Nabomodstand er en væsentlig forsinkelse for udbygningen af vedvarende energi, men nu forsøger et bredt flertal i Folketinget at komme modstanden til livs. I en netop indgået aftale mellem regeringen og partier på begge fløje i Folketinget udvides kompensationen og hjælpen til borgere, der får placeret solceller eller vindmøller i nærområdet.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Udbygningen har brug for mere fremdrift og mindre uenighed, og det skal vi hjælpe på vej," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i meddelelsen.

Regeringen har indgået aftalen med SF, Radikale, Alternativet, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Konkret betyder aftalen om forøget VE-bonus, at naboer til solceller får øget satsen for deres årlige kompensation med 105 procent. Det sker ved, at satsen, der indgår i beregningen hæves fra 9,75 kilowatt til 20 kilowatt. Indtil juli 2024 var regnestykket baseret på en kapacitet på 6,5 kilowatt.

Hvis der er mange naboer til en park, vil den enkelte husstand ikke nødvendigvis modtage det fulde beløb, da der er sat loft over udviklernes samlede udbetaling af VE-bonus på 1,5 procent af anlæggets samlede produktion.

Fjernet de kendte sten

Klimaminister Lars Aagaard mener, at man nu har "fjernet de sten på vejen, som vi kender til".

"Så der kan komme vindmøller og solceller op, hvor efterspørgslen og den lokale opbakning er til stede," siger han i pressemeddelelsen.

Partierne bag aftalen forpligter sig også til at tage et opgør med leveringspligten til eldistributionsselskaber, sådan at der kan laves aftaler om billigere strøm til naboer til vindmøller eller solcelleanlæg.

Naboer til solceller og vindmøller får også udvidet deres mulighed for at kræve, at energiselskaberne bag den grønne strøm skal købe deres ejendom, hvis de ikke vil bo der efter opførslen. Det sker ved at forøge afstandsgrænsen for retten til salgsoption fra 200 til 275 meter for naboer til solcelleanlæg, der er på en størrelse over 100 MW.

Opfordring til kommuner om borgerinddragelse

Blandt de andre initiativer er oprettelse af en ny pulje, der dels skal gøre det muligt at "understøtte borgerinddragelse, lokal forankring og fremme integration af naturhensyn i forbindelse med VE-projekter" for eksterne aktører. Puljen på 10 millioner kroner om året skal også bruges på at dele viden, eksempler og erfaringer fra "gode VE-projekter, der er lykkedes med lokal opbakning og varetagelse af naturhensyn".

Der afsættes også penge til i 2026 at forbedre den statslige vejledning om "forskønnende tiltag og borgerinddragelse" ved VE-projekter.

I aftaleteksten fremhæver partierne, at "nogle kommuner har god praksis for tæt, tidlig og omfattende borgerinddragelse i forbindelse med VE-projekter", og samtidig opfordrer partierne "kommunerne til at indtænke nærdemokratiske praksisser i forbindelse med VE-anlæg."

Langtfra firdobling

Mens Lars Aagaard mener, at vejen nu er banet for flere solcelleanlæg og vindmøller, er flere af ordførerne fra partierne til venstre for midten mere skeptiske. Alternativets Torsten Gejl glæder sig over investeringen i mere borgerinddragelse, men havde ønsket flere initiativer.

"Vi er dog slet ikke tilfredse med, hvor langt vi når med denne aftale. Lige nu ser det kun ud til, at vi når en 2,7-dobling af solenergi og landvind, langtfra den firdobling, vi har brug for, og som regeringen også selv engang ønskede".

Radikale Venstre opfatter aftalen som en genbekræftelse af tidligere aftalers høje ambitioner, men indholdet betyder ikke, at man kommer i mål med energipolitikken.:

"Vi kommer til at følge udviklingen tæt, og om nødvendigt iværksætte nye tiltag, så Danmark kan blive nettoeksportør af grøn, billig og sikker energi,” siger klima-, energi- og forsyningsordfører Samira Nawa (R).

Det dyreste enkelte initiativ for staten i aftalen er fjernelsen af kravet om, at kommuner og regioner skal udskille et selskab til opsætning af solceller på offentlige bygninger. Denne regelforenkling koster statskassen 175 millioner kroner i 2028 og 2029 på grund af provenutabet på elafgiften, hvis midlertidige nedsættelse til EU-minimummet kun gælder til og med 2027.

GPD: For dyrt stadigvæk

I erhvervslivet er man ærgerlige over, at man pålægges flere udgifter. Brancheorganisationen Green Power Denmark mener, at den øgede kompensation vil øge de samlede omkostninger ved projekterne, som i forvejen er for høje.

"Den største udfordring for vindmøller og solceller på land er ikke manglende lokal opbakning. Det er, at det er blevet for dyrt at opstille grøn energi i Danmark," siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Også Danmarksdemokraterne er utilfredse med aftalen:

"Man ødelægger landdistrikterne, og kompensationsmulighederne står stadigvæk ikke mål med omkostningerne for de folk, der kommer til at leve klos op ad de her jernmarker," siger klimaordfører Mads Fuglede (DD) i en skriftlig kommentar.

Regeringen har længe arbejdet med at identificere stopklodser for udrulningen af vedvarende energi. Det har man eksempelvis gjort ved at nedsætte den såkaldte Nationale Energikrisestab (Nekst) i 2022, der gav rådgivning om hurtigere udrulning af grøn strømproduktion. Fredagens aftale står blandt andet på det arbejde, der har trukket ud i årevis.

Se hele aftalen her, og få et overblik over udgifter og finansiering herunder:

Der afsættes med aftalen ca. 440 millioner kroner over de næste fire år.

Foto: KEFM

jn/ritzau/