Genrefoto.

Genrefoto. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

VE på land

Højspændingsledning spænder ben for solceller i kommune

Udgivet: 11/09/2025

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I Aarhus er en planlagt højspændingsledning flere steder ved at spænde ben for kommunens planer om at anlægge solceller.

Det er det statslige Energinet, der vil opføre en 190 kilometer lang og 44 meter høj højspændingsledning mellem Aarhus og Aabenraa, som skal sikre forsyning af elproduktionen fra grøn energi.

Linjeføringen karambolerer med 40 procent af de 640 hektar, kommunen har udpeget til solceller i området.

Det skriver DR.

Solcellerne er en del af Aarhus Kommunes klimaplan, men forpersonen for byrådets klima- og bæredygtighedsudvalg frygter ikke for planen.

"Det er ikke planen, der smuldrer. Det er et af initiativerne i planen, men så må vi selvfølgelig finde nogle andre løsninger. Vi slipper overhovedet ikke målene i den her aftale," siger Liv Gro Jensen (SF) til mediet.

Højspændingsledningen kommer til at have en 400 meter bred linjeføring, der går tæt forbi 1.200 ejendomme.

Sidst opdateret: 11/09/2025 - 13:05

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]