Er det umagen værd at kildesortere affaldet?

Med plast som omdrejningspunkt tog aktører fra den kommunale og private affaldsbranche på Folkemødet for første gang en debat med 1spand.nu, der er fortaler for robotsortering på centrale anlæg og vil have et opgør med den affaldslov, Folketinget vedtog for fem år siden.

Martin Ågerup, tidligere direktør i Cepos, repræsenterer 1spand.nu, der siden december har fået 4.000 medlemmer. I sidste uge publicerede bevægelsen en samfundsøkonomisk analyse med konklusionen om, at det for samfundet koster tæt på 1,5 milliarder kroner om året at kildesortere, når der sættes værdi på danskernes tids- og pladsforbrug til ekstra kildesortering af husholdningsaffaldet.

Økonomen Ågerup er en del af styregruppen i 1spand.nu, og i Allinge understreger han, at han finder det mærkeligt, at Folketinget har besluttet, at centrale sorteringsanlæg ikke må erstatte kildesortering. Han henviser til, at fynske kommuner i 2023 forgæves forsøgte at få dispensation til at etablere et centralt sorteringsanlæg, så man i husstandene kunne se bort fra flere af de ti obligatoriske fraktioner.

"Det er en teknologifjendtlig tilgang," siger Martin Ågerup om modstanden på Christiansborg.

"I dag er der et flertal i befolkningen for atomkraft. Det har været forbudt i rigtig mange år. En hel del mennesker siger nu, at det ikke var så smart. Jeg tror, at vi kan havne i samme situation her og havne i en blindgyde, fordi vi ikke var åben for ny teknologi".

Kvalitet frem for alt

Repræsentanterne fra den private affaldssektor kommer med det modsvar, at 1spand.nu glemmer en for virksomhederne afgørende faktor: affaldets kvalitet.

Ved at blande flere affaldsfraktioner sammen skaber man et ringere produkt, som industrien ikke kan afsætte til den rigtige pris. Og uden sortering, der leverer plast i høj kvalitet, må den genanvendte plast ikke bruges til fødevarer. Det kan centrale sorteringsanlæg ikke levere med den nuværende teknologi, fastholder paneldeltagerne fra Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien.

"Det handler ikke bare om at få en stor mængde glas eller plastik. Der er forskellige kvaliteter, og vores evne til at forfine plastfraktionerne er dét, der skaber efterspørgslen derude," siger Henrik Grand Petersen, der er formand for Affalds- og Ressourceindustrien og direktør i Stena Recycling.

I 1spand.nu hæfter de sig ved, at central sortering kunne generere større mængder plast af en lidt ringere kvalitet, da danskerne ikke er gode nok til at sortere.

"Der er ikke nogen vanvittigt god, miljømæssig grund til, at vi hellere vil have lavere mængder af plast til genanvendelse af en højere kvalitet," siger Martin Ågerup og inddrager generne og regningen, som danskerne påføres.

"Fødevareindustrien vil gerne kunne prale over for forbrugerne med, at de bruger genanvendt plast, og så får de Folketinget til at gennemføre noget, som er meget omkostningskrævende."

Affaldsindustrien peger på, at det økonomiske grundlag for en transformation mod mere bæredygtig emballage vil blive slået ihjel, hvis man dropper kildesorteringen. Når vi i Danmark fra oktober indfører producentansvar for emballage, får man flyttet en del af ekstraudgiften til affaldssortering og genanvendelse fra forbrugerne til virksomhederne, pointerer Henrik Grand Petersen. Han fremhæver over for Martin Ågerup, at fødevarevirksomhederne kommer til at mangle incitamenter til at forbedre deres produkter, hvis plasten fra husstandene bruges til havemøbler, fordi kvaliteten efter sorteringen er for ringe.

"Vi skal skabe en økonomi, hvor regningen skal tilbage til producenterne, som skal forebygge affaldsproduktion. Og det kan vi ikke, hvis vi ikke deler disse fraktioner op og udvikler inden for dem," siger formanden for Affalds- og Ressourceindustrien.

Industrien "kan være ligeglade" med borgernes udgifter

Martin Ågerup bringer 1spand.nu's seneste analyse op, hvor det konkluderes, at skyggeprisen på CO2 og genanvendelse bliver alt for høj - især når man værdisætter danskernes tidsforbrug, som 1spand.nu anslår til 1,7 minutter om ugen per husstand.

"Der er rigtig mange udgifter forbundet med det her ude hos borgerne, som plastindustrien kan være ligeglade med, men som vi ikke er ligeglade med," siger Martin Ågerup.

Samfundsøkonomiske beregninger er som bekendt svære at inkorporere i et debatformat, og et af modargumenterne fra resten af panelet er, at mange danskere gladeligt sorterer deres affald.

Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, pointerer, at det typisk er de borgere, som ikke vil sortere deres affald, der råber højest.

"Overordnet set vil danskerne sådan set godt sortere deres affald. Det er vigtigt at holde fast i."

Han fortæller, at Brancheforeningen Cirkulær har en nuanceret tilgang til debatten om robot- versus kildesortering, da der blandt de kommunale selskaber også er utilfredshed med, at Folketinget med beslutningen fra 2020 om at skrue op for kildesorteringen og indføre de ti obligatoriske fraktioner afskar de kommunalt ejede selskaber fra at satse på central sortering.

Er teknologien god nok?

Om teknologien til central sortering er klar, er et spørgsmål, som Martin Ågerup ikke selv går dybere ind i. Men fra publikum fik han støtte fra professor Henrik Wenzel fra Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet. Han peger på, at man i Holland og Norge har udbredt erfaring med central sortering af plast, og at en undersøgelse lavet for to år siden med data fra fire lande viste, at kvaliteten efter de to typer af sortering var lige god. Også mængden af sorteret plast har i Holland vist sig at være størst i de landsdele, hvor man bruger central sortering - ifølge Henrik Wenzel.

Henrik Grand Petersen fra Affalds- og Ressourceindustrien går i rette med SDU-professoren og slår fast, at økonomien i værdikæden i Holland ikke hænger sammen, og at de i Norge er blevet mere kritiske over for central sortering.

"Jeg har set deres vaskeprocesser. Og jeg er ked af at sige, at de ikke virker. Jeg tror først, at det bliver bedre, når producenterne begynder at mærke varerne bedre, så teknologien og scannerne kan identificere dem".

Sofaen eller ansvar

Diskussionen om affaldssortering har potentiale til at fylde meget i den offentlige debat de kommende år - i særdeleshed, hvis fremtidige data underbygger 1spand.nu's pointer om, at danskerne er for dårlige til at affaldssortere, og at de nationale regler fører en masse ekstraudgifter med sig. Martin Ågerup erkender åbent, at der er lang vej til én spand, og at målet på den korte bane derfor er, at plast, metal og drikkekartoner kan lægges i restaffaldet, så man kan spare én affaldsbeholder.

I den private affaldsbranche byder de diskussionerne af fordele og ulemper og cost-benefit-analyser velkomment, fortæller Henrik Grand Petersen. Han mener, at man kunne være bedre til at få medieomtale af, hvor meget branchen rykker for øjeblikket.

Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk, nævner til sidst, at genanvendelsesindustrierne for andre materialer også ville blive ramt, hvis mange af fraktionerne skal lægges sammen med restaffaldet i én spand.

"Det er ikke kun plast, som lider, hvis vi ikke får sorteret. Det er lige så vel pappen, som ikke må blive våd; tekstilerne, som ikke må blive snavsede; glasset, som ikke må blive for knust," siger Christina Busk.

Hun får debattens sidste ord med et ikke-økonomisk argument henvendt til forbrugerne.

"Vi kan ikke bare sige, 'det er lidt irriterende, jeg kunne have brugt fem minutter på sofaen.' Vi må sgu tage noget ansvar," siger hun og høster klapsalver fra de af tilhørerne, der tilsyneladende velvilligt bruger tid på at sortere køkkenaffaldet.