Drikkevand er ikke nævnt med ét ord i den rammeaftale, som KL og regeringen indgik i december. Derfor er det frivilligt, om de lokale treparter og kommunerne indtænker beskyttelse af drikkevandet i de arealomlægningsplaner, som kommunalbestyrelserne skal vedtage sidst på året.

NB-Forsyning & Klima har lavet en rundringning blandt medlemmer af de lokale treparter for at høre, hvordan det går med prioriteringen af drikkevandet, som forsyningsselskaber og vandværker har knoklet for at få højt op på dagsordenen.

Og selvom drikkevandsbeskyttelse er vigtig, så er tiden knap, og der er masser af andre ting at tage fat i, lyder budskabet fra flere af Danmarks Naturfredningsforenings (DN) repræsentanter i treparterne.

"Det er ikke højest på dagsordenen i første omgang. Der er det kvælstofjorder, altså at man får så lidt kvælstof ud i vandmiljøet som muligt, og så er det kulstofjorder, altså lavbundsjorder, som nummer to," siger Asger Nielsen, repræsentant i den lokale trepart Nordlige Kattegat og Skagerak, til NB-Forsyning & Klima:

"Målet er, at vi samlet set får taget 400.000 hektar landbrugsjord ud af drift. Så bliver det prioriteret i den rækkefølge, jeg nævnte før, og så kommer drikkevandsbeskyttelse et stykke nede på listen."

"Utilgiveligt træls" overskridelse af tidsfrist

Også i Limfjordens trepart er det usikkert, om man ender med at få drikkevand med i første fase, fortæller DN's repræsentant Gorm Wæhrens. Han oplever, at selvom man gerne vil tænke drikkevandsbeskyttelse ind, behandles vandet som noget, der skal tages op i fremtiden.

Omvendt mener man i DN, at drikkevandet bør tænkes ind i treparten nu.

"Det er ikke noget, vi kan begynde at tænke på, når vi har anlagt en skov eller andet, hvor der er drikkevand. Så for os i DN er det hjerteblod, at vi taler drikkevandsforsyning nu - samtidig med det andet. Selvom det er lavbundsjord, vi skal tale først, så hænger det sammen for os," siger han.

At det i det hele taget et gået så langsomt med drikkevandsbeskyttelse, har DN-repræsentanten svært ved at forstå. Han fremhæver, at langt de fleste kommuner ikke formåede at overholde fristen for beskyttelse af boringsnære drikkevandsområder, der udløb tidligere i år.

"Det er helt utilgiveligt træls, at man siden 2018, hvor Ellemann var miljøminister, har sagt, at man skulle gøre det med frivillighed. Det er det, vi sidder med i treparten også; at det skal være frivilligheden," siger Gorm Wæhrens, der har svært ved at se, hvordan lodsejere skal gå med til frivilligt at stoppe med at sprøjte uden økonomisk kompensation.

Få kortene frem

Piben har en lidt anden lyd hos formanden for den lokale trepart Limfjorden Henrik Dalgaard (K). Han ser gerne, at drikkevand ender med at blive en del af omlægningsplanerne. Han forestiller sig nemlig, at lodsejerne vil være ret uforstående, hvis man vender tilbage til dem i 2027 for at tale om drikkevand.

"Folk kommer jo til at tænke 'hvorfor havde I ikke det med for to år siden'?" siger formanden.

Derfor opfordrer Henrik Dalgaard ikke kun sin egen trepart, men alle kommuner, der har detaljerede drikkevandskort til rådighed, til at få vandbeskyttelse med i omlægningsplanerne.

"Lige nu er der noget momentum, og der sidder rigtig mange lodsejere og efterspørger afklaring, så derfor synes jeg i respekt for lodsejere og landbrugserhvervet, at vi skal få de kort frem. Lad os få det tænkt ind i omlægningsplanerne, så vi sikrer, at vi løser multifunktionelt, så vi ikke skal komme igen," siger formanden, der oplever stor interesse hos lodsejerne for at få styr på drikkevandsbeskyttelsen.

Danske vandværker

Også i Danske Vandværker mener man, at drikkevand skal med i planerne fra start, siger direktør Lise Lotte Toft, der ser, at alternativet er, at landmændene risikerer at skulle tilbage til forhandlingsbordet og afgive endnu mere jord.

"Den store udfordring er, at den grønne trepart i sin essens er for uforpligtende i forhold til at fremtidssikre drikkevandet. Drikkevandet er med som en kan- og ikke en skal-løsning. Det er for bløde formuleringer, når der på XO2 og nitrat er kontant belønning for indsatserne," siger direktøren, der ser, at det er en udfordring, at der ikke er økonomisk incitament for at prioritere drikkevandet i de grønne treparter.

Danske Vandværker har været i dialog med aktører i de lokale treparter, og trods manglende økonomisk incitament er det Lise Lotte Tofts klare indtryk, at man er opmærksom på, at drikkevand bør på en plads i arealomlægningsplanerne.

"Lige nu finder vi pesticidrester i over halvdelen af drikkevandsboringerne. De 20.000 hektar, der er øremærket drikkevandsbeskyttelse i den grønne trepart, er alt for lidt. Det er en tiendedel af den beskyttelse, der er behov for," lyder det fra Lise Lotte Toft, der påpeger, at alle grundvandsforekomster skal have god kemisk tilstand senest 2027 i henhold til EU's vandrammedirektiv.

"Denne forpligtelse er central for at sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og beskytte miljøet. Derfor bør den brede drikkevandsbeskyttelse tænkes ind nu – og ikke først, når vi først har sat alle stregerne på kortet."