Artiklen, der oprindelig blev bragt 29. april, er opdateret 2. maj, efter det er blevet officielt, at Københavns og Frederiksberg Kommune har indgået en aftale, samt 6. maj med citater fra Verdis.

København og Frederiksberg kan som de første kommuner i landet behandle og genanvende bleaffald og gøre bleer til en ny affaldsfraktion.

Fredag sidste uge kunne Københavns Kommune meddele, at en endelige aftale mellem kommunerne var underskrevet, så sorteringen af bleaffald kan blive indledt i daginstitutioner og etageejendomme med mange børn.

"Der er en stor klimamæssig gevinst ved at genanvende bleerne i stedet for at brænde dem af. Vi har mange småbørn i København, så potentialet er stort. Jeg er rigtig glad for, at der er en dansk virksomhed, der kan se et potentiale i at bygge et behandlingsanlæg til genanvendelse af bleer i Storkøbenhavn," siger teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) i en pressemeddelelse.

Senest fra 2027 skal Verdis genanvende bleaffald fra de to kommuner - og muligvis også fra andre østsjællandske kommuner, som har vist interesse. Det skriver Wastetech, der har talt med Verdis.

"Vi er i dialog med en række andre kommuner, som også har vist interesse, og hvis de relativt hurtigt kan komme med en tilkendegivelse, kan de komme med allerede fra opstart, men ellers kan anlægget også skaleres op," siger kommerciel direktør i Verdis Freja Marloth Bechmann til Wastetech. 

Administrerende direktør Stefan Olin oplyser, at det kommende anlæg vil genanvende "90 procent af materialerne, mens de sidste ti procent, som er tilovers fra renseprocessen, skal sendes til forbrændingen."

Mindre mængder

Mens Københavns Kommune har vedtaget en ordning, hvor bleaffald indsamles i daginstitutioner og etageejendomme med mindst seks børn i blealderen, vil Frederiksberg-flertallet nøjes med bleer fra kommunens børnehaver, vuggestuer og plejecentre. Det skabte risiko for, at behandlingsanlægget ikke kunne opføres, da Frederiksberg dermed kun skønnes at kunne levere 250 ton bleaffald om året - mod de 650 ton, der var angivet som en forudsætning i udbuddet.

På kommunalbestyrelsesmødet forrige mandag oplyste miljø- og trafikudvalgsformand Jan E. Jørgensen (V), at det inden for de seneste dage er lykkedes at indgå en aftale med leverandøren, hvormed Frederiksberg kan nøjes med at levere mindre bleaffald, og at prisen sænkes tilsvarende med mængderne. Han lagde vægt på, at kommunalbestyrelsen i 2023 var gået med i samarbejdet med en forventning om at indsamle 250-300 ton bleaffald.

Da anlægget kun viste sig at være økonomisk rentabelt, hvis kommunerne forpligtede sig til at levere en større mængde bleaffald end først antaget, skulle politikerne i begge kommunerne tage stilling til, om gevinsten ved at mindske mængden af restaffald stod mål med udgifterne og de stigende takster.

Indstillingen fra udvalget blev vedtaget, efter at Enhedslisten, De Radikale og SF forgæves prøvede at samle opbakning til at supplere indsamlingen i institutioner med en frivillig tilmeldeordning for villaer og etageejendomme. Men det støttede et flertal bestående af S, V, M og K ikke.

Ruben Kidde (R) pointerede, at det vigtigste ved sagen imidlertid er, at behandlingen af bleaffald kan komme i gang, så man får ”mindre affald i den store ovn – og mere genbrug i verden”, som han udtrykte det.

"Heldigvis er det i 11. time afklaret, at projektet kan realiseres selv med mindre mængder affald end først antaget," sagde Ruben Kidde (R).

Prisen til debat

Beløbene i sagen om bleaffaldet har for Anders Storgaard (K) rejst nogle spørgsmål ved den måde, kommunen bedriver klimapolitik på. Ifølge Storgaard har kommunalbestyrelsen fået oplyst, at det ville koste mellem 8.000 og 16.000 kroner per ton, man sparer, alt efter hvordan ordningen kommer til at fungere i praksis. Han sammenlignede med CO2-afgifterne i landbruget, der i 2030 indfases med en pris på 120 kroner per ton og øges til 300 kroner per ton CO2.

”Jeg er lidt paf over at se, at vores priser er 30 gange højere end den danske CO2-afgift. Det er ikke det, jeg går og tænker, når jeg bruger mit køkken som sorteringscentral, og det hele er kaos," sagde Anders Storgaard under debatten.

Enhedslistens Thyge Enevoldsen gjorde Storgaard opmærksom på, at udgifterne til andre affaldsfraktioner koster mere end bleaffaldet.

"Det er endnu dyrere med plast og madaffald. Skal vi så stoppe med plast og madaffald?" spørger Thyge Enevoldsen, der er næstformand i affaldsselskabet ARC, som ejes af fem hovedstadskommuner.

"Det er klart, at vi er derude, hvor de lavest hængende frugter ikke længere er der, men vi er simpelthen nødt til at gå videre ud ad den vej for at reducere afbrændingen og deponierne," tilføjer han og minder om, at flere kommuner og affaldsselskaber på Sjælland og i Sydsverige har udvist interesse for at levere bleaffald til det nye anlæg.

”Når Frederiksberg og København går i gang, opfordrer vi jo Hvidovre, Rødovre og resten af Storkøbenhavn til også at gøre det. Så kan vi pludselig få mængderne op og priserne ned."

Vestforbrænding har underskrevet et "letter of intent", mens AffaldPlus, der seks sjællandske kommuner samt Hvidovre og Fredericia kommuner har været i dialog med Københavns Kommune.

Behandlingsanlægget bygges til 7.500 ton bleaffald om året med mulighed for udvidelse til at håndtere 10.000 ton bleaffald, fremgår det af et notat fra Frederiksberg Kommune. Det skal ifølge mediet Cleantechwatch etableres i Hvidovre af virksomheden Verdis og vil efter planen blive taget i brug i slutningen af 2026.