Der har været fart på planlægningen i Lokal Trepart Smålandsfarvandet, der som den første lokale trepart i torsdags fik godkendt et projektkatalog med mere end 450 potentielle omlægningsprojekter, som skal bidrage til et bedre vandmiljø omkring Syd- og Vestsjælland og Øerne.

Nu ligger opgaven hos trepartens ti kommuner, som først og fremmest skal holde lodsejermøder, for derefter at se på planen, som skal principvedtages inden årets udgang. Netop lodsejermøderne er essentielle, fordi projekterne i grøn trepart bygger på kompensation og frivillighed.

Endnu ikke alle kommuner har påbegyndt dialogen med lodsejerne, fortæller Cathrine Riegels Gudbergsen (V), der er forperson for treparten og byrådsmedlem i Næstved Kommune, til NB-Forsyning & Klima.

"Der er nogle, der allerede har holdt lodsejermøder, og nogle, der først skal til at gå i gang nu. Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange ressourcer og muligheder de har haft på de pågældende tidspunkter," siger hun og tilføjer:

"Vi vil rigtig gerne have, at lodsejerne kommer på banen, og at der er plads til, at kommunerne kan gribe det forskelligt an, men heller ikke for forskelligt. Der er rigtig mange lodsejere, der har jord i mere end én kommune, så det er meget rart, at det, man får at vide, er nogenlunde ens."

Nysgerrighed fra lodsejere

Netop samarbejdet på tværs af kommuner og lokale treparter er et fokus i Næstved Kommune, som er sekretariatskommune for Lokal Trepart Smålandsfarvandet. Nogle lodsejere har nemlig arealer, der ligger ved kommunegrænser og oplandsgrænser.

Lodsejere i Næstved Kommune er allerede blevet kontaktet, hvis deres arealer er identificeret som et muligt vådområde, men de første officielle lodsejermøder skal holdes i september og oktober. Her får alle berørte landmænd mulighed for at møde de kommunale medarbejdere, der er inde over projekterne, og stille de presserende spørgsmål. Indtil videre har kontakten været god, siger Niels Hav Hermansen, leder af Vand og Natur i kommunen.

"Når vi kommer ud og snakker med landmændene, er der en meget stor åbenhed og nysgerrighed efter, hvad det kan betyde for dem," siger han og fortsætter:

"Vi bliver stort set aldrig mødt af en afvisning eller en lukket dør. Folk vil gerne høre mere, og det er jo ikke nye begreber længere. Alle lodsejere har hørt om det og har vænnet sig til tanken om, at der er brug for det."

Forventningen til behandlingen af planen i byrådet er, at det kommer til at gå forholdsvis nemt, men det kræver også, at de kommunale medarbejder gør deres forarbejde. Inden det skal vendes i byrådet, skal det op i kommunens fagudvalg.

"Vi regner med, at det går glat igennem, men man kan aldrig vide. Det er derfor også vigtigt, at vi har forberedt møderne, så kommunalpolitikerne ved, hvad det er, de skal tage stilling til, og hvad betydningen af planen er," siger Niels Hav Hermansen.

"Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne er klar over, at selvom det hedder en omlægningsplan, kan det ikke på nogen måde sammenlignes med en kommunalplan eller lokalplan. Der er jo ikke noget, der er bindende for de arealer, der indgår, da alle projekter fortsat bygger på frivillighed."

Selvom planen er blevet godkendt af de ti kommuner, repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen er arbejdet for den lokale trepart ikke færdigt. Lokal Trepart Smålandsfarvandet kigger allerede frem mod næste år, hvor der skal indtegnes arealer, som er velegnede til skovrejsning og naturprojekter, fortæller den kommunale afdelingsleder.

"Vi tog en lille chance"

Parterne i Lokal Trepart Smålandsfarvandet var hurtigt ude af starthullerne med at tage hul på arbejdet med grøn trepart. De var hurtige til at mødes, og det kan være derfor, at de som den første lokale trepart har kunnet præsentere et projektkatalog, siger forperson Cathrine Riegels Gudbergsen.

"Jeg tror, at det vigtigste her er, at der har været en ånd, og alle, der har mødt op, har haft en indstilling til, at det skal lykkes. Vi har fået en bunden opgave, og om vi er enige i den eller ej, så er det den, vi skal løse."

"Vi har bevaret fokus hele vejen igennem. Det har gjort, tror jeg, at processen har fungeret. Samtidig har der været plads til alverdens spørgsmål, kommentarer, bemærkninger og alt muligt andet. Så alle er blevet hørt og respekteret," tilføjer hun.

Også i Næstved Kommune tog de tidligt en beslutning om at ansætte ekstra personale. Ifølge Niels Hav Hermansen skete det, inden det stod klart, hvad aftalen mellem staten og kommunerne vil være i forhold til kompensation.

"Man kan sige, at vi tog en lille chance," siger han.

Projektkataloget indeholder mere end 450 skitseprojekter og cirka 100 allerede ansøgte eller igangværende omlægningsprojekter. Planen opfylder målene for at mindske kvælstof-udledning og viser, hvor det er muligt at gøre lavbundsjorder mere fugtige og på den måde begrænse CO2-udledning.

Treparten har brugt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs redskab til arealomlægning, Mars. En platform, der skal samle og understøtte alle indsatser. Cathrine Rigels Gudbergsen mener dog, at systemet mangler en funktion, som kunne gøre det muligt at tænke langsigtet i planlægningsprocessen med blandt andet inddragelse af grundvandsbeskyttelse.

"Vi kunne godt bruge en rubrik, hvor man kunne sige: 'Her er der grundvandsbeskyttelse, der er de her muligheder'. Som det er nu, kan du sige, at der er ekstensivering, og det er fordi, der er grundvand."