Spørgsmålet om, hvordan drikkevandet bedst beskyttes, var et af planlagte temaer, som blev diskuteret i søndagens tv-statsministerduel mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V).

Nogle partier vil indføre et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsområder, mens andre mener, at arbejdet i den grønne trepart først skal gennemføres.

Men vandselskaberne kommer formentlig ikke udenom, at drikkevandet i løbet af de næste år skal renses mere, end det bliver gjort i dag. Det kan kræve nyere teknologi og etablering af avancerede renseanlæg, som flere vandselskaber allerede arbejder med.

"Der går mange år fra, at man sprøjter og gøder på overfladen, til at det ender i drikkevandet. De næste mange år kommer man til at leve med tidligere tiders skader, selv hvis vi indfører et forbud i dag," siger Ulrik Beck, afdelingsdirektør i den grønne tænketank Ceri.

"Men det giver rigtig god mening at indføre et sprøjte- og gødskningsforbud i de områder, hvor grundvandet bliver dannet, fordi det ikke er særlig dyrt," tilføjer han.

Miljøministeriet udsendte i januar en analyse, som flere gange er blevet nævnt, når beskyttelsen af drikkevandet er kommet frem i valgkampen. Den konkluderer, at det er langt billigere at indføre et sprøjteforbud, end det er at rense vandet efterfølgende.

Landbrug & Fødevarer har kritiseret analysen, da organisationen mener, at der er store usikkerheder forbundet med økonomien og omkostninger ved et sprøjteforbud.

Ifølge Ulrik Beck er der dog ikke noget at sætte på den grundlæggende metode for beregningen, da analysen tager udgangspunkt i, hvordan jordpriser har udviklet sig i områder, hvor der er indført sprøjte- og gødskningsforbud.

"Det er de tal, som grundlæggende er brugt til at finde frem til, hvad det vil koste, hvis man indførte forbud på flere hektar," siger han.

Drikkevand i grøn trepart?

I statsministerduellen søndag forklarede Mette Frederiksen, at der fra hendes og Socialdemokratiets perspektiv skal indføres et nationalt sprøjteforbud med det samme.

Troels Lund Poulsen og Venstre mener dog ikke, at et nationalt forbud er vejen frem til at beskytte drikkevandet. Det skal hellere ske ved at indføre et straksforbud mod at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO.

Derefter skal arbejdet i den grønne trepart sikre beskyttelse, mens lokale forbud i de sårbare grundvandsdannende områder kan blive aktuelt i 2028.

Senest har Det Konservative Folkeparti meldt ud, at partiet ønsker at indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Det skal ske, når kortlægningen af områderne er færdig, og der skal være en varsel på to år.

Det skal ifølge partiet give de lokale treparter mulighed for at tænke drikkevandsbeskyttelse ind i arealomlægningen.

Dermed tegner der sig to hovedmodeller i debatten: et nationalt sprøjteforbud nu eller en løsning gennem trepartsaftalen med mulighed for efterfølgende forbud.

I aftalen for grøn trepart er drikkevandet en del af initiativerne for 2027. Her skal man blandt andet kigge på skovrejsning, og hvordan det kan spille sammen med drikkevandsbeskyttelse.

Det giver god mening at tænke de to ting sammen, mener Ulrik Beck.

"Det er klart, at hvis man rejser skov, så holder man jo per definition stort set op med at sprøjte og gøde. Men der er ikke nogen grund til at vente med at tænke det ind," siger han.

Usikkerhed om nitrat

Inden valget blev udskrevet lagde miljøminister Magnus Heunicke (S) op til, at der skulle indføres en ny grænseværdi for nitrat i drikkevandet. En grænseværdi på 6 milligram per liter mod de nuværende 50 milligram.

Et endnu ikke offentliggjort notat viser, at det vil koste omkring 78 millioner kroner årligt, hvis der bliver indført en ny grænseværdi. Det skriver Naturmonitor, der har fået aktindsigt i notatet, hvis beregninger dog er behæftet med stor usikkerhed.

Beløbet er et estimat af de totale omkostninger til rensning samt løbende afskrivninger over 30 år af de investeringer i renseanlæg, som kan være nødvendige for at leve op til kravet, skriver mediet.

Anbefalingen om et lavere niveau af nitrat kommer fra et ekspertråd, hvilket også er nævnt i Miljøministeriets analyse af drikkevandet.

Her bliver Aalborg fremhævet som case, da der ifølge analysen hvert år sker 74 tilfælde af tarmkræft, da området geologisk er særligt udfordret af niveauet af nitrat.

Ministeriet kan dog ikke fremvise dokumentation for den påstand, skriver Nordjyske, som har efterspurgt et grundlag og beregninger hos ministeriet.

Det skulle være den tidligere bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning og rådmand Anna Aaen (EL), der først har bragt tallet på banen. Hverken forskere fra Aalborg Universitetshospital, Københavns Universitet eller Aarhus Universitet har kunnet oplyse mediet om en rapport, hvor tallet fremgår.

Om det nordjyske vand, som Cecilie Beck fra TV 2 ikke ville tilbyde Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen søndag aften, er helt så giftigt, som der blev lagt op til, er altså forbundet med en vis usikkerhed.