Kan ministeren nævne én dansk borgmester, som ikke ønsker bedre vilkår for solceller på kommunale bygninger?

Sådan lyder et blandt en hel byge af spørgsmål, som Enhedslisten har stillet klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om solceller på kommunernes egne tage.

Og lad det være sagt med det samme; Aagaard svarer ikke direkte på det retoriske spørgsmål om borgmestrene. Men han bidrager med andre interessante oplysninger i svarene. Blandt andet, hvad det formodes at ville koste staten, hvis man fjerner kravet om, at kommunerne skal oprette selskaber til solceller på egne bygningers tage:

130 millioner kroner i 2030 og større beløb i årene herefter. Over en 20-årig periode fra 2031-50 opgøres det samlede provenutab til 4,7 milliarder kroner i svaret.

Tabet skyldes, at det ville være at regne som et indirekte afgiftstilskud til opstillingen af solceller, hvis kommuner og regioner fik adgang til at bruge egenproduceret strøm, inden det sendes ud på nettet.

Beregningen er dog temmelig usikker, da ministeriet ikke har data for den nuværende udbygning af solceller på offentlige tage eller råder over fremskrivninger. Beregningsteknisk antages det derfor, at der i dag ikke findes solceller på offentlige tage, og at væksten på offentlige tage frem til 2030 vil svare til den gennemsnitlige udvikling i solcellekapaciteten, som opridses i klimafremskrivning 2025.

Debatten om solceller på kommunale tage er blusset op i år, efter at det er blevet klart, at firdoblingen af sol og vind på land næppe bliver nået i 2030. Flere oppositionsparter kræver hurtige forhandlinger, som kan sætte gang i VE-produktionen på land, og Enhedslisten har derfor stillet et beslutningsforslag om at indkalde til forhandlinger for at forbedre mulighederne for at opsætte solceller på offentlige bygninger.

Klimaministeren har brugt provenutabet til at argumentere imod Enhedslistens og mange kommuners ønske om at blive fritaget fra selskabskravet, der i praksis har betydet, at de færreste kommuner har prioriteret solceller på skoler, idrætshaller og rådhuse.

"Hvis man nu ønsker at fjerne dette krav, taler vi om et udgiftsdrivende tiltag, og det vil kræve en klar plan for finansiering. Det er et vigtigt hensyn, som vi skal have med i overvejelserne, og som jeg har en klar erindring om, at Enhedslisten over for andre partiers forslag har sat som et krav," sagde Lars Aagaard, da beslutningsforslaget blev førstebehandlet i februar.

Hertil svarede Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, at hvis regeringen synes, at det er vigtigt at fastholde selvstændige kommunale selskaber til solceller, og man i stedet for kan pege på andre justeringer "med hensyn til tariffer og den slags, så er det jo en løsning, man kan bringe op i det forhandlingsrum".

Tarifændring i spil

I et andet spørgsmål ønsker Enhedslisten svar på, om det vil være muligt at sænke tarifferne for el fra solceller på kommunale tage, så tarifferne afspejler den mere effektive udnyttelse af elnettet. Aagaard oplyser, at "Energistyrelsen vurderer, at reguleringen ikke er til hinder for, at netvirksomhederne kan justere tarifmetoderne med metodeændringer, som også kan bidrage til udbredelsen af kommunale solceller".

I et tredje svar fremhæver Aagaard, at ministeriet samarbejder med KL og løbende undersøger mulighederne for at gøre det mindre administrativt tungt for kommunerne at have solceller ved eksempelvis at justere reglerne for kommunal modregning og skabe bedre finansieringsmuligheder (se svar nederst i faktaboksen).

Blandt andre Aarhus og Albertslund kommuner har etableret selskaber til solceller på egne tage, og sidste år annoncerede Hofor og 12 hovedstadskommuner et nyt samarbejde om at etablere et selskab til solcelleanlæg på kommunernes bygninger.