Efter det politiske indgreb i 11. time over for producentansvaret er det højst usikkert, om kommunerne får fuld dækning for de gebyrer, som opkræves hos producenterne af emballageaffald i fjerde kvartal 2025 og hele 2026.

Bekendtgørelsen, som i første omgang nedsætter producenternes betaling til 62,5 procent af kommunernes opkrævning, blev offentliggjort efter en høringsperiode, hvor flere kommuner i høringssvar advarede om, at den påtænkte ordning vil være ulovlig statsstøtte.

Med de nye regler skal producenterne over rater betale 1,0 mia. kr. ud af 1,6 mia. kroner (62,5 pct.) til kommunerne. Opkrævningen af det resterende beløb vil blive fastsat på baggrund af de omkostninger, kommunen har dækket ud over 62,5 pct. og bliver "justeret på baggrund af de regler om basisserviceniveau, som ministeren fastsætter", lyder det i teksten.

Brancheforeningen Cirkulær hæfter sig ved, at der ikke er ændret på den politiske udmelding om, at der skal fastsættes et loft på 1,2 milliarder kroner.

"Hvis vi lytter til, hvad politikerne siger, kommer der ikke fuld dækning for kommunernes udgifter til emballagehåndtering i 2026. I så fald mener vi, at det vil være i strid med statsstøttereglerne," siger Niels Toftegaard, kommunikationschef i Brancheforeningen Cirkulær, til NB-Forsyning & Klima.

I Dragør efterspurgte kommunen, at Miljøministeriet gjorde det klart, at kommunen ville få fuld dækning for udgifterne til affaldsindsamlingen af emballage.

"Det bør klart fremgå af bekendtgørelsen, at acontobetalingerne ikke vil medføre ulovlig statsstøtte, men alene har til formål at skabe en likviditetsforskydning. Hvis der kan rejses tvivl om lovligheden, vil det blive vanskeligt for kommunerne at kunne godkende takstbladet for renovationsgebyrer," skrev Dragør Kommune i høringssvaret.

Udsigt til underdækning

Miljøministeriet har både i pressemeddelelsen og igen det opsamlende høringsnotat slået fast, at den endelige løsningsmodel og dens tiltag "skal tage højde for direktivforpligtelser og statsstøtteregler".

I Dragør savner man efter ændringerne af bekendtgørelsen stadig at få klarhed over, om de resterende 37,5 procent af det såkaldte aconto-beløb ender med at blive betalt, når det afhænger af nye regler om basisserviceniveau, som skal forhandles på plads i løbet af 2026, fortæller projektleder Jonas Bjørn Whitehorn.

Affaldsgebyrerne for 2026 blev vedtaget sammen med budgettet i september og ligger derfor allerede fast, så hvis kommunerne ikke får fuld dækning fra producenterne, vil borgerne få relativt højere affaldsgebyrer året efter, da underdækningen skal opkræves over gebyrerne.

"Det kan betyde, at man trækker et underskud i 2026 over i 2027," forklarer Jonas Bjørn Whitehorn.

Dragør Kommune, der er en af landets mindre, vil mangle cirka 1 million kroner, hvis regeringens bebudede prisloft fastholdes. I forvaltningen har man svært ved at se, hvordan indsamlingen kan gøres så meget billigere.

"Når man kigger ud over vores ordninger, har jeg godt nok svært ved at få øje på effektiviseringerne. Vi har nogle rimeligt simple ordninger," siger Jonas Bjørn Whitehorn, der tilføjer, at affaldsindsamlingen i Dragør er udbudt.

Intentionen med det udvidede producentansvar var, at emballageomkostningerne skulle flyttes 1:1 fra borgernes affaldsgebyrer til producenterne, men i mange kommuner tegner affaldsgebyrerne ikke til at falde med de 500-600 kroner pr. husstand, som producentansvaret isoleret set burde udløse. Det skyldes de mange andre faktorer, som indgår i beregningen af affaldsgebyrerne. I Dragør er der tale om reduktioner i affaldsgebyrerne på 2-5 procent for de fleste ordninger fra 2025 til 2026.

Bygger på fundamental fejl

Regeringens indgreb, der kom efter en bredere samfundsdebat om stigende fødevarepriser, blev begrundet med, at gebyrerne for producenterne ikke skal ligge over det niveau, som var forventet, da den politiske aftale om det udvidede producentansvar blev indgået i 2022.

I den politiske aftale blev kommunernes udgifterne sat til 1,504 milliarder kroner. Miljø- og Ligestillingsministeriet uddyber til NB-Forsyning & Klima, at dette beløb var "et estimat for hele indsamlingen og behandlingen af husholdningsemballageaffald, som COWI har beregnet. Indsamlingen udgjorde cirka 1 mia. kroner af COWI's oprindelige estimat. Når man pl-regulerer dette tal til 2025, bliver det ca. 1,2 mia. kroner i 2025.

Brancheforeningen Cirkulær mener, at denne beregning og COWI's antagelser bygger "på en række fundamentale fejl".

"Bl.a. at affaldsbeholdere med emballager (plast, metal og mad- og drikkekartoner samt pap og papir) kan nøjes med at blive tømt hver fjerde uge. Virkeligheden er, at kommunerne snarere tømmer den type beholdere hver 2. eller 3. uge for at undgå overfyldte beholdere," forklarer Niels Toftegaard.

Tømningsfrekvenser for de forskellige fraktioner og kombinationer er en af faktorerne, som bliver centrale i forhandlingerne om serviceniveauet.

Reel genanvendelse glemt

Cirkulær, der både repræsenterer kommuner og de kommunalt ejede affaldsselskaber, synes, at regeringen ved at lægge op til et prisloft, der skal ramme 1-1,2 mia. kr., har en forkert tilgang til diskussionerne om et basisserviceniveau. I stedet burde det være miljøhensyn og ambitionerne for genanvendelsen, der er afgørende for serviceniveauet.

"Vi har nogle EU-fastsatte mål for reel genanvendelse, som vi skal nå. Det burde være det, der bruges til at fastsætte basisserviceniveauet," siger Niels Toftegaard og tilføjer:

"Hvis man kan lave et basisserviceniveau, som giver udgifter for 1 milliard kroner og samtidig opfylder målene for reel genanvendelse, vil det selvfølgelig være godt. Men vi forholder os skeptisk til, om det er muligt."

Den endelige bekendtgørelse omfatter også nye fordelingsnøgler, der blandt andet præciserer, at kommuner og affaldsselskaber skal fordele udgifterne til administration og kommunikation ligeligt ud på de enkelte affaldsfraktioner, som producenterne skal betale for. Desuden har ministeriet fastsat, hvordan fraktioner, der indsamles kombineret (for eksempel glas og metal i samme kammer), skal vægtes i faktureringen.

Disse tekniske ændringer har Brancheforeningen Cirkulær ikke som udgangspunkt noget imod, fortæller Niels Toftegaard

"Oprindeligt var vi også tilhængere af en mere simpel model til fastsættelse af gebyrerne," forklarer han.