I maj indviede European Energy verdens største kommercielle anlæg til produktion af e-metanol i Kassø i Aabenraa Kommune. I det lange perspektiv ventes et PtX-anlæg med en kapacitet på 52 megawatt elektrolyse at blive et lille anlæg, men her og nu er skalaen kæmpestor, og det blev markeret med pomp og pragt, da en lastbil med sønderjysk metanol kørte til Aabenraa Havn, hvor containerskibet Laura Mærsk, der kan sejle på metanol, blev tanket op.

European Energy planlægger løbende at udvide anlægget i Kassø, der ligger ti kilometer vest for Aabenraa by, og flere andre steder i kommunen arbejder selskaber på power-to-X-anlæg - blandt andet ved Padborg, hvor European Energy har en ambition om at producere grønt flybrændstof (SAF).

Kommunen og de lokale forsyningsselskaber har været vigtige samarbejdspartnere i tilblivelsen af anlægget, og hvis kommerciel produktion af grønne brændstoffer for alvor opnår flyvehøjde vil antallet af sektorkoblingsmuligheder kun forøges, fortæller Hanne Klintøe, der er ansat i Aabenraa Kommune som head of PtX development.

"European Energy opbygger deres anlæg modulært, så de kommer ud over rampen. Det er en nyttig tilgang for alle parter," siger hun til NB-Forsyning & Klima.

Sektorkobling og effektivt myndighedsarbejde

Metoden med en gradvis udvidelse af produktionsfaciliteterne gør, at virksomheden, kommunen, forsyningsselskaberne og de andre aktører "sammen kan øve os i de ting, som vi skal kunne i fremtiden og lære at godkende stadigt større anlæg i en hastighed, investorerne kan arbejde med," pointerer Hanne Klintøe.

Aabenraa Kommune stiller et krav til PtX-udviklerne om, at overskudsvarmen skal udnyttes. Aabenraa Fjernvarme a.m.b.a. aftager overskudsvarmen ved 50 grader og opvarmer den med varmepumper. Når metanolproduktionen kommer i fulde omdrejninger med den nuværende kapacitet i Kassø, er det forventningen, at den kan forsyne cirka 2.500 husstande med varme. I første omgang regner fjernvarmeselskabet med at modtage knap så store mængder.

"Det er stadigvæk under indkøring. Der er ikke noget reelt aftag endnu. Om en uges tid forventer vi at få leverancer - i første omgang til 700-800 husstande," siger Peter Sørensen, direktør i Aabenraa Fjernvarme, til NB-Forsyning & Klima.

Aabenraa Fjernvarme har investeret i rørene og betaler for at modtage overskudsvarmen. Omvendt forpligter European Energy sig til at holde anlægget i Kassø i drift. Så længe overskudsvarmen udgør en begrænset del af den samlede varmeproduktion, påvirker fjernvarmeselskabets aftale med European Energy ikke synderligt forbrugernes varmepris. Når leverancen af overskudsvarme øges, vil det isoleret set være med til at reducere fjernvarmeprisen, fortæller Peter Sørensen, men i en tid, hvor meget andet bliver dyrere, vil det næppe føre til prisfald.

På den lange bane kan overskudsvarme få stor betydning for erhvervsudviklingen, og storskalaproduktion af grønne brændstoffer fra flere PtX-anlæg kan potentielt resultere i så meget overskudsvarme, at det kan komme på tale at forsyne byer i nabokommuner med fjernvarme, fortæller Hanne Klintøe. Det vil - ligesom de andre mulige sektorkoblinger - afhænge af, om metanol og andre grønne brændstoffer får kommerciel succes.

Grundvand som undtagelse

Aabenraa Kommune har også forpligtet sig til at levere såkaldt teknisk vand til anlæggene via det kommunale forsyningsselskab, Arwos. Produktionen af grønne brændstoffer skal helst skaleres op, før det bliver rentabelt at investere i infrastrukturen til teknisk vand, der skal fremstilles af spildevandet på et centralt renseanlæg i Aabenraa. Kommunen har derfor gjort en undtagelse i første projekt og tilladt European Energy at indvinde markvand, der var tilgængeligt på grunden, hvor selskabet har opført et af Nordeuropas største solcelleanlæg. Vandet gennemgår en rensning, så det bliver ultrarent.

"Så længe det kun er én aktør, er det svært at udvikle," siger Hanne Klintøe om infrastrukturen til teknisk vand.

"Vi ser på grundvandet som en knap ressource. Selv hvis det ikke er en knap ressource i dag, ved vi, at det bliver det i fremtiden," tilføjer hun.

I fuldproduktionskapacitet ved den nuværende størrelse skal anlægget bruge 90.000 kubikmeter årligt.

I fremtiden bliver det spildevand, der skal omdannes til teknisk vand. Forsyningsselskabet gav tidligt European Energy og andre PtX-udviklere besked om, at vandet til anlæggene ville blive oprenset spildevand.

"Til at starte med rynkede de på næsen, men ret hurtigt blev vi enige," fortæller Ole Damm, direktør i Arwos.

Han pointerer, at også drikkevand skal renses for at kunne anvendes til brintproduktion i elektrolyse, og at den ekstra proces, som indgår i rensningen af spildevand derfor ikke kommer til at vælte projektøkonomien.

Arwos planlægger at samle kommunens renseanlæg ved Aabenraa. Her vil man på et moderniseret renseanlæg etablere et system, der oprenser spildevandet til ultrarent, teknisk vand. I denne proces udtrækker man mineraler, og det vil efterlade spildevandsselskabet med en koncentreret restmængde, som skal håndteres på en eller anden måde.

I 2024 stiftedes datterselskabet Arwos Procesvand ApS, hvor forsyningen af teknisk vand kommer til at ligge. Der vil gå dog nogle år, før forsyningsselskabet er klar til at forsyne elektrolyseanlæg med oprenset ultrarent vand. I december 2024 bevilgede Fonden for Retfærdig Omstilling 35 millioner kroner til udvikling af en teknisk vand-forsyning, men allerede to måneder senere meddelte Arwos, at det var nødvendigt at annullere tilskuddet, da det ikke var muligt at leve op til bevillingens treårige frist.

Ole Damm forklarer, at udskydelsen skyldes, at Arwos ikke kan nå at få rørinfrastrukturen på plads. Arwos planlægger at lægge rør til teknisk vand fra Aabenraa til Padborg-området, når selskabet alligevel skal grave for at føre spildevand fra den sydlige del af kommunen til det nye renseanlæg. Det er et femårigt anlægsprojekt, forklarer direktøren.

"Så opgraderer vi samtidig renseanlægget," siger Ole Damm.

Hverken Arwos eller Aabenraa Kommune må oplyse, hvor mange PtX-projekter der er under planlægning. Men med et renseanlæg, der kan fremstille ultrarent teknisk vand, lægges fundamentet til at kunne forsyne den spirende industri, hvis den viser sig at være kommercielt flyvedygtig.

"Vi har rigtig meget spildevand, så vi kan levere til mange PtX-anlæg," siger Arwos-direktøren.

Med et datterselskab til teknisk vand undgår man, at udgifterne til produktionen af ultrarent vand ender hos borgerne. Et lovforslag om teknisk vand ventes endeligt vedtaget af Folketinget i denne uge, og de nye regler "er at skabe klare rammevilkår for forsyningen af teknisk vand, herunder at teknisk vand-selskaber ikke omfattes af hvile i sig selv-princippet, forsyningspligt, krav om kommunal godkendelse af takster og leveringsbetingelser."

Når Arwos bliver klar med det nye renseanlæg, vil man stå med en rest på 20 procent af vandet med ekstra koncentrationer af de mineraler og salte, der trækkes ud af det ultrarene vand. Det koncentrerede vand er rent nok til at blive udledt, men det er også muligt at rense det endnu en gang, hvilket Arwos hælder til at gøre.

"Teknologien er kendt, men ikke billig," siger Ole Damm om den samlede proces.

Der føres også procesvand retur fra power-to-X-anlæggene, som skal håndteres. Nye teknologier som pyrolyse eller kryoteknologi kan anvendes til at håndtere de overskydende mængder, fortæller Hanne Klintøe.

"Hvis det gøres smart, kan udnyttelsen af spildevand bidrage til at oprense vores vandløb og fjorde, fordi affaldsstoffer bortskaffes permanent," siger hun om processen.

Flere rør

Elektriciteten til det nyligt indviede anlæg leveres til dels af den 340 hektar store solcellepark, som European Energy opførte for et par år siden. Kassø ligger nær højspændingsnettet, og e-metanolfabrikken kan også forsynes af en transformatorstation på det kollektive net.

European Energy etablerede for et par år siden den solcellepark på 340 hektar og 304 MW, der leverer hovedparten af strømmen til det nærliggende metanolanlæg i Kassø.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den producerede metanol køres til Aabenraa Havn i lastbiler. Hanne Klintøe fremhæver dybvandshavnen og adgangen til højspændingsnettet som nogle af de faktorer, der har fået energiselskaberne til at lægge de første større PtX-anlæg i Aabenraa. På sigt er der forhåbninger om, at produktionskapaciteten i kommunen bliver så stor, at det bliver rentabelt at etablere rørledninger til metanol, så transporten af skibsbrændstoffet ikke skal foregå på landevejen. Rørinfrastrukturen vil formentlig skulle ejes af forsyningsselskabet Arwos, hvis rørledningen skal kunne benyttes af flere virksomheder. Men den slags infrastruktur ligger nogle år fremme i tiden, så der er mange usikkerheder.

"Det ser også ud til, at vi kan få flere e-metanol og e-SAF-producenter (flybrændstof) i kommunen. Er der en efterspørgsel kan vi lave en sektorkobling, der involverer rørinfrastruktur med e-metanol ned til havnen," siger Hanne Klintøe.

Et andet fremtidsperspektiv er en transregional rørinfrastruktur til CO2, som bliver anvendt i forædlingen af brint til metanol.

"De ting kan vi opnå med dansk-tysk koordinering, og når vi har flere aktører," siger Hanne Klintøe, der sidste år blev ansat i Aabenraa Kommune.

I de første faser leverer Tønder Biogas, der ejes af CIP, CO2'en til European Energys metanolproduktion i Kassø.

Strategisk og langsigtet

Den gunstige geografiske placering i forhold til elnettet og den fremtidige brintrørledning samt nærheden til Tyskland har været med til at gøre Aabenraa Kommune interessant for udviklere af power-to-X, ligesom kommunalpolitikernes velvilje til at arbejde med store VE-projekter har været afgørende.

Mange kommuner stræber efter at kalde sig "grønne pionerer", og i nogle tilfælde er prædikatet mere berettiget end andre. Aabenraa Kommune lægger arealer til flere af landets større solcelleparker, og fire ud af de seks første statsligt udpegede energiparker, hvor en bekendtgørelse enten er nået til høringsfasen, eller energiparken er blevet udpeget, ligger i kommunen.

"Vi arbejder strategisk og langsigtet i vores lokalplanlægning og erhvervsstrategi for at gøre en forskel i den dagsorden, som hele verden snakker om, men som ikke alle tør handle på. Nemlig den grønne dagsorden," understregede borgmester Jan Riber Jakobsen (K) i en pressemeddelelse om indvielsen af PtX Kassø.

Ifølge Hanne Klintøe har forvaltningen i kommunen også været frontløbere på en anden front. Kommunen har været med til at tilrettelægge en proces, der var hurtig nok til udviklerne. Etableringen af metanolanlægget krævede 38 godkendelsesprocesser, hvoraf 26 var kommunens egne.

"Vi har fået godkendt det her anlæg på meget kort tid - halvandet år. At man kan gør det så hurtigt, er helt uhørt, når man laver et industrianlæg med en vis risikograd i det åbne landskab, og det er kun lykkedes på grund af forvaltningens mod til nytænkning," siger Hanne Klintøe.

Laura Mærsk modtog 13. maj de første leverancer metanol fra anlægget i Kassø. Containerskibet, som er det første i Mærsk-flåden, der kan sejle på metanol, lagde til ved Aabenraa Havn, hvortil brændstoffet fragtes i lastbiler.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix