Stigende temperaturer, store regnmængder og mangel på rent drikkevand er blot tre ud af flere aktuelle klimaudfordringer herhjemme.

En ny undersøgelse af danskernes holdning til klimahandling anslår, at det ikke er uden betydning, hvordan politikere i kommunerne håndterer klimaforandringer. Tænketanken Mandag Morgen har nemlig spurgt danskerne til, hvilken betydning klimahandling har for deres kryds til kommunalvalget.

En ud af tre mener ifølge analysen, at politikernes holdning til og imødegåelse af klimaforandringer i høj eller meget høj grad har betydning for, hvem de vil pege på til november. Ligesom halvdelen af danskerne har et ønske om, at deres kommune skal gøre mere eller meget mere, når det kommer til at engagere sig i den grønne omstilling.

Svarfordelingen på spørgsmålet "I hvilken grad får dine lokale politikeres indsats for og holdning til at imødegå klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste kommunalvalg?" Kilde: Tænketanken Mandag Morgen, m.fl.

Ved Cirkulært Topmøde tirsdag satte Brancheforeningen Cirkulær fokus på kommunalvalget. På scenen adresserede Sofus Rex, direktør i Gate 21, der ligesom Klimaalliancen har været med til at udarbejde undersøgelsen, synspunktet om, at kommunerne skal holde sig væk fra klimahandling, da nationale tiltag som CO2-afgifter, puljer til CO2-fangstanlæg og udbud af havvindmølleparker batter mere.

"Det er jo ikke klimahandling. Det giver ikke en mobilisering af borgerne, før der er en erkendelse af, at det er ude hos borgerne, at ressourcerne bruges," siger Sofus Rex.

Han blev flankeret af Morten Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune og står fast på, at lokalt klimaengagement er en forudsætning for folkelig opbakning til at investere i den grønne omstilling.

"Uden sympati fra befolkningen kommer det ikke til at ske. Derfor er det nødvendigt med den lokale samtale, som alle her kan bidrage til," sagde han henvendt til kommunalpolitikerne i salen.

Villig til små justeringer i hjemmet

Resultaterne i spørgeundersøgelsen burde få klokkerne til at ringe på rådhuset - og ikke rådhusklokkerne, mener strategidirektøren i tænketanken.

"Der er ingen tvivl om, at danskerne ser kommunerne som centrale aktører i klimakampen. Når halvdelen efterlyser mere handling, og kun 1 ud af 20 synes, kommunen gør nok, bør det ringe med advarselsklokker på rådhuset og spille en rolle i forhold til det kommende kommunalvalg," siger Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse.

Alligevel er befolkningen splittede i deres holdning, når det kommer til, hvor høj en prioritet klimahandling skal have blandt de kommunale ansvarsområder i de kommende år.

15,9 procent af danskerne mener, at det skal have den højeste prioritet. Kun overgået af områderne sundhed samt børn og unge. I den anden ende af skalaen siger næsten samme andel - 12,4 procent - at det skal have den laveste prioritet ud af otte.

Se nedenfor, hvordan danskernes holdning fordeler sig på tværs af kommunens otte ansvarsområder.

Note: Procentdel af danskerne, der prioriterer de otte kommunale ansvarsområder. Kilde: Tænketanken Mandag Morgen.

Villig til små justeringer i hjemmet

De store vedvarende energiprojekter møder i analysen opbakning. Her er tre ud af fire klar til at acceptere et eller flere energianlæg tæt på deres bolig. I top er store havvindmølleparker med en opbakning på 58 procent, mens solcelleparker følger efter med 48 procent. Analysen vurderer, at villigheden over for ve-projekter er større, hvis de er mindre synlige og generende i hverdagen.

Når det kommer til at lave store forandringer i boligforhold, på transport og økonomi er villigheden blandt danskerne lav ifølge analysen. Og det kan være med til at forklare, hvorfor handlinger, som kan udføres individuelt, nemt og uden at skulle have for mange op af lommen, er det, som danskerne særligt tilslutter sig.

I top tre over populære klimahandlinger er besparelser på el og varme, større fokus på affaldssortering og reducering af forbrug som tøj, elektronik og boliginteriør.

Men danskerne vil gerne engagere sig i den grønne omstilling - og her har kommunerne et ansvar, lyder det fra Lisbeth Knudsen.

"Kommunerne risikerer at spænde ben for deres egne klimamål, hvis de ikke får borgerne med. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti faktisk gerne vil engagere sig – men mange aner ikke hvordan. Her skal vi tale om et demokratisk efterslæb. Uden en ny og mere inkluderende grøn demokratiforståelse bliver klimahandling ikke en folkesag."

I tabellen nedenfor kan du se, hvilke ændringer danskerne er villige til at gøre for at imødekomme klimaforandringer - og i hvilken grad.

Note: *Kategorierne har det forbehold, at det ikke har været relevant eller muligt for alle respondenter. Kilde: Tænketanken Mandag Morgen.