Kravet om, at kommuner skal oprette selskaber for selv at opsætte solceller på tagene af kommunale bygninger, afholder mange kommuner fra at investere i det oplagte klimatiltag.

I økonomiaftalen med kommunerne er der nye toner fra SVM-regeringen, der udviser åbenhed over for at skille sig af med udskældte regler.

"Regeringen og KL vil afdække mulighederne for og konsekvenserne ved at fjerne krav om kommunal og regional selskabsudskillelse samt krav om kommunal modregning for så vidt angår solceller til egetforbrug og tilhørende batterianlæg," lyder det - uden yderligere informationer - i økonomiaftalen, der blev offentliggjort i tirsdags.

KL ser positivt på, at regeringen har imødekommet kommunernes ønske.

"Vi har længe efterspurgt en mere smidig tilgang til solceller på kommunale tage, så det er et skridt i den rigtige retning, at regeringen nu er åben for at undersøge mulighederne for at fjerne krav om selskabsudskillelse. Det kan gøre det nemmere for kommunerne at bidrage til den grønne omstilling," siger klimadirektør Stine Johansen til NB-Forsyning & Klima.

Finansiering fylder

Også i andet regi har regeringspartierne signaleret, at de er parate til at justere lovgivningen. Enhedslisten prøver for øjeblikket at pålægge regeringen til at indkalde til forhandlinger om solceller på offentlige bygninger - og til hurtigst muligt at komme med forslag til, hvordan Danmark kan leve op til nye EU-krav om udnyttelse af solenergi på offentlige bygninger.

Regeringen "bakker op om intentionen" i Enhedslistens beslutningsforslag, men vil ikke pålægge sig selv at igangsætte forhandlinger, fremgår det af sidste udkast til betænkningen, der skal behandles på et udvalgsmøde på Christiansborg på onsdag.

"Det er essentielt, at arbejdet med at sikre gode rammer for solceller på tage fortsætter. Der er dog ikke anvist den nødvendige finansiering i beslutningsforslaget, hvorfor forslaget ikke kan støttes," bemærker regeringspartierne og Liberal Alliance.

For nyligt anslog anslog klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et svar til Enhedslisten, at det i 2030 - med en grov beregningsmetode - ville koste 130 millioner kroner i provenutab, hvis man fjerner kravet om, at kommunerne skal oprette selskaber til solceller på egne bygningers tage.

Over en 20-årig periode fra 2031-50 opgøres det samlede provenutab til 4,7 milliarder kroner, idet det er at regne som et indirekte afgiftstilskud til opstillingen af solceller, hvis kommuner og regioner fik adgang til at bruge egenproduceret strøm, inden det sendes ud på elnettet.

Regeringen oplyser for øvrigt i betænkningen, at den allerede arbejder på at implementere nye EU-krav til solceller på offentlige bygninger.

"Der er opbakning til, at ministeren indkalder Folketingets partier til drøftelse af tiltag, der kan fremme udbygningen af sol på offentlige tage", lyder det i udkastet til den betænkningsudtalelsen fra SVM-regeringens tre partier og Liberal Alliance.

Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet støtter Enhedslistens forslag, der står til at blive forkastet.

Aarhus i førertrøjen

Aarhus Kommune var i 2023 først til at oprette et solcelleselskab, og blandt andre Albertslund har fulgt trop.

Ved udgangen af 2024 har Aarhus Kommune opsat anlæg på 11 kommunale bygninger med et areal på godt 6.300 kvadratmeter, og i 2025 forventer kommunen at opsætte minimum 10.000 kvadratmeter med ambitionen om at øge takten de kommende år, har økonomichef i teknik- og miljøforvaltningen Michael Johansson oplyst til magasinet Teknik & Miljø, som udgives af KTC.

Efter at have accepteret selskabskravet har Aarhus Kommune mødt den barriere, at det er den juridiske vurdering, at kommunen blot kan stille garanti for lån på op til 80 procent af lånesummen, da elproduktion er en kommerciel aktivitet i modsætning til anden forsyningsvirksomhed, som har monopolstatus.

"Garantien har direkte betydning for de vilkår, vi møder i forbindelse med optagelse af lån," skriver økonomichefen, som kommer med flere eksempler på statsstøtteregler, der gør det besværligt at arbejde med opsætning af solceller.

Et ønske til Christiansborg er, at reglerne om statsstøtte bliver klarlagt fra central hold.

"Vi har i Aarhus brugt meget tid på at orientere os i forhold til forskellige meldinger på området – og det er egentlig ikke klogt, at 97 andre kommuner skal gøre det samme." 

I hovedstadsområdet har Hofor taget teten, men forsyningsselskabets samarbejde med 12 kommuner og Region Hovedstaden har svært ved at komme ud over stepperne på grund af flere juridiske problematikker - blandt andet, at fem af kommunerne i projektsamarbejdet ikke er medejere af Hofor, skrev Klimamonitor tidligere på året.