Oven på de områder, der danner vores alles drikkevand, bliver der sprøjtet med pesticider. I løbet af en årrække vil de trænge ned i jorden og videre ned i drikkevandet. Alternativet, Enhedslisten og SF vil nu stille miljøminister Magnus Heunicke (S) til ansvar og indkalde ham til samråd.

Det skriver Information, som har lavet en kortlægning, der foruden partierne har fået eksperter til at stille sig kritisk over for den nuværende lovgivning for sprøjtemidler og regulering. Miljøministeren anerkender udfordringen og understreger over for mediet, at der allerede er sat processer i gang for skabe en regulering, der hurtigt skal beskyttelse drikkevandet.

"Det er i løbet af det næste års tid, at de her beslutninger skal træffes for at kunne sikre, at vi har drikkevand også om 20 år," siger Magnus Heunicke med henvisning til drikkevandskortlægningen og aftalen om grøn trepart, der bygger på frivillighed.

Informations kortlægning tager udgangspunkt i Aalborg og Aarhus kommuner samt hovedstadsområdet og Fyn. Den viser, at der er blevet sprøjtet med pesticider på marker, der udgør mere end 40 procent af arealet oven på drikkevandsområderne. Kortlægningen sammenkører og analyserer en række datasæt, som dækker over indrapporterede sprøjtninger fra landmænd, drikkevandsdannede og særligt sårbare grundvandsdannede områder.

NB-Forsyning & Klima har spurgt Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvorfor drikkevandsbeskyttelsesinitiativet, som Magnus Heunicke lover at tage, ikke indgår i regeringens lovprogram for folketingsåret 2025-26, men ministeriet er endnu ikke vendt tilbage.

Informations kortlægning viser de områder, hvor drikkevandet bliver dannet (de sorte markeringer), og hvor der er overlappende marker, som bliver sprøjtet med pesticider (de orange markeringer). Kortene viser Storkøbenhavn, Fyn, Aarhus og Aalborg.

Danva: Ny ordlyd i lovgivning

Informations kortlægning roses af Danvas direktør, Carl-Emil Larsen. Han mener, at den skubber til debatten og nødvendigheden af, at der skal ske handling på området.

"Jeg håber, at det betyder, at den dag, der formodentlig skal laves et udspil til forhandling, at regeringen har det her i baghovedet - at de er fuldstændig klar over, at vi har en udfordring, i forhold til sammenstød mellem de arealer, som vi indvinder vand fra, og hvor vores vand dannes," siger han til NB-Forsyning & Klima.

Når det kommer til beskyttelse af drikkevand, er det ikke kun landbruget og brugen af pesticider, som har betydning, påpeger Danva. Det er heller ikke gavnligt, hvis der bliver opført nye byområder eller infrastruktur i områderne for indvinding af drikkevand. Vigtigst er ifølge Carl-Emil Larsen, at der kommer fokus på, at beskyttelsen af drikkevand er en skal-opgave - og ikke noget, som kommunerne kan eller bør gøre.

"Vi må bare konstatere, at vi har set mange eksempler på, at man (kommunerne, red.) vælger erhvervsinteresser frem for interesser for at beskytte miljø og natur. Det gør man jo, indtil man fra statens side får strammet op på, hvad man mener, skal være først - og indtil man får justeret lovgivningen på de her områder," siger Danva-direktøren.

Regeringen igangsatte en kortlægning af Danmarks grundvand i juni 2023 med det formål at sikre grundvand- og drikkevand for fremtiden. I samme omgang blev der etableret en såkaldt akutplan for at beskytte områderne rundt om de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. BNBO-processen kalder Carl-Emil Larsen, for pinlig, fordi det endnu ikke er lykkedes - og det er alle parters ansvar.

Kommuners og forsyningers ansvar

Grundlæggende handler dansk grundvandspolitik om, at der først og fremmest skal forebygges frem for at rense, når skaden er sket. Den forebyggelse indebærer ifølge Miljøministeriet, at grundvandet skal beskyttes mod "forurening fra aktiviteter på jordoverfladen".

Det er kommunernes ansvar at beskytte områderne. I første omgang skulle det ske ved at indgå frivillige aftaler med jordejere om ikke at bruge sprøjtemidler i områder med BNBO. Frivillighed viste sig at være et vanskeligt værktøj mod målet. Folketinget besluttede derfor i maj sidste år, at kommunerne var forpligtet til at forbyde sprøjtemidler med en frist for forbud eller påbud til den 1. marts i år.

25 kommuner formåede ikke at nå det inden fristen og blev derfor anmeldt til Ankestyrelsen af miljøministeren. Han måtte dog senere anerkende, at det var et træk, som han ikke brød sig om.

"Det er noget, jeg virkelig ikke har villet gøre før, og som jeg virkelig ikke synes, det klæder nogen ministre at gøre, men jeg var nødt til at melde 25 kommuner til Ankestyrelsen, fordi de ikke overholdt loven," sagde Magnus Heunicke til et arrangement ved det københavnske forsyningsselskab Hofor.

Forbud mod sprøjtemiddel

Som led i forebyggelsen har Miljøministeriet siden sommer forbudt 33 sprøjtemidler, der indeholder PFAS-stoffer. Det sker, fordi forskning har vist, at sprøjtemidlerne bliver udvasket til evighedskemikaliet TFA (trifloureddikesyre), der er svært nedbrydeligt og sundhedsskadeligt.

Lige nu pågår der en undersøgelse i EU om, hvorvidt der skal være en ny grænseværdi for TFA. Det kan ende med at få betydning for de danske vandselskaber, som allerede i dag har en strengere grænseværdi end sine europæiske kolleger. I Danmark er grænseværdien på 9 mikrogram per liter, som er under det forslået sundhedsbaseret kvalitetskriterium på 100 mikrogram per liter i drikkevandet.