I januar fik fjernvarmeselskaber adgang til at afskrive deres rør, ventiler og andet udstyr over 45 år. Men når de samme selskaber skal tage lån til at finansiere fjernvarmen, kan de maksimalt få et lån på 30 år, og denne ubalance hindrer selskaberne i at udnytte muligheden for at sænke varmepriserne for borgerne og derved gøre fjernvarmen mere attraktiv.

Partierne bag aftalerne om grøn varme har forlænget afskrivningsperioden fra 30 til 45 år for "at nedbringe fjernvarmeprisen for forbrugerne", men det har ikke været muligt for selskaberne, da lånene med de nuværende regler skal betales ud inden for 30 år, hvilket vil udfordre selskaberne på likviditeten i den sidste del af perioden.

"De kan ikke afskrive over en anden periode, end de kan finansiere og optage lån til. Mange, mange selskaber har ikke mulighed for reelt at udnytte muligheden," siger politisk chef i Dansk Fjernvarme, Rune Moesgaard, til NB-Forsyning & Klima og tilføjer:.

"Det svarer jo til, at du har fået en bil, og man så siger: 'vi beholder nøglerne'. Selskaberne tripper efter at udnytte muligheden, men det kan de ikke".

Dette paradoks kæmper både KL og Dansk Fjernvarme på at løse. KL lancerede i sidste uge fire forslag, der kan sætte fart på udfasningen af gasfyr - heriblandt var en forlængelse af låneperioden, så den flugter med de 45 år. Johannes Lundfryd Jensen (S), formand for KL's klimaudvalg, peger på, at kunderne, der bliver tilsluttet fjernvarmenettet, betaler "en alt for høj pris, da de skal betale for store afdrag på lånet de første 30 år".

"Det er ikke rimeligt og gør fjernvarmen unødvendigt dyr for borgerne. Derfor mener vi, at man laver lånebekendtgørelsen om, så afskrivningsperioden og låneperioden bliver den samme," siger Johannes Lundsfryd Jensen i en skriftlig kommentar til NB-Forsyning & Klima.

Ved at forlænge låneperioden vil fjernvarmeselskaberne kunne tilbyde boligejere, der overvejer at konvertere til fjernvarme en årlig pris, der måske vil være 1.000-1.500 kroner lavere end aktuelt, forklarer Rune Moesgaard.

Omfordeling mellem generationer

Hvad afholder regeringen fra at ændre lånebekendtgørelsen? I et folketingssvar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til Dina Raabjerg (K), oplyser ministeren, at sagen først på året blev undersøgt nærmere, efter at en analyse af branchens finansieringsvilkår var blevet offentliggjort.

"Når der er en sag, der kræver nærmere undersøgelse, skyldes det blandt andet, at løbetidsreglerne i lånebekendtgørelsen i udgangspunktet ikke er fastsat ud fra aktivers afskrivningsperiode. Løbetidsreglerne er bl.a. fastsat ud fra et hensyn om, at fremtidige kommunalbestyrelsers råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang undergives finansielle bindinger og eventualforpligtigelser som følge af aftaler om fx lån, garantier m.v. Hermed undgås, at finansielle dispositioner resulterer i en uhensigtsmæssig omfordeling mellem generationer. Disse hensyn skal holdes op mod de konkrete forhold i fjernvarmesektoren," lød det i Lars Aagaards svar (som er indsat i fuld længde nederst).

Ministerens pointe om hensynet til børn og børnebørn vækker ikke genlyd hos Dansk Fjernvarme.

"Hvis du afskriver for hurtigt, får de kommende generationer fjernvarmen for billigt," bemærker Rune Moesgaard.

Det er dog ikke de principielle overvejelser om regningen mellem generationerne, som Dansk Fjernvarme for tiden oplever som hovedforklaring på regeringens tøven, forklarer den politiske chef. Det er derimod konkurrencehensyn på lånemarkedet, som skulle trække sagen ud, og ifølge Rune Moesgaard kigger embedsmændene på, om private aktører vil møde barrierer, hvis låneperioden til fjernvarmerør forlænges til 45 år. I praksis vil det dog typisk være Kommunekredit, der stiller garantier til rådighed for selskaberne.

"Der er tilsyneladende nogle overvejelser om, at det private lånemarked ikke kan få lov. Og så vil man bruge rigtig lang tid på at undersøge det i stedet for at komme i gang," siger Rune Moesgaard.

Er det den melding, I får i Dansk Fjernvarme, når I efterlyser handling?

"Ja, det er det, vi forstår. Nu er det sandet til i embedsværket. At det bliver holdt som gidsel i en eller anden akademisk diskussion, er ganske frustrerende"

Dansk Fjernvarmes varmeste anbefaling til folketingspolitikerne er dog at fastsætte en klar slutdato for brugen af gas til opvarmning af boliger - ét af de tre andre forslag på KL's ønskeliste.

"Det er fine forslag. Nogle af dem vil nok batte mere end andre," siger Rune Moesgaard om KL's fire forslag og forklarer, hvorfor de to streger under en slutdato inden 2035 anses for at være den allervigtigste opgave:

"Folk tror - med rette, med de signaler, der bliver sendt nu - at de bare kan forblive på gas. Når folk hører, at biogassen snart bliver grøn, og at ikke alle behøver at skifte gasfyret ud med fjernvarme eller varmepumper, tænker de, 'det er mig'."