Fredag i sidste uge var flere af landets absolutte energiprofiler samlet på markerne ved Bjørnstrup i Vesthimmerlands Kommune for at markere, at seks nye Vestas-møller er blevet sat i drift. Til stede var Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Hofor, der står bag vindmølleparken.

At Kristian Jensen fra Green Power Denmark og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) drog til Vesthimmerland, siger lidt om, at indvielse af nye vindmøller ikke er en hverdagsbegivenhed. I 2024 blev der kun etableret 12 nye vindmøller.

"Når vi lykkes i Vesthimmerlands Kommune, så handler det om, at vi har fundet fælles fodslag med kommunen, naboer og jordejerne," siger Henrik Plougmann Olsen til NB-Forsyning & Klima.

Særaftale til fire landsbyer

Han udpeger tre faktorer, der kan hindre VE-projekter: Tilslutning til elnettet, myndighedstilladelser og støtte hos lokalbefolkningen. Et velfungerende samarbejde med Vesthimmerlands Kommune har haft stor betydning for, at det blev muligt at etablere vindmølleparken. I planlægningsfasen blev der lavet en aftale om, at Hofor uddeler penge til de fire nærmeste landsbyer, og forsyningsselskabet oplyser, at der via fire puljer, som borgerforeningerne kommer til at administrere, vil blive uddelt 4,5 millioner kroner til foreningslivet og lokale aktiviteter over en tiårig periode.

Beløbene fra særaftalen lægges oven i den lovpligtige ‘Grøn pulje’ på 3,4 mio. kr. til projekter i lokalsamfundet. Denne pulje skal administreres af kommunen.

"Den grønne omstilling er jo et nationalt mål, men det er klart, at den skal realiseres lokalt, og derfor skal der også være nogle gevinster lokalt, hvor man lægger arealer til grøn omstilling," siger Henrik Plougmann Olsen.

Brug for lokale hensyn

Der kører en diskussion om kommunernes mulighed for at stille særkrav - som Green Power Danmark kalder det - til VE-projekter. Hvordan forholder I jer til det i Hofor? Skal der være helt ensartede linjer overalt i landet? Eller kan I godt leve med, at man tilpasser projekterne i samarbejde med kommunerne til den lokale kontekst?

"Jeg tror, mit svar ligger lidt imellem de to yderpunkter," siger den administrerende direktør og uddyber:

"Jeg har fuld forståelse for, at man, når man vil lave projekter i kommuner - og det er sådan set lige meget, om du skal bygge et hus eller en vindmøllepark - er nødt til at give kommunen tid til at komme igennem drøftelserne. Og det er både på rådhuset og med borgerne. Det er et vilkår, og det, tænker vi i Hofor, er godt for demokratiet. Men problemet er selvfølgelig, hvis der bliver stillet så mange særkrav i et projekt, at de bliver helt umuligt at imødekomme dem fra vores side."

"Vi har desværre også haft nogle eksempler, hvor kravene bliver så store, at vi ikke kunne realisere projektet. Så der er selvfølgelig en grænse. Men det må aldrig føre til, at der ikke kan være lokale hensyn, for det synes vi hører til i sagens natur."

På pause i Ikast-Brande

Vindmølleparken ved lokaliteten Bjørnstrup mellem landsbyerne Blære og Gundersted har været syv år undervejs. Der var bump på vejen imod de seks vindmøller - heriblandt en indsigelse fra Viborg Stiftsøvrighed over nærheden til Gundersted Kirke. Daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) greb ind i 2022 og banede vejen for kommunalbestyrelsens godkendelse af sagen.

Hofor Vind har også solcelle- og havvindprojekter på tegnebrættet. En af de mest fremskredne vindmølleparker ligger i Ikast-Brande Kommune, hvor byrådet for to uger siden satte planlægningen af alle VE-projekter på pause indtil næste valgperiode. Beslutningen omfattede også de ni vindmøller, som Hofor udvikler i samarbejde med European Energy.

Stræber efter syvdobling

Især landvind har det svært, og det begynder at stå klart, at en firdobling af sol og vind på land allerede i 2030 ikke er realistisk, fordi efterspørgslen stiger knap så hurtigt, som man tidligere har regnet med. Vanskeligheden ved at eksekvere VE-projekterne har ikke fået det kommunalt ejede forsyningsselskab til at trække følehornene.

"Vi er jo blandt andet ejet af Københavns Kommune, og de har bedt os undersøge mulighederne for at udvikle endnu flere projekter, end vi gør i dag. De næste ti år kigger vi på at skulle realisere projekter, der sammenlagt kan producere helt op imod 2.500 gigawatt-timer (GWh). Om det så lige ender på 2.500 GWh, er vi i gang med at kigge på sammen med vores ejere. Men det er ret store ambitioner," siger Henrik Plougmann Olsen.

2.500 GWh svarer til Københavns forventede elforbrug i 2035, når el til varmeproduktion og transport ikke medregnes. Ifølge Hofors årsrapport for 2024 producerede Hofors 48 vindmøller og to jyske solcelleparker sidste år 346 GWh el. De seks nye vindmøller i Himmerland ventes at øge den årlige produktion med 80 GWh.

Hofor skriver på hjemmesiden, at selskaber hele tiden arbejder med nye vindprojekter - "både til lands og til vands, i hele Danmark. Det er nødvendigt, at hovedstaden går forrest, hvis den grønne omstilling i Danmark skal lykkes."

NB-Forsyning & Klima spørger, om det kræver ekstra benarbejde for et københavnsk selskab at vinde opbakning i andre landsdele. Henrik Plougmann Olsen svarer ved at fremhæve han et par udtalelser, som Per Bach Laursen (V), borgmesteren i Vesthimmerland, leverede under indvielsesceremonien.

"Vi bliver nødt til at acceptere, at den grønne omstilling er en national målsætning, sagde han. I Vesthimmerland skal man ikke kun bidrage med Vesthimmerlands behov for grøn strøm, men Danmarks," fortæller Henrik Plougmann Olsen, inden han løst citerer en anden kommentar fra borgmesteren.

"Han sagde, at det svarer til, at vi også gerne vil sælge grise uden for Vesthimmerlands Kommune. Det synes jeg, rammer problemstillingen, for det er meget fint at have blik for, at når vi gør noget lokalt, er vi nødt til at tænke det ind i en national sammenhæng. For det, vi arbejder med, er tit større end de enkelte kommuner".

Desuden vurderer direktøren i landets største forsyningsselskab, at det gavner Hofor at være kommunalt ejet.

"Vi kommer med et offentligt ejerskab, og vi øver os på at snakke et sprog, som kommunerne kan se sig i."

På kortet herunder kan man få et overblik over, hvor i landet Hofor har vindmølle- og solcelleprojekter. Vindmølleparken, der markeres til at være under etablering i Vesthimmerland, er Bjørnstrup-møllerne, der blev indviet 2. maj.