Affald

Eldrevne skraldebiler bliver mere og mere konkurrencedygtige

I de kommunale udbud kan eldrevne skraldebiler i stigende grad konkurrere økonomisk. Verdis og Kerteminde Forsyning har indgået en otteårig aftale.

Udgivet: 20/04/2026

Amalie Dinesen

Redaktør

Del artiklen:

I Kerteminde Kommune skal borgernes affald indsamles med eldrevne skraldebiler.

Den løsning har vist sig at være prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til den nuværende løsning. Det peger ifølge Kerteminde Forsyning på, at elektrificering af affaldsindsamlingen kan gøres inden for en ansvarlig økonomisk ramme.

”Vi er vant til, at grøn omstilling koster. Men netop i dette tilfælde viser det sig, at vi har kunnet indgå en aftale, der både betyder klimagevinst og lavere udgifter," siger direktør i Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen, i en pressemeddelelse.

Kerteminde Forsyning indgik i marts en otteårig aftale med Verdis, der betød, at hele affaldsindsamlingen skal være med eldrevne skraldebiler fra maj 2027.

Ifølge Verdis kan de eldrevne skraldebiler i stigende grad konkurrere økonomisk i kommunale udbud.

Den grønnere løsning på affaldsområdet er et skridt mod Kerteminde Kommunes mål for kommunens klimahandlingsplan.

"Det er afgørende, at vi som forsyningsselskab går forrest i den grønne omstilling. Med eldrevne skraldebiler sikrer vi ikke blot en mere bæredygtig affaldsindsamling - vi understøtter også kommunens mål om at reducere CO2-udledningen markant frem mod 2030," lyder det fra Jacob Brønnum, bestyrelsesformand i Kerteminde Forsyning.

Fik du læst?

Verdis skal stå for affaldsopgaver i Vejen Kommune

Fik du læst?

Odense Renovation indgår aftale med it-firma om affaldshåndtering

Sidst opdateret: 17/04/2026 - 09:18

Temaer: Affald

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Forsyning & Klima er en nicheportal om den grønne omstilling i forsyningsselskaber og kommuner. Portalens formål er at sikre aktørerne substantiel information om lovgivning, udviklingstendenser og dilemmaerne i krydsfeltet mellem kommuner, selskaber og myndigheder.

Læs mere om NB-Forsyning her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]