"Usikkerhederne vokser, og tempoet daler."

Sådan beskriver KL-udvalgsformand Johannes Lundsfryd Jensen (S) kort udsigterne for fjernvarmen de kommende år i forbindelse med, at KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udgivet ny statusrapport om udrulningen.

Nye tal og tilbagemeldinger fra kommunen dokumenterer, at udrulningen er gået ned i gear, og at en større del af de godkendte projektforslag ikke kan gennemføres.

49 af de 84 kommuner med gasforsynede områder svarer i en spørgeskemaundersøgelse, at de oplever, at der er mindre fremdrift end forventet i nogle af de fjernvarmeprojekter, som blev godkendt i perioden 2022-2024. I 10 af de 49 kommuner er ét eller flere projekter blevet aflyst efter projektgodkendelse i 2022-2024. 89 projekter, der blev godkendt i 2022-2024, er forsinket i forhold til tidsplanen.

Svarene har KL indsamlet i februar-marts 2025. Siden da er adskillige godkendte projektforslag blevet droppet, heriblandt det store konverteringsprojekt i Dragør, som byrådet opgav i juni, efter at de ventede udgifter til projektet var steget.

KL bruger rapporten som anledning til at udsende fire konkrete anbefalinger til landspolitikerne. Beskeden fra kommunedanmark til Christiansborg er: Bak fuldtonet op, så det bliver billigere for borgerne at vælge grøn varme – og levér klare rammer.

Øverst på ønskesedlen er en cementering af slutdatoen for udfasning af gas til boligopvarmning inden 2035. Venstre lagde i foråret afstand til denne målsætning, mens klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har holdt kommunerne hen med betragtninger om, at gassen til den tid vil være grøn, når borgmestre har bedt om en klar melding fra regeringen om, hvorvidt ambitionen fra klimaaftalen i 2022 stadig er gældende.

Aagaard fastholder, at regeringen i 2026 - som det også fremgår af 2022-aftalen - vil kigge på, hvilke virkemidler der skal til for at udfase gassen fra de tilbageværende boliger.

KL anbefaler også et forbud mod fabriksnye gasfyr i fjernvarmeområder, en ny støtteordning, og at låneperioden for fjernvarmerør og -anlæg øges fra 30 til 45 år, sådan så lånene kan løbe over lige så mange år, som varmeselskaberne kan afskrive anlægsudgifterne over. Afskrivningsperioden for rør blev ved indgangen til 2025 forlænget fra 30 til 45 år, hvilket kan udfordre selskaberne på likviditeten i den sidste del af perioden. Ved at forlænge låneperioden ville selskaberne kunne stille borgerne lavere takster i udsigt de første år.

"Med de nuværende rammer og blandede signaler fra Christiansborg, forstår jeg godt, at borgerne bliver usikre på, hvad der er den rigtige vej at gå – og at mange ikke tør lave store investeringer i fjernvarme eller varmepumper. Det får gode fjernvarmeprojekter til at gå i stå, og det er drønærgerligt,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL's klima- og miljøudvalg og borgmester i Middelfart Kommune.

Fjernvarmekonverteringer er toppet

Rapporten belyser med flere datakilder, hvordan udrulningen af fjernvarme har tabt momentum. I 2024 og første halvdel af 2025 har danskerne skrottet gasfyr med samme frekvens - 22.000 private gasfyr blev erstattet i 2024 og 11.000 i første halvår 2025. Der er langt op til de 40.000 gasfyr, der blev sløjfet i 2023, hvor gaspriserne fortsat var høje og skubbede borgerne over mod fjernvarme eller varmepumper.

Som NB-Forsyning & Klima tidligere har skrevet, forventer fjernvarmesektoren, at udrulningen dæmpes yderligere. Antallet af konverteringer til fjernvarme ser ud til at være toppet med 19.000 husstande i 2024, viser tal fra Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarmes medlemmer forventer, at antallet af fjernvarmekonverteringer vil falde de kommende år.

Godt halvdelen (54 procent) af de tilbageværende 270.000 private gaskunder har til huse i et område, hvor kommunalbestyrelsen har godkendt et projektforslag til fjernvarme. Derudover bor 21 procent af gaskunderne i områder med en varmeplan udlagt til fjernvarme. (NB: Kunder og husstande opgøres forskelligt, da etageejendomme med flere husstande kan regnes som ét kundeforhold)

Dansk Fjernvarme bakker op om budskaberne fra KL og fremhæver, at en ensartet afskrivnings- og låneperiode kan bidrage til en mere retvisende budgettering for fjernvarmeprojekter.

"Skal de 75 procent gaskunder, som ligger i et område med udsigt til fjernvarme eller potentiale for fjernvarme konvertere deres gasfyr til grøn fjernvarme, så er der behov for at øge opmærksomheden om naturgasudfasningen i Danmark," siger politisk chef i Dansk Fjernvarme Rune Moesgaard i en pressemeddelelse.

Ifølge den seneste klimafremskrivning, der alene baseres på vedtaget politik, ventes produktionen af grøn gas at overstige gasforbruget om syv år. Målsætningen i klimaaftalen er, at "det grønne gaskryds" skal indfinde sig i 2030, men det seneste år har blandt andet den langsommere udfasning af gas i boligerne betydet, at skæringsdatoen er rykket fra 2029 til 2032.

Antallet af husholdninger med gasfyr i 2030 blev i klimafremskrivningen opjusteret markant til 268.000 fra 130.000 i 2024-udgaven. Det skønnes i fremskrivningen, at der i målsætningsåret 2035 uden nye politiske tiltag fortsat vil være 117.000 husstande (svarende til 94.000 beboelsesbygninger).

Dansk Fjernvarme peger på, at barriererne for fjernvarmen og individuelle varmepumper kan betyde, at biogassen ikke kommer til at række i 2035.

"Hvis naturgasudfasningen stagnerer, risikerer vi, at der er så mange private gasfyr tilbage i Danmark om ti år, at vi stadig vil være afhængige af naturgas, fordi den grønne biogas ikke kan dække forsyningen for både erhverv og private husholdninger. Det er nødvendigt at lave en prioritering for biogassen, som først og fremmest sikrer, at industri og fjernvarme kan forsynes," siger Dansk Fjernvarmes politiske chef.

Et planlagt samråd med minister Lars Aagaard om udfasningen af gas onsdag blev aflyst på grund af sygdom.

Dansk Fjernvarme og KL er ikke alene om at kræve handling fra regeringen. I en kronik, bragt i Børsen, problematiserede direktørerne fra syv andre organisationer forleden det langsomme tempo i udfasningen af gasfyr. Ud over Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme og KL's klimadirektør Stine Johansen var kronikken indsendt af Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Concito, Synergi, Green Power Denmark og Tekniq.