De 23 lokale treparter går nogle intense måneder i møde, eftersom kommunalbestyrelserne senest i december skal vedtage de omlægningsplaner, der skal munde ud i mere natur, bedre vandmiljø og lavere CO2-aftryk.

I kommunerne lægger det et stort pres på en lille kreds af medarbejdere, og da alle de vigtige aktører i sidste uge fejrede 1-årsdagen for den historiske aftale, var bekymringerne om medarbejderressourcer en af de få konkrete udfordringer, som blev taget op-

"For kommunerne er det rigtig vigtigt, at vi bliver nødt til at tale om, hvad der er svært: Ressourcetrykket. Uanset hvor mange penge aftalekredsen kommer med, kan vi ikke bare købe fire biologer til Thisted," forklarede Birgit S. Hansen, KL's repræsentant for grøn trepart, da hun talte på scenen i Albertslund med minister Jeppe Bruus (S) og frontfigurerne i Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Hun uddyber til NB-Forsyning & Klima, at ressourcepresset var noget af det første, der på Taskforce-gruppernes møder blev rejst som et fokusområde, man ville være nødt til at adressere.

På det førstkommende møde i Politisk forum for arealudtag (PFA), der bl.a. har deltagelse af KL-formand Martin Damm, Søren Søndergaard (L&F) og Maria Reumert Gjerding (DN), er ressourceproblemet på dagsordenen, oplyser Birgit S. Hansen. Det politiske forum har på forhånd bedt kommunerne, de lokale treparter og de tre taskforces om at bidrage med idéer til, hvad der kan stilles op.

"Kan der være nogle forenklinger af ordninger, så tingene går mere smooth - uden at kompromittere naturen og retssikkerheden? Er der økonomi til at købe arbejdskraft? Måske fra private firmaer? Myndighedsrollen kan man selvfølgelig ikke købe sig til," siger Birgit S. Hansen som eksempel på nogle af de input, kommunerne og de lokale treparter har leveret til det øverste politiske niveau i trepartsarbejdet.

Tværkommunale samarbejder kan også være en del af løsningen, specielt hvis kommunerne kan slippe for at oprette paragraf 60-selskaber til formålet. Staten kan bidrage ved at arbejde med forenklinger, så de administrative kræfter kan bruges mest effektivt, og de lokale treparter undgår at vente på flaskehalse i styrelserne.

"Nogle idéer vil kræve ændringer af lovgivningen, men hvis er der noget, de kan trykke af på, går vi den vej for at få mest muligt ud af arbejdskraften," siger Birgit S. Hansen, som bragte Thisteds udfordringer op i plenum, fordi kommunen selv har bragt ressourcerne op i treparten og på kommunale møder.

"De har sagt, at nogle af os, der har de største indsatsbehov, også har sværest ved at rekruttere til en ledig stilling på det her område," forklarer Birgit S. Hansen

Anden opgavefordeling

Ministeren for grøn trepart bekræfter, Jeppe Bruus (S), bekræfter, at ressourcepresset i kommunerne er til debat i den centrale kreds af beslutningstagere.

"Det er noget af det, vi kigger på," siger Bruus til NB-Forsyning & Klima.

"Hvordan sørger vi for, at sagsbehandlingen kommer til at fungere bedre, og der bliver bedre samspil mellem det, man skal lokalt, og det, man skal nationalt? Det positive er, at det går virkelig godt, og at folk gerne vil lave projekter. Trykket, der kommer ind, skal vi evne at håndtere. Så vi kigger selvfølgelig på, om vi kan lave den opgavefordeling anderledes."

Han forklarer, at parterne overvejer, om ansøgningsprocesser kan justeres, så flere opgaver kan løses parallelt, eller om der er elementer, man kan skrue op eller ned for.

”Der er alt muligt, hvor noget lovgivning står i vejen for det, vi i fællesskab gerne vil. Blokerer paragraf 3-arealer for, at vi kan lave nogle større projekter. Skovloven, som vi er gået i gang med at lave om, er et andet eksempel. Der er masser af sådan nogle ting, som vi skal have en hurtigere politisk proces for, end man har haft hidtil,” siger Jeppe Bruus.

Han pointerer samtidig, at regeringen i rammeaftalen med KL prøvede at målrette penge til ekstra ressourcer i kommunerne, der også yder sekretariatsstøtte til de 23 lokale treparter.

Energi i arbejdsmetode

Netop viljen og evnen til at mødes, snakke om tingene og foretage ændringer, der hjælper det ambitiøse mål om mere natur på vej, blev hyldet ved 1-årsdagen for den store politiske aftale.

”Der er simpelthen så meget energi i den måde at arbejde på,” fortæller Birgit S. Hansen.

"Vi er rykket sammen, vi taler med hinanden. Når nogen er utilfredse, siger vi, ”nu ringer vi til Søren eller Jeppe”. Alle er på fornavn med vores minister i dag. Der er noget helt unikt ved det her, som vi skal passe godt på."

Indtil videre har Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening holdt en god tone i offentligheden, og DN-præsident Maria Reumert Gjerding er stolt over, at parterne prøver at forebygge polariseringen i samfundet ved at tage et oprør med silotænkning. Det er ikke tilfældigt, at de eksplosive dilemmaer, der er indbygget i arealomlægningen, endnu ikke er endt i et stort rivegilde i pressen.

”Vi har givet hinanden håndslag på, at vi ikke kommer til at kaste aben rundt og banke hinanden i hovedet. Vi får problemerne på bordet og er ærlige om, hvad vi kan løse på den korte bane, og hvad der kommer til at tage lidt længere tid,” fortæller Jeppe (Bruus) på scenen.

Står på mål for tidspres

Tidsplanen og målet om at principvedtage omlægningsplanerne allerede i december 2025 er en faktor, som har vakt undren i mange kommuner. Regeringen argumenterer med, at naturen lider, og Birgit S. Hansen mener, at det på sin vis er godt for kommunerne at have "en fast hånd i ryggen".

"Fra kommunernes side er vi vant til at sidde med store opgaver, der skal løses, men bare det ikke skal gå så stærkt, at vi snubler over noget og ikke får alle synergierne med," siger Birgit S. Hansen og nævner rent drikkevand, erhvervsarealer og infrastruktur som elementer i den multifunktionelle arealplanlægning, der er under pres.

Hun slår fast, at arbejdet ikke må gå så stærkt, at deltagerne om ti år ser tilbage og tænker: "Det kan godt være, vi reddede naturen, men vi glemte alt muligt andet.” Jeppe Bruus står meget gerne på mål for tidspresset. Han peger på, at det skaber tillid, at tidsplanen kan overholdes.

”Trepartsaftalen indeholder 90 målepunkter, og der går jeg temmelig nidkært til værks,” forklarer han.

”Jeg er med på, at det skaber et pres, og at der virkelig skal knokles igennem. Jeg tilhører dem, som var lige lovlig tidsoptimistisk, når der skulle laves eksamensopgaver, og her er vi jo heldigvis i et lidt mere voksent setup, hvor vi kan planlægge i tide,” siger ministeren.

Sten nede ad vejen

Vil det blive ved med at gå, når man kigger flere år frem? Er det muligt at smøre bureaukratiets maskineri med olie,, kan landbrugets top modstå presset fra utilfredse lodsejere, og er der penge nok i arealfonden til at købe landbrugsjord, skabe sammenhængende naturarealer og plante 250.000 hektar? Denne tvivl hænger i luften, og det usikre terræn forude bragte formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, på banen under fejringen.

”Bilen kører meget godt lige nu, men vi ved alle sammen, at der ligger nogle sten nede ad vejen”.

NB-Forsyning & Klima stillede spørgsmålet om stenene på vejen videre til Jeppe Bruus:

"Dem er der masser af. En ting er ressourcerne. Noget andet er, om vi formår vi at gøre det nemmere - altså at lsøe udfordringerne med mindre bureaukrati. Det er nogle af stenene."

Søren Søndergaard, Birgit S. Hansen, Maria Reumert Gjerding og Jeppe Bruus side om side ved 1-årsdagen, der samlede mange trepartsrepræsentanter og organisationer til oplæg om den store omlægning af landskabet.

Foto: Jakob Nørmark