Klimaet og naturen blev berørt i statsministerens åbningstale, men det var småt med konkrete, grønne udmeldinger fra regeringslederen, da hun tirsdag indledte folketingsåret.

Hun rundede talen af med at love, at SVM-regeringen i begyndelsen af 2026 vil fremlægge en samlet økonomisk plan, hvor klimatilpasning og grøn omstilling vil indgå.

Om den økonomiske plan forklarede hun, at den først og fremmest skal skaffe finansiering til forsvar, sikkerhed og beredskab, men hun stillede også danskerne i udsigt, at regeringen med planen vil levere på velfærden, konkurrenceevnen og den grønne omstilling.

"Nogle vil sige, at det, der er tilbage, bare skal gives i skattelettelser. Andre, at det skal bruges på velfærd. Eller den grønne omstilling. Jeg tror, vi også her skal finde en balance og tilrettelægge økonomien på en måde, hvor vi også kan håndtere stigende udgifter på andre områder. Hvad end det er klimatilpasning, borgernes forventninger til velfærden eller de skatteindtægter fra afgifter på fossil energi, som udfases i takt med, at vi omstiller samfundet," sagde Mette Frederiksen (S) om den økonomiske plan, der kan komme til at danne grundlag for kommuner og forsyningsselskabers muligheder for arbejdet med klimasikring.

Vanen tro klandrer oppositionspolitikerne statsministeren for alt det, hun ikke nævnte på talerstolen. De Radikales partileder fremhæver klimapolitikken.

"Hvordan kan statsministeren tale om trusler mod vores demokrati herhjemme og i verden uden at nævne den altoverskyggende trussel: De hastigt voksende klimaforandringer? Det er et eklatant svigt af de unge og kommende generationer. Behovet for en fuld og hurtig grøn omstilling har aldrig været mere presserende," kommenterer Martin Lidegaard (R), der for nylig fremlagde et energipolitisk udspil, der blev rost af blandt andre Dansk Fjernvarme.

Naturlov og klimamål

Undervejs i åbningstalen introducerede Mette Frederiksen ganske vist to lovmæssige initiativer, som regeringen vil tage inden for det kommende år på det grønne områder:

"Vi vil indføre Danmarks første lov om natur og biodiversitet. Og vi vil sætte et nyt klimamål for 2035, der holder os til ilden," sagde hun.

Ingen af delene er ikke nogen overraskelse. Dels er natur- og biodiversitetsloven beskrevet i regeringsgrundlaget fra 2022, og dels skal loven opfylde EU-krav om 30 procent beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet natur, mens det er bestemt i klimaloven, at der i år skal fastsættes et klimamål for 2035. At Danmark har kurs mod opfyldelse af klimamålet på den kortere bane, fremhævede Mette Frederiksen i talen.

"Vi har indgået en ambitiøs, grøn trepartsaftale, og fremskrivningen viser, at vi når klimamålene. Både for 2025 og i 2030," sagde hun og satte fokus på problemerne med at accelerere produktionen af grøn strøm - dog uden at adressere vanskelighederne ved at opstille sol og vind på land.

"Til gengæld ser det sværere ud med at sikre en grøn og uafhængig energiforsyning. Udbygningen af havvind er blevet dyrere, og vi fik lige præcis nul bud, da vi udbød nye parker sidste år. Derfor har vi gjort udbudsvilkårene bedre. Nu prøver vi igen. For de vindmøller skal op på havet," lød det fra statsministeren.

Udskydelse

Hidtil har det lydt fra regeringen, at den økonomiske plan vil blive fremlagt dette efterår. Udskydelsen til 2026 betyder, at kommunerne senere end ventet vil kende regeringens fremadrettede økonomiske prioriteter. Det kan skabe usikkerhed omkring, hvad der skal forhandles om, når regeringen og kommunerne til foråret 2026 skal forhandle økonomiaftale for 2027, skriver NB-Økonomi.

NB-Forsyning & Klima gennemgik i går de lovforslag, som regeringen har planlagt på miljø-, klima- og planområdet. Få overblikket i artiklen herunder.