Det bliver Thisted Kommune, der med Thy-modellen løber med dette års Klimapris ved KL's Klima og Miljø Topmøde i Aarhus.

"Vi kommer fra en fantastisk kommune, og vi har gode ressourcer - især naturen. De vejrafhængige energiprojekter kommer engang imellem i modvind. Det har de også gjort i vores kommune i en årrække," siger Jens Tilma (K), der er formand for kommunens Klima-, Miljø- og Teknikudvalg, fra scenen i Aarhus.

"Vi er i Thisted Kommune glade for, at vi har fundet en model for, at de her projekter på et tidligt stadie inddrager borgerne. Vi hører rigtig meget om at inddrage civilsamfundet, foreningslivet og faktisk gør alvor af nærdemokratiet. Det er meningen, at modellen skal tage højde for det."

Derudover er det meningen, at Thy-modellen skal tage højde for lokal værdiskabelse og bidrage med noget positivt til lokalsamfundene samt de rekreative landskaber, lyder det fra udvalgsformanden.

Thisted Kommune får også et par ord med fra Anders Winnerskjold (S), formand for KL's Klima-, Natur- og Planudvalg og borgmester i Aarhus Kommune.

Grøn omstilling handler om at få borgerne med. Det er nødvendigvis ikke en nem opgave for kommunerne, når det handler om store VE-anlæg, lyder det.

"Derfor er det imponerende at se, hvordan Thisted Kommune med Thy-modellen har skabt en tilgang, hvor lokal involvering er helt central," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Thy-modellen viser, hvordan tidlig borgerinddragelse kan være med til at realisere projekterne i praksis. Når lokalsamfundet får medbestemmelse og projekterne sendes til lokal afstemning, skaber det både tillid og ejerskab. Det er et stærkt eksempel på, hvordan vi kan lykkes med den grønne omstilling i fællesskab."

Thy-modellens tre strenge

Thy-modellen kan fungere som inspiration for andre kommunalbestyrelser og kommuner.

Den er bygget op af tre elementer, som bringes i spil, når der skal etableres vedvarende energi i kommunen.

Det første element i Thy-modellen er, at Thisted Kommunes areal er opdelt i tre områder, hvor VE-anlæg kun kan placeres i to områder: energizoner og neutralområder.

Størstedelen af kommunens areal er neutral, og her kan projekter som solceller og vindmøller kun opstilles, hvis der er lokalopbakning.

Formålet er blandt andet, at opstillere ved, hvilke områder der er i spil - og hvad der kræves for, at et projekt kan komme videre i planlægningen.

"Det kan give en vis usikkerhed for de borgere, der bor i et neutralt område, og som ikke ønsker VE-anlæg. På den anden side giver det noget forudsigelighed for dem, der gerne vil opstille noget," siger Jens Tilma til NB-Forsyning & Klima.

"Så ved man, hvad det er for nogle områder, man kan og ikke kan satse på. Der er jo ingen, der gider bruge ressourcer på det, som man ved, aldrig bliver til noget," tilføjer han.

Det andet element i handler om prioritering af nye VE-anlæg. Det er fem tematikker, som kommunalbestyrelsen skal se projekterne i forhold til. Pejlemærkerne er blandt andet lokalt ejerskab, kompensation og lokal opbakning.

Mens det tredje element i Thy-modellen er energiforeninger, der fungerer som en stemme i lokalsamfundene.

"Der er stor tilslutning til energiforeningerne, der hvor de er og fungerer. Men det er heller ikke nogen hemmelighed, at der er nogle, som vil sige, at energiforeningerne kun arbejder for projekterne og ikke imod," fortæller Jens Tilma.

Aarhus Kommune og et samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune var blandt finalisterne.

Projekterne, der drejer sig om jordvarme og landmænds klimaregnskab, kan du læse mere om her: