Det begynder at stå klart, hvilke forbrændingsanlæg der fremover skal modtage restaffaldet fra hvilke kommuner. Med selskabsgørelsen af forbrændingsanlæggene og gennemførte udbud af restaffald fra husholdninger og genbrugspladser flyttes der rundt på adresserne.

En af hovedkonklusionerne efter konkurrenceudsættelsen er, at affaldstaksterne for privatkunder og erhvervslivet forventes at stige lidt.

Brancheforeningen Cirkulærs direktør, Jens Bomann Christensen, understreger, at affaldsselskaberne, inden man igangsatte selskabsgørelsen, gjorde det klart, at man ikke kan tale om et dansk marked eller danske priser, og at det derfor ikke var ligetil at nedjustere kapaciteten på forbrændingsanlæggene gennem en selskabsgørelse. Den analyse holder stik i dag, mener direktøren.

"Vi har nu konkurrenceudsat de danske anlæg ud i et europæisk marked. Det betyder, at de danske priser dikteres af udviklinger i hele Europa. På nuværende tidspunkt er der en meget stor underkapacitet i Europa samlet set, og når der er underkapacitet, drives prisen op," siger Jens Bomann Christensen til NB-Forsyning & Klima.

Det er for tidligt at sætte tal på prisforhøjelserne, men hvad konkurrenceudsættelsen kommer til at koste danskerne, vil man blive klogere på i efteråret, når kommunalbestyrelserne skal godkende affaldstakster og -gebyrer for 2026. I samme ombæring vil andre faktorer påvirke priserne - for eksempel ventes producentansvaret for emballageaffald at trække forbrugernes priser nedad.

Tilfælde med længere køreture

I udbuddene har kommunerne ikke opstillet klima- og miljøparametre, og derfor er det alene økonomien og især ekstraomkostninger til længere transport, som har afgjort, hvor restaffaldet er havnet.

Overordnet set står transporten ikke til at blive forøget voldsomt, lyder det fra Brancheforeningen Cirkulær, men der er nogle eksempler på aftaler, som indebærer længere køreture.

"Resultatet er, at rigtig meget affald skal køres de samme steder hen som tidligere. Det ligger i forlængelse af vores forventninger. Vi vidste godt, at transportomkostningerne i Danmark vægter ret højt," siger Jens Bomann Christensen.

For eksempel holder de store aktører i hovedstadsområdet, ARC og Vestforbrænding, fast i affaldsmængderne, selvom de har budt på opgaver i nye kommuner.

En markant undtagelse finder man på Djursland, hvor Renodjurs' husholdningsaffald fremover skal køres til Nordværk i Aalborg, der var i stand til at levere et bedre bud end Kredsløb i Aarhus, selvom transportudgifterne er højere. Køreturen til Nordjylland indebærer, at Renodjurs skal investere i et omlasteanlæg, men som det ses af budmaterialet, som det kommunalt ejede affaldsselskab har offentliggjort, kompenserede Nordværk ved at mindske de andre udgifter.

Fra Grenaa, hovedbyen i Norddjurs Kommune, er der 125 kilometer til Nordværks anlæg i Aalborg - mere end dobbelt så langt som til Kredsløbs forbrænding i Aarhus.

Kilde: Renodjur.

"Indbygget urimelighed" i selskabsgørelsen

Flere steder på Sjælland skal affaldet også fragtes længere. Som NB-Forsyning & Klima tidligere har omtalt, mister kriseramte Norfors restaffaldet fra alle fem nordsjællandske ejerkommuner, som fremover skal fragte affaldet til Argo i Roskilde. Argo har også vundet udbuddene i Slagelse og Sorø kommuner, der er medejere af AffaldPlus med forbrændingsanlæg i Næstved.

Norfors råder over et af landets nyere anlæg med en gæld, der er så høj, at det ikke var muligt at stifte et selskab med en positiv åbningsbalance, hvorfor anlægget ikke kunne selskabsgøres. Også Refa, der ejes af Guldborgsund og Lolland kommuner, står i en svær situation.

Brancheforeningen, der tidligere hed Dansk Affaldsforening, har hele tiden fremhævet, at der i selskabsgørelsen er en indbygget urimelighed, der knytter sig til de store forskelle i anlæggenes kapacitet, gæld og muligheder for at afsætte varme mm.

"Nogle står i en meget, meget svær situation på den korte bane. Andre står udmærket nu, men kan se, at de bliver udfordret senere. Det er et meget blandet billede," siger Jens Bomann Christensen om fremtidsudsigterne.

Betalingsvilligheden i udlandet

De selskaber, der har mistet kommunale leverancer, vil øge importen for at udnytte affaldsforbrændingsanlæggenes kapacitet. Det sikrer samtidig forsyningen til lokale fjernvarmenet. På Norfors vil 70 procent af brændslet fremover importeres, oplyste bestyrelsesformand Morten Slotved til NB-Forsyning & Klima i maj.

Som selskabsgjorte virksomheder opererer de nu på det europæiske marked, og i hvert fald på den korte bane er der affald nok til de danske virksomheder. Betalingsvilligheden i udlandet er afgørende for størrelsen på importen fremover, fastslår Cirkulærs direktør.

"Hvis jeg sidder i Spanien med noget affald, og jeg bliver nødt til at få det energiudnyttet, fordi man deponerer heftige mængder, så er jeg nok klar til at betale ret mange penge for at få det sendt til Danmark," forklarer Jens Bomann Christensen, som har svært ved at opridse en langsigtet prognose for importen.

Branchens rentabilitet

I klimafremskrivningen for 2025 blev forbrændingsanlæggenes kapacitet opjusteret frem mod 2028, hvorefter de skønnes at falde. Branchens rentabilitet er ifølge ministeriet forbedret, og det fører til højere mængder importeret affald og en mindre grad af nedlukning af den danske affaldsforbrændingskapacitet i forhold til de hidtidige forventninger.

Det er mere usikkert, hvordan markedet vil udvikle sig på den længere bane, og i hvilket omfang man vil se nedlukninger af forbrændingsanlæg, vurderer Cirkulær, der ikke ser klare tegn på, at de importerede mængder vil falde frem mod 2030 og årene derefter.

"Det handler om, hvor betalingsvilligheden er størst. Man skal huske på, at anlæggene får penge for at modtage affald. Så er vi færdige med at se import om nogle år? Det er et umuligt spørgsmål at svare på, fordi svaret på det spørgsmål afhænger af, hvor meget de i andre lande er villige til at betale danske anlæg for at få miljøbehandlet deres affald," siger Jens Bomann Christensen.

Han forklarer, at de danske anlæg har en konkurrencefordel, fordi de producerer fjernvarme. I de fleste andre lande kan affaldsenergianlæg kun udnyttes til elproduktion, og det gør dem langt mindre rentable.

Hos Cirkulær mener man, at udviklingen på det europæiske marked viser, at der ikke er brug for at lukke forbrændingsanlæg, sådan som et flertal på Christiansborg satte sig for i sidste valgperiode.

"Siden man besluttede selskabsgørelsen, er der offentliggjort en ny fremskrivning fra klimaministeriet, der viser, at vi slet ikke har den overkapacitet, som man ønskede at gøre op med. Det fjerner i virkeligheden behovet," siger Jens Bomann Christensen.