Beskyttelsen af de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, er endnu ikke i mål i en række kommuner. Det kan få flere kommuner til at gå fra frivillige aftaler til påbud over for landbruget.

Sidste år blev 51 kommuner anmeldt til Ankestyrelsen. Alle havde beskyttet mindre end 90 procent af BNBO-arealerne.

Samtidig havde kommunerne ikke formået at indgå frivillige aftaler i BNBO-arealerne med landbruget eller udstedt påbud eller forbud i de områder, hvor frivillighed ikke kunne lade sig gøre.

Fungerende miljøminister Magnus Heunicke (S) bad i november Ankestyrelsen om at tage stilling til spørgsmålet om tilsynssager.

De anmeldte kommuners arbejde med at skabe overblik over egen BNBO-beskyttelse har nu fået en deadline. Inden 10. maj skal byrådene levere en status og udtalelse til Ankestyrelsen.

34 kommuner er ifølge Miljø- og Ligestillingsministeriets data ikke i mål med beskyttelsen. Ressourceforbrug, vanskeligheder med at indgå frivillige aftaler med lodsejere og gentagne ændringer i BNBO-vejledningerne bliver blandt andet udpeget som udfordringer, viser udkast til byrådenes udtalelser.

I sidste ende kan det betyde, at Ankestyrelsen udtaler kritik eller giver sanktioner.

Frivillige aftaler trækker i langdrag

En gennemgang af kommunernes udkast viser, at særligt de frivillige aftaler med lodsejere har givet forsinkelser og kostet ressourcer.

I Brønderslev Kommune er der 25 arealer med BNBO, hvor dele af beskyttelsen endnu ikke er nået i mål. Her angiver Brønderslev Kommune kravene i vejledningen om frivillige aftaler som en af årsagerne.

"I hele 2025 har der været stor fokus på at inddrage de berørte vandværker og de berørte lodsejere for at afklare frivilligheden. Da denne afklaring ikke er sket, fra tidspunktet, hvor loven trådte i kraft den 1. juli 2024, hvor kommunen fik ansvaret, og frem til den 1. marts 2025, er det vurderingen, at dette var nødvendigt," lyder det i udkastet, der fortsætter:

"Der er nu skabt et overblik over de lodsejere og vandværker, der vil indgå i frivillige aftaler, og hvilke lodsejere og/eller vandværker der ikke vil, og som følge heraf skal have et påbud."

I praksis betyder det, at kommunen bevæger sig væk fra frivillige aftaler til påbud.

Det samme gælder i Vordingborg Kommune, der problematiserer, at frivillige aftaler hænger sammen med en høringsperiode, der kan blive forlænget eller skal gå om, hvis der sker et ejerskifte.

Gentagne ændringer i vejledninger

I Vordingborg Kommune mangler 25 procent af kommunens BNBO'er at blive beskyttet. Her påpeger kommunen, at arbejdet med at indgå frivillige aftaler er blevet påvirket af gentagne ændringer i vejledningerne til beskyttelse af BNBO.

"Især ændringer i forhold til om aftaler skulle være løbende eller varige. Den første vejledning beskrev, at løbende aftaler blev accepteret, dernæst blev kun varige aftaler vurderet lovlige, og siden blev løbende aftaler igen tilladt, da der ikke fandtes hjemmel til at kræve varige aftaler," lyder det i udkastet fra kommunen.

Det har givet anledning til forvirring blandt både vandværker og lodsejere ifølge kommunen, som har skullet bruge ressourcer på at udrede den forvirring. Arbejdet er på den vis blevet påvirket.

Netop vejledningerne og reglerne for beskyttelsen er blevet påtalt af Kommunernes Landsforening, KL, der retter kritik mod statens regler.

"Når så mange kommuner ikke er i mål med noget, som de arbejder så hårdt for, så er det snarere et udtryk for, at reglerne er for komplicerede, end at kommunerne ikke tager problemet alvorligt," sagde direktør Stine Johansen i efteråret.

Hun påpegede desuden også en langsom sagsbehandling hos Skat, administrative flaskehalse og domshandlinger i taksationsnævnene som udfordringer.