Det er relevant at notere sig, hvilke data og undersøgelser KL præsenterer i ugerne omkring økonomiforhandlingerne. I år sætter kommunernes forening spotlyset på anlægsrammens størrelse og renoveringer af kommunale bygninger og veje.

På grundlag af en rundspørge til kommunernes økonomichefer opgør KL's analysemagasin, Momentum, kommunernes samlede anlægsbehov i 2026 til 26,6 milliarder kroner (i 2025-priser). Det vil være 6,3 milliarder kroner mere end de 20,3 milliarder kroner, som udgør anlægsloftet i 2025-aftalen - og sandsynligvis et langt større beløb, end regeringen er villig til at tillade i 2026.

Sluseanlæg eller børnehaver?

I Vejle Kommune, der både har stigende indbyggertal og plages af stigende regnmængder og forhøjet vandstand, skal kommunen finde penge til institutioner og klimasikring. Jens Ejner Bertelsen (V) hører derfor til de borgmestre, der foreslår, at klimatilpasning ikke længere skal indgå i opgørelsen af anlægsloftet.

"Når vi skal foretage nogle af de helt store klimainvesteringer som for eksempel et sluseanlæg, som kan forebygge oversvømmelser, ser vi ind i en regning på 70 millioner kroner. Det kan ikke undgås, at det går ud over investeringer i børnehaver og skoler, som vi også gerne ville have lavet. For 70 millioner kroner kan vi jo bygge to nye børnehaver. Men vi har ikke anlægsramme eller penge til begge dele på samme tid," siger Vejle-borgmesteren til Momentum.

Klimasikringsprojekter, der bliver finansieret af borgere, staten eller fonde, tæller også med i kommunernes anlægsramme, og op til KL's Klima- & Miljøtopmøde i april slog kommunerne et slag for at ændre reglerne og accelerere forbruget på kystsikring.

Klimatilpasning er dog langt nede på listen over områder, der fylder mest i kommunernes anlægsportefølje.

Ifølge rundspørgen ligger fire procent af kommunernes anlægsbehov i 2026 inden for klimatilpasning og kystsikring. Skoleområdet og vejområdet topper listen, og det er også her, at økonomicheferne angiver, kommunerne har det største efterslæb til vedligeholdelse.

Skoler og vejområdet vil ifølge kommunernes økonomichefer lægge beslag på 41 procent af anlægsmidlerne, hvis kommunerne fik adgang til at dække det samlede anlægsbehov.

Foto: Momentum

I Lejre Kommune har der været brug en større anlægsramme i en del år efterhånden, fortæller borgmester Tina Mandrup (V).

"Vi har brugt stort set hele rammen på børn og dagtilbud og står nu overfor at skulle bygge til vores skoler, fordi vi er en vækstkommune. Det betyder, at der er et efterslæb på vedligeholdelse – vores bygninger er slidte og trænger til udskiftning," siger Tina Mandrup til NB-Økonomi.

Aldrende bygningsmasse kræver omsorg

Momentum har lavet en opgørelse på baggrund af kommunernes BBR-data, der viser, at 49 procent af kommunernes egen bygningsmasse er fra perioden 1950-79. Ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, er der mange tekniske og sundhedsmæssige grunde til, at byggeri fra netop denne periode kræver særlig opmærksomhed. Han mener, at parterne omkring økonomiforhandlingerne med fordel kunne fritage visse forbedringer af bygningsmassen fra anlægsloftet.

"Hvis en privat virksomhed vurderer, at en renovering kan betale sig, gennemfører den den. Det er ikke altid en mulighed i kommunerne, fordi de er begrænset af anlægsloftet – uanset hvor rationelt det ellers ville være at gennemføre en forbedring,” siger Curt Liliegreen til NB-Økonomi og fortsætter:

"Det er værd at overveje, om der i dag – i et økonomisk stærkt samfund – bør være undtagelser fra anlægsrammen, når det gælder energiforbedringer eller forebyggende vedligehold. Det er dyrere at lade stå til."

Han foreslår desuden, at man bør overveje at indføre en form for 'servicebog' for kommunale bygninger, hvor man planlægger vedligehold og forbedringer systematisk – på samme måde som man gør med biler. Det ville både give bedre overblik og gøre det muligt at koordinere energirenoveringer og andre forbedringer mere effektivt.

Det er infrastrukturanlæg som veje, broer og havne samt skoler og dagtilbud, der har størst efterslæb ifølge økonomichefernes besvarelse til Momentum.

Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL blev skudt i gang for to uger siden, og aftalen bliver næppe indgået senere end grundlovsdag, 5. juni. Der foreligger også en mulighed for, at aftalen præsenteres omkring Kristi himmelfartsdag i næste uge.