Klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) overlevede torsdag formiddag en sjælden mistillidsafstemning i Folketinget med mindst mulig margin. Forinden blev onsdag grillet ved en hasteforespørgselsdebat. Ligesom på et tre timer langt samråd 9. april lagde Lars Aagaard (M) sig fladt ned og gav sine politiske kolleger sin "uforbeholdne undskyldning" for ikke at have oplyst oppositionen om store forsinkelser i udbygningen af elnettet.

Substansen i sagen, der truede med at skubbe Aagaard ned fra ministertaburetten, er Energinets kvaler med at udbygge elnettet inden for de tidsfrister, der har været aftalt politisk. Lars Aagaard forklarede på samrådet, at forsinkelserne påvirker muligheden for at indfri målet om at firdoble elproduktionen på fra vind og sol på land inden 2030.

Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, kritiserede ministeren for ikke at have inddraget forligskredsen, inden ministeren i februar i pressen lagde afstand til tidshorisonten for den firdobling, som har trukket store veksler i de mange kommuner, der aktivt arbejder med store VE-projekter.

"Hvorfor har ministeren ikke indkaldt til forhandlinger om, hvordan vi når målet om en firdobling af vedvarende energi på land?" spurgte Søren Egge Rasmussen, der opfordrede Aagaard til at kigge på nye løsninger som flere solceller i byerne og på kommunale tage eller flere kystnære vindmøller.

Må vente på havvindsforhandlinger

Lars Aagaard oplyste, at regeringens politiske fokus i første omgang vil være at få havvind tilbage på sporet. Herefter vil aftalen om en markedsdrevet firdobling af VE på land blive genbesøgt, og Aagaard erklærer sig åben for at revurdere rammerne.

"Efter vi har forhandlet havvind, skal vi kigge på, hvad der er status for firdoblingen på land," sagde han på samrådet.

I kommunerne vakte ministerens ændrede kommunikation om firdoblingen vrede hos mange borgmestre, sagde KL's klima- og miljøudvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen (S) til Altinget i marts.

"Det er klart, at det ikke er et optimalt samarbejdsforløb. Jeg vil opfordre til dialog, når der sker markante ændringer i de opgaver, kommunerne har sat i gang – blandt andet på foranledning af regeringen."

I et folketingssvar fra 4. april oplyste ministeriet, at forsinkelserne hos Energinet skønnes at medføre, at 1-2 gigawatt bliver udskudt til enten sent i 2030 eller til efter 2030. Det kan sidestilles med 1,4-2,8 TWh ud af et samlet produktionsmål på 50 TWh i 2030, hvis den forsinkede kapacitet anvendes til solceller.

Lars Aagaard pointerer på samrådet, at der også er andre årsager til, at firdoblingen i 2030 bliver svær at nå.

Elektrificeringen af samfundet går ikke lige så hurtigt som tidligere ventet. Det påvirker efterspørgslen og dermed priserne og investeringslysten i en negativ retning - med konkurser hos udviklere af solcelleparker som en af konsekvenserne. Som årsager til nedsat tempo nævner ministeren også langsomme myndighedsprocesser, og at den lokale opbakning til solceller og vindmøller er begrænset i nogle kommuner.

"Reelt er der dele af landet af landet, hvor begejstringen ved vedvarende energi er kølnet. Det vil sige, at de lokale godkendelsesprocesser, der skal ligge som baggrund for det, også er udfordrede," siger Lars Aagaard.

Trods undskyldningen og tre timers udvekslinger af spørgsmål gik oppositionen frustreret fra samrådet.

"Vi er i dag ikke blevet klogere på, hvornår vi ville være blevet orienteret, overhovedet," opsummerede Samira Nawa (R), inden mikrofonerne blev slukket 9. april.

Indkald til forhandlinger

Efterfølgende meddelte en samlet opposition, at de ville ytre mistillid til ministeren og bringe sagen til debat i Folketingssalen, som det skete onsdag. Det er yderst sjældent, at der er mistillidsafstemninger i Folketingssalen. Den seneste var i 2006, hvor den daværende konservative forbrugerminister Lars Barfoed overlevede.

Enhedslisten, De Konservative, De Radikale, SF og Alternativet opfordrede efter hasteforespørgslen Lars Aagaard til hurtigst muligt at indkalde til forhandlinger, om hvordan forsinkelserne af elnettet kan afbødes. Det sker i en skriftlig kommentar.

"Klimaministeren bør tage forløbet og dagens debat som et vink med en vognstang om, at han skal lægge en helt ny stil over for Folketinget," siger Enhedslistens klimaordfører, Leila Stockmarr.

Samira Nawa, klimaordfører for De Radikale, konstaterer, at "vi forhandlede i blinde i efteråret", og at der derfor skal genforhandles. Samme melding kommer fra Dina Raabjerg (K), Carl Valentin (SF) og Torsten Gejl (AL).

Løsgængere og nordatlantiske mandater

Regeringen har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Men blandt andet tre nordatlantiske mandater støtter regeringen i Aagaard-sagen. Det er grønlandske Aaja Chemnitz (IA) og de to færøske mandater i Folketinget, Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF).

Løsgængeren Jon Stephensen er også med til at sikre, at Lars Aagaard kan ånde lettet op, mens en anden løsgænger Theresa Scavenius på forhånd meddelte, at hun stemmer blankt ved mistillidsafstemningen.

/ritzau/jn