Arbejdet med den grønne omstilling er i gang i landets kommuner. Alle har vedtaget klimahandlingsplaner, der skal reducere udledningen af drivhusgas - med undtagelse af Dragør Kommune, som stadig er i gang med udarbejdelsen.

Et nyt monitoreringssystem skal være et værktøj for kommunerne, så det er muligt at følge udviklingen i den kommunale klimaindsats mere systematisk.

Det skal skabe et fælles grundlag, hvor den enkelte kommune blandt andet kan blive inspireret af andre kommuner, fortæller Tue Damsø, seniorkonsulent i den grønne tænketank Concito, der udvikler monitoreringssystemet.

"Kommunerne kan se på sin egen klimaindsats, i relation til hvordan det ser ud på tværs af landet. På længere sigt er det hensigten, at de også kan finde datakilder, som de ikke bruger endnu, men som kan give værdi til deres egen opfølgning for eksempel med klimatilpasning og forbrugsudledninger," siger han.

Concito er videnspartner i Klimaalliancen, hvor monitoreringssystemet er et centralt element. Det skal give et overblik over, hvad der bør være i fokus i kommunernes arbejde for at komme i mål med de kommunale klimahandlingsplaner. Ligesom kommunerne kan følge udviklingen af for eksempel fjernvarmeudbygning og implementering af andre klimatiltag. Sådan at de kan få vished om, hvorvidt deres egen situation er enkeltstående.

Mindre rapportering i kommunerne

Concito har udarbejdet den første statusrapport til Klimaalliancen på kommunernes klimahandling, som bygger på data fra det nye monitoreringssystem.

"Tanken er, at det her blandt andet skal kunne give Klimaalliancen et overblik og indsigt i, hvor skoen trykker," siger Tue Damsø, som forklarer, at Klimaalliancen overordnet kan bruge det i forhandlingerne om rammevilkår og til at støtte implementeringen i kommunerne.

"Det er noget af det, som meget gerne skal blive tydeligere for kommunerne over tid," siger Tue Damsø og understreger, at jo flere data og jo mere deltagelse fra kommunerne giver den bedste værdi.

Monitoreringssystemet er etableret på data fra forskellige officielle kilder, mens kommunerne indrapporterer til systemet på de parametre og områder, som ellers ikke er tilgængelige. Hensigten er, at kommunernes rapportering på sigt skal forsimples. Det kan blandt andet ske ved at koordinere med andre instanser, som følger kommunernes klimaarbejde.

"Vi arbejder på, at vi skal minimere rapportering for kommunerne," siger seniorkonsulenten og tilføjer:

"Vi skal gerne afbalancere over tid, så den tid, de lægger i det, nogenlunde bliver modsvaret af en merværdi retur."

Arbejdet skal op i tempo

Flere end 6.500 planlagte indsatser er i gang i kommunerne med formålet om drivhusgasreduktion og klimatilpasning. Initiativerne tyder på at give pote, da den samlede drivhusgasudledning i kommunerne er faldet med cirka 20 procent siden 2018.

Men der er fortsat noget arbejde, der skal gøres, hvis kommunerne skal nå deres klimamål. Det kræver ifølge Concito, at arbejdstempoet bliver sat op. Tænketanken har i forbindelse sin første statusrapport udpeget en række opmærksomhedspunkter og udarbejdet omkring 80 anbefalinger til kommunerne og Klimaalliancen.

Det drejer sig blandt andet om nødvendigheden af den politiske opbakning til klimahandlingsplanerne, ligesom kommunerne skal udnytte deres handlerum, når det kommer til områder som transport, landbrug og arealanvendelse.

Også udfasning af olie- og gasfyr skal fortsat have fokus, nu hvor fjernvarmeprojekter er forsinkede, og gaskunder endnu ikke har fået et klart svar om deres muligheder. Det samme skal den vedvarende energi på land som vindmøller.

95 kommuner har udarbejdet deres klimahandlingsplaner gennem DK2020-projektet, mens Københavns Kommunes klimahandlingsplan er udarbejdet som en del af kommunens medlemskab af C40 Cities. Glostrup Kommune vedtog sin i udgangen af april.