Oversvømmelser og udfordringer med stigende grundvand har givet hovedpine for mange grundejere de seneste par år. En politisk aftale vil komme udfordringerne til livs gennem fælles løsninger de kommende årtier.

Med aftalen bliver ansvaret for håndteringen af terrænnært grundvand flyttet over på kommunerne og forsyningsselskaberne frem for den enkelte grundejer.

I Aarhus Kommune er det indledende arbejde allerede gået i gang i samarbejde med Aarhus Vand. Her noterer Gitte Normand, afdelingsleder i Natur og Miljø, at det nu bliver muligt at sætte fokus på de områder, hvor der er de største udfordringer med terrænnært grundvand.

"Vi er selvfølgelig opmærksomme på hele myndighedsbehandlingen, der følger med. Specielt i forhold til at terrænnært grundvand oftest løber i nogle dræn, som har hørt under vandløbsloven, og nu bliver flyttet over i miljøbeskyttelsesloven. Det kræver udledningstilladelser, hvilket er fornuftigt nok, men det er bare et stort arbejde," siger hun og tilføjer:

"Der er en hel række lovgivninger, der skal tilses, før vi er i hus med projekterne."

Hvor store omkostninger sagsbehandlingen får for kommunerne hver især, vil afhænge af omfanget af de initiativer, der igangsættes for at sænke grundvandsspejlet. Ligesom sagsbehandlingen kan blive mere omfattende, hvis der foruden udledningstilladelser bliver skabt et behov for andre tilladelser, godkendelser eller dispensationer.

Manglende hjælp i områder er uhensigtsmæssigt

I dag har kommunalbestyrelserne ikke myndighedsansvar for at planlægge håndteringen af terrænnært grundvand. Det vil sige, at der ikke er en kollektiv håndtering i kommunen.

Med lovændringen foreslår Miljø- og Ligestillingsministeriet, at kommunalbestyrelsen skal udvælge områderne, hvor der skal sættes ind. Det skal være inden for eksisterende eller planlagte kloakerede områder til håndtering af regnvand, hvor terrænnært grundvand udgør en fare for oversvømmelse af infrastruktur og bygninger - eller hvor der sker en uønsket indsivning i spildevandsanlæg.

"Vi synes, at det er uhensigtsmæssigt, at man kun kan få hjælp, hvis man kun bor i et regnvandskloakeret opland," siger Gitte Normand fra Aarhus Kommune.

Udgør terrænnært grundvand et problem i et område, hvor grundejere selv skal håndtere deres regnvand, vurderer ministeriet i lovforslaget, at den primære løsning vil være at planlægge en kloakering for regnvand, eller at terrænnært grundvand og regnvand skal håndteres samlet.

Men sådan behøver løsningen nødvendigvis ikke at lyde, mener Gitte Nordmand.

"Vi kan se nogle løsninger for os, hvor folk selv håndterer deres regnvand med for eksempel faskiner, mens spildevandsselskaberne kan lave løsninger, hvor de holder grundvandet i samme kote, som det var, da bydelen blev bygget," siger hun og tilføjer:

"Man kan faktisk få det hele til at fungere, uden at man skal lave en egentlig regnvandskloakering, hvor man efter lovgivningen i dag skal lægge regnvandsstik ind til grundskel. Det bliver rigtig dyrt for forsyningerne, hvis man skal det."

Mere metodefrihed

Længere mod nord byder planlægningschef i Aalborg Forsyning Morten Steen Sørensen lovændringen velkommen, men han anfægter også fornuften i, at der udelukkende lægges op til kollektive løsninger.

"Vi har altid haft en afvanding af vores spildevand og regnvand i symbiose mellem grundejere, os som transportører og kommunen som myndighed," siger han og tillføjer:

"Nu lægger loven op til, at der her er en vandtype, der skal behandles anderledes i en kollektiv løsning, hvor grundejeren ikke er med. Det er nyt for os, og derfor kan vi se ind i, at vi får et ansvar for konsekvenserne af nogle løsninger, som grundejerne ikke tidligere har haft."

Han har et ønske om, at lovens endelig udformning giver flere og bredere muligheder, heriblandt åbner for individuelle løsninger og mere "metodefrihed".

"Jeg tror på, at mange ting kan løses på en lidt mere mindelig ordning end ved at pege på noget, som er meget bredt i en spildevandsplan," siger han.

KL: Et problem tilbage

Kommunernes Landsforening er glad for, at den politiske aftale gør det muligt at hjælpe de grundejere, der har været plaget af højtstående grundvand. Det fortæller Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL's klima- og miljøudvalg.

"De løsninger, der skal laves, skal være samfundsøkonomiske rentable, og det giver rigtig god mening. Sådan har vi det også på mange af de andre forsyningsområder," siger han og forklarer, at KL arbejder på at finde alternative løsninger på at genanvende så meget vand som muligt.

Der er dog stadig elementer i aftalen, som KL ønsker ændret.

"Vi har et problem tilbage, som er, at vi ikke har mulighed for at give tilladelse til at udlede vandet," siger Johannes Lundsfryd Jensen med henvisning til et rammedirektiv fra EU.

"Vi kan få lov til at samle det op, tæmme vandet og give det retning, men vi må ikke lukke det ud i havet. Det bliver vi nødt til at finde en løsning på, for at vi kan få de sidste ting i mål, så vi kan komme i gang med opgaven," siger han.

Det er et bredt flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, som er enige om at stemme for lovforslaget. Det er forventningen ifølge Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovforslaget er færdigbehandlet inden sommerferien.