Multifunktionelle og helhedsorienterede løsninger er blevet gentaget flere gange, når det kommer til arealplanlægning i grøn trepart. Men hvad vil det egentlig sige, at noget er multifunktionelt?

Det spørgsmål blev starten på en politisk strategi for arealanvendelse i Ikast-Brande Kommune, fortæller Kasper Pauli Pedersen (S), viceborgmester og formand for Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget i kommunen.

"De siger alle sammen 'multifunktionalitet'. Det er sværere lige at forklare: hvad betyder det for en planmyndighed - og hvordan er det, at man forvalter det arbejde administrativt, når politikerne sidder og skriger på multifunktionalitet?" siger han og fortsætter:

"Det kræver jo, at man har øje for de forskellige dagsordner og faktisk begynder at arbejde med nogle filtre, som man kan lægge ned over sit kommunekort, og så helt konkret se, hvor det er, at de potentielle synergier faktisk kan være."

Det gode eksempel

Den politiske strategi for arealanvendelse er billedet på den retning, som Ikast-Brande Kommune ønsker at udvikle sig i frem mod 2050. Ligesom den angiver de langsigtede og overordnede mål for udviklingen i det åbne land.

Og så er strategien det gode eksempel, når det kommer til planlægning.

Ikast-Brande Kommunes Strategi for Arealanvendelse blev fremhævet på KL's Klima & Miljø Topmøde, mens de administrative medarbejdere bag strategien også var på programmet på sidste uges Natur & Miljø konference, afholdt af KTC og Envina.

Arkitekt og planlægger Marie Lyster Nielsen og biolog Anne Jul Kristensen, begge fra Ikast-Brande Kommune, fortalte på konferencen om kommunens datadrevne tilgang.

"Det, der i virkeligheden er rigtig svært som kommune, er at løfte de nationale interesser, fordi vi kan alle sammen læne os tilbage og sige, at det er der nogle andre kommuner, der må tage sig af. Men det har vores byråd valgt ikke at gøre," siger Anne Jul Kristensen til NB-Forsyning & Klima og sender en anbefaling videre til kolleger i andre kommuner.

"Man skal turde at gøre det, for man træffer jo en masse valg - og dermed også en masse fravalg i den proces. Man skal have politisk opbakning til at sige, at det gør vi."

På billedet herunder kan du til venstre se den aktuelle arealanvendelse i Ikast-Brande Kommune - baseret på data om den faktiske arealanvendelse i 2021. Til højre er den overordnede struktur for anvendelsen af arealerne frem mod 2050 baseret på den politiske strategi.

Note: De hvide områder på billedet til højre angiver, at arealanvendelsen ikke er prioriteret til natur, lavbund og landbrugsproduktion. Kilde: Teknik og Miljø, Ikast-Brande Kommune

Aber dabei

Alle dagsordner i den grønne trepart er taget med i kortlægningen i den politiske strategi. Det giver dog en bekymring hos udvalgsformand Kasper Pauli Pedersen, da det ikke er sådan, at arbejdet med den grønne trepart er struktureret tidsmæssigt.

"Det havde været genialt, hvis man i treparten faktisk havde sagt, at vi tager alt på én gang, fordi vores strategi for arealanvendelse så havde været endnu mere brugbar."

Ikast-Brande Kommune vil dog læne sig op ad strategien i sit arbejde med at udpege områder, også selvom det bliver sværere, end hvis alle dagsordner blev tænkt sammen.

Det kan blive en støttepæl, når der for eksempel bliver peget på et kvælstofområde, som kunne være relevant at tage ud. I det tilfælde vil det være nærliggende at undersøge, om området også har potentiale for natur, forklarer Kasper Pauli Pedersen og uddyber:

"Udfordringen er, at vi ikke rigtig kender betingelserne, så det bliver hele tiden med et aber dabei, men vi vil forsøge at have øje for det her, men der er en risiko for, at det ikke bliver aktuelt, fordi vi ikke kender betingelserne for den dagsorden."

Råd: Kend potentialerne i kommunen

Deltagerne på både miljø- og klimatopmødet og natur- og miljøkonferencen var nysgerrige på strategien fra det midtjyske. NB-Forsyning & Klima har derfor spurgt biolog Anna Jul Kristensen om gode råd til kommuner, der vil kaste sig ud i lignende langsigtede planer om fremtidens arealanvendelse.

Hun peger på to ting: Kommunens potentialer og afvejning af interesser.

"Man skal kende potentialerne i ens kommune. Hvilke dele af de nationale indsatser er ens arealer bedst egnet til at løfte. Så skal man tage den del, fordi det er den billigste måde nationalt set, at hver kommune løfter det, som deres arealer nu engang er bedst til. Ellers ender man med at bruge meget mere areal," siger hun.

I Ikast-Brande Kommune har natur et stort potentiale. 45 procent af kommunes areal er omfattet af en kortlægning, som Biodiversitetsrådet har lavet. Udnytter kommunen potentialet vil det ifølge strategien "udgøre et væsentlig bidrag til at sikre beskyttelse og genopretning af biodiversiteten". I dag er 22 procent af kommunen dækket af skov. Naturarealer udgør 10 procent, mens der er 2 procent vandløb og søer.

Når det kommer til udpegning af områder er det væsentligt at afveje interesser, der konflikter, fortæller biologen. Det handler derfor om en helhedsorienteret planlægning.

"Man får skilt konfliktende arealinteresser ad, men samtidig får høstet de synergier, der faktisk er mulige at høste, for der er nogle arealanvendelser, der godt kan eksistere på de samme arealer lykkeligt - og nogle, der ikke kan," siger Anne Jul Kristensen.

Ikast-Brande Kommune vedtog strategien tilbage i december. Målene i strategien bliver en del af den kommende kommuneplan for 2025-2037.