"Vi har ét skud i bøssen i forhold til, om vi vil stævne eller ikke stævne. Vi har forsøgt ad dialogens vej, men vi ser nu ingen anden udvej."

Sådan fortæller bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning, Lasse Olsen, der også er medlem af kommunalbestyrelsen i Aalborg Kommune for Enhedslisten, til NB-Forsyning & Klima.

I weekenden valgte Aalborg Forsyning at stævne staten for 1,1 milliard kroner. En på papiret drastisk beslutning, som kommer efter længere tids overvejelser, men som forsyningsselskabet mener, er risikoen værd.

Ifølge formanden er det nødt til at være staten og ikke Aalborgs vandkunder, som skal overtage regningen for selskabets investering i et nyt renseanlæg, der skal sænke nitratniveauet i drikkevandet.

Staten har med andre ord ansvaret for at betale for at sikre rent drikkevand uden nitrat i Aalborg, mener Lasse Olsen.

Jesper Høstgaard-Jensen, konstitueret administrerende direktør i Aalborg Forsyning, fortæller ligeledes til NB-Forsyning & Klima, at forsyningsselskabet i flere måneder har forsøgt sig med dialog med staten. Senest ved et fysisk møde i december, som ikke udmøntede sig i en løsning.

Nu kan Aalborg Forsyning ikke se nogen anden udvej end at forsøge sig i retten:

"Vi føler, at vi har gjort det, vi kunne for ligesom at komme i en dialog med staten og se, om det var noget, vi kunne få forhandlet hjem ad dialogens vej, men den vej ender blindt," siger direktøren.

Lasse Olsen synes det er urimeligt, at der nu kommer en ekstra regning på 1.000 kroner til forsyningsselskabets vandkunder.

"Hvis ikke vi giver det her en chance, så kommer de til at betale regningen," siger bestyrelsesformanden.

Forsyningsselskabets argument for en stævning er, at staten ikke har overholdt sine forpligtelser i forhold til at give Aalborg Forsyning mulighed for at levere rent drikkevand. Nitratniveauet i det aalborgensiske drikkevand ligger i flere områder over den nuværende grænseværdi på 50 milligram per liter vand.

"Det, mener vi, er statens ansvar. Staten skal sikre drikkevandet mod forurening," siger Lasse Olsen.

Man kan åbne Pandoras æske

Peter Pagh, som er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, og som har miljøret og EU-ret som arbejdsområder, glæder sig til at følge med i den kommende retssag mellem Aalborg Forsyning og staten.

"Det er en meget principiel og en meget spændende sag. Det vil kræve et opgør med den praksis, vi har haft indtil videre," siger Peter Pagh til NB-Forsyning & Klima.

Samlet set vurderer juraprofessoren, at sagen potentielt kan få vidtgående konsekvenser. Ikke kun i Danmark, men i hele EU.

Han har dog svært ved at se det juridiske grundlag for, at staten skulle have et erstatningsansvar over for det nordjyske forsyningsselskab.

"Man kan jo ikke udelukke noget. Men det vil være en meget principiel ændring af det, vi hidtil har set. Så skulle man sige, at nitratdirektivet giver vandforsyningen et krav på erstatning for mangler i gennemførelsen. Det vil være ret friskt. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan vinde sådan en retssag," siger Peter Pagh.

Juraprofessoren tror ikke, at man kan få hverken en dansk domstol eller en EU-domstol overbevist om, at forsyningsselskabet har krav på erstatning.

Men hvis man gør, så kan det potentielt få betydning i hele EU.

"Hvis det gælder det ene, så gælder det også det andet. Så vil det jo i den virkelige verden ramme alle 27 medlemslande. Jeg tror altså, at man med en sejr åbner Pandoras æske," siger han.

Vil løbe risikoen

Aalborg Forsyning er et kommunalt ejet forsyningsselskab, som sørger for drikkevand til mere end 138.000 borgere i Nordjylland.

Ifølge EU's nitratdirektiv må forurening af drikkevand med nitrat ikke kunne finde sted i det omfang, som det er sket i Aalborg.

I næsten 30 år har Danmark ikke levet op til EU-reglerne for nitratindholdet i drikkevand. På trods af udmeldinger om at få rettet op på det.

Staten burde ifølge Lasse Olsen for længe siden have grebet ind, men det har den ikke gjort.

"Vi kan simpelthen se ind i, at vi om ti år ikke kan levere drikkevand, der overholder grænseværdierne," siger han.

At stævningen er endt på 1,1 milliard kroner skyldes både selve investeringen i et nyt renseanlæg, der forventes at koste cirka 600 millioner kroner, samt omkostningerne til drift i de kommende 30 år.

"Muligheden for at spare penge er stor. Det er simpelthen så mange penge, der er på spil for vores vandforbrugere, at vi har besluttet, at vi er villige til at løbe risikoen i retten. Vi håber, at vi kan finde en løsning. Enten ved at staten møder os i et forlig, eller at vi vinder stævningen," siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Direktøren forventer, at domstolene inden for et par uger vil træffe en afgørelse om, hvor og hvordan sagen skal gribes an.

Forsyningsselskabet har anmodet om, at sagen skal gå direkte i Landsretten på grund af sagens principielle karakter.