
Det er blevet til Klimaalliancen Thy, der nu er nomineret til klimaprisen.
Borgmester Jørgen Pedersen (V) fortæller til Danske Kommuner, at det er nemmere at komme i hus med et VE-anlægsprojekt, hvis man får flere aktører ind. Derfor har det også været vigtigt at få flere parter med til bords, hvis man vil nå klimamålsætningerne.
“Det ligner lidt den måde, man har gjort det på i den grønne trepart. Og det er en god måde at arbejde på, for når man sætter sig sammen, så får man udvekslet noget viden og nogle holdninger. Og det er jo i det rum, man danner nogle kompromisser og beslutninger,” siger borgmesteren, der oplever at Klimaalliancen har gjort den politiske proces nemmere.
En andels-kæmpevindmølle
I Lemvig Kommune har man samarbejdet med et vindmøllelaug af 2800 borgere om opførelsen af en kæmpevindmølle på havnen i Thyborøn. En vindmølle, der har kunne komme op uden modstand takket være andelshaverne, fortæller Steffen Damsgaard (V), formand for kommunens Teknik og Miljøudvalg.
“Det er ikke lokal medejet, det er lokal ejet. Det er lokal man har rejst de 170 millioner kroner. Så vi er nomineret med baggrund i det samspil, der har været, med ønskerne fra ildsjælene om at etablere vindmøllelauget, og så at vi som myndighed skal gennemføre processen. Og det har vi gjort på rekordtid," siger han til NB Forsyning og Klima.
"Med de rette betingelser, med den rette tilgang, og med 100 procent lokalejerskab, kan man nå langt med den grønne omstilling og få etableret store energianlæg uden modstand. "
Hvor meget økonomisk afkast andelshaverne vil få af Thyborøn-møllen på sigt ved Steffen Damsgaard ikke. Han forventer dog at afkastet vil blive stort.
Det er med ligedele glæde og ydmyghed, at Lemvig nu for anden gang er nomineret til KL's klimapris, siger udvalgsformanden.
“Det er jo en kæmpe ære, at være nomineret til KL’s klimapris. Vi var så lykkelige over at blive udvalgt som vinder af klimaprisen i 2023 med nogle andre vedvarende energianlæg. Så det, at vi igen er i finalen, det er en kæmpe ære,” siger Steffen Damsgaard:
"Vi er også oppe mod nogle rigtig stærke konkurrenter. Så nu må vi se, hvad der sker i eftermiddag."
Pris har betydning
For sidste års prisvinder, Assens Kommune, har det haft stor betydning at vinde prisen.
Det fortæller borgmester Søren Steen Andersen til NB-Forsyning & Klima.
Kommunen vandt prisen for sin model for udtagning af landbrugsjorde, der satte dialog og samarbejde med lodsejerne først.
Siden har der været stor opmærksomhed omkring projektet.
“Vi får et væld af henvendelser fra nær og fjern. Både fra kommuner, men i særdeleshed også forskellige organisationer, som besøger. Eller som vi besøger og holder oplæg for,” siger han til NB-Kommune.
“Vi er fortsat med arbejdet med udlæg og nye åbninger,” siger han.
Der er sket meget siden sidste år og det går godt med projektet. Og arbejdet fortsætter, fortæller borgmesteren.
“Vi er fortsat med arbejdet med udlæg og nye åbninger af vådområder, samt præsenteret et fast-track princip for etablering af små vådområder. Lige pt. er der totalt set 2300 hektar realiseret eller i pipelinen. Et stort skovrejsningsprojekt er på vej,” siger Søren Steen Andersen og fortæller, at byrådet også har fået vedtaget en klimahandlingsplan.
Hvem der ender med at kunne kalde sig klimapris-vinder 2025 står først klart klokken 16.15, hvor prisen uddeles fra hovedscenen i Aalborg.
Sidst opdateret: 28/04/2025 - 13:59











































