Socialdemokratiets nye spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, har med sit forslag om at fjerne brugerbetalingen for børn i daginstitutioner for at kompensere for de høje leveomkostninger i hovedstaden opnået national opmærksomhed og skudt gang i en debat om kommunernes udgifter på administration.

I den borgerlige lejr mødes udspillet med undren, da Rosenkrantz-Theil i den grad gør op med overborgmesterpartiets hidtidige linje med sit forslag om, at størstedelen af de 800 millioner kroner, som gratis børnehaver og vuggestuer koster at gennemføre, skal finansieres ved at reducere kommunens administration

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) glæder sig over, at den nye spidskandidat vil gøre den offentlige sektor mindre, men peger samtidig på, at socialdemokraterne burde "vedkende sig arv og gæld, i forhold til hvad det er for en by man har skabt, både på godt og ondt," siger Jens-Kristian Lütken til DR:

"Så nemt er det heller ikke at finde de her besparelser."

Vægt på byggesagsbehandling

Både Lütken og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) fremhæver byggesagsbehandlingen, når de konkretiserer deres bekymring for at spare op mod 800 millioner kroner på kommunens administration.

"Hvis man spørger de københavnere, der har haft en byggesag i Teknik- og Miljøforvaltningen, om man kan spare på det område, og om sagsbehandlingen må gå langsommere, så vil de fleste nok svare, at der er behov for, at det går hurtigere, og flere sagsbehandlere på området," Jens-Kristian Lütken.

Jakob Næsager forklarer, at der i København har været et efterslæb på at bygge boliger, og derfor har Borgerrepræsentationen sat ekstra folk til at lave lokalplaner og byggetilladelser.

"Det er et politisk valg at opnormere administrationen for at skaffe boliger. Tilsvarende har vi ansat flere skolepsykologer og talepædagoger for at hjælpe byens børn. Det er et højere serviceniveau, som vi er stolte af. Vi håber ikke, at socialdemokraterne vil løbe fra disse serviceløft, som de selv er med i og bundet af," siger den konservative spidskandidat i et skriftligt svar til NB-Kommune.

Jens-Kristian Lütken, har bedt forvaltningen om et budgetkatalog for besparelser på administration på 800 millioner kroner. Han vil have klarlagt, hvordan det vil se ud i praksis, og han har i sinde at tage det med til budgetforhandlingerne, som går i gang i næste uge, oplyser NB-Kommune.

Pernille Rosenkrantz-Theil har gjort det klart, at hun mener, byggesagsbehandlingen er et område, hvor der på grund af teknologiske hjælpemidler vil være penge at spare. Derimod er sagsbehandlerne på socialområdet vanskeligere at undvære.

"Udfordringen er, at sagsbehandlere både kan være en sagsbehandler, der sidder med en byggesag, men det kan også være en sagsbehandler, der sidder med en børnesag. Jeg kan ikke anbefale, at man begynder at skære ned på det sidste. Hvor det første kan man jo løse med kunstig intelligens i løbet af to sekunder," udtalte S-spidskandidaten i Politiken forleden.

NB-Økonomi skriver, at tal fra den anerkendte uafhængige benchmarkingenhed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at Københavns Kommune kan spare hele 1,15 milliarder kroner, hvis den bliver lige så effektiv som gennemsnitskommunen. Landets største kommune skal blot gå fra at være 19 procent mindre effektiv end gennemsnittet til kun at være fire procent mindre effektiv for at skaffe penge til at fjerne forældrebetalingen.