Et bredt politisk flertal på Christiansborg stræber efter at bane vejen for tre havvindmølleparker via statsstøtte, der med et støttebeløb på op til 55,2 milliarder kroner dels sikrer udviklerne en fast afregningspris og samtidig dækker udgifterne til forundersøgelser.

Med de mange milliarder afsat til 3 GW havvind dækker staten en del af selskabernes risiko, men samtidig bremser politikerne branchens incitament til at sætte vindmøller og solceller op på land. Sådan lyder det fra en af de store aktører inden for VE på land, Eurowind Energy.

"Man vælger at fjerne risikoen for den dyreste måde at producere strømmen på – havvinden – og til gengæld overfører man risikoen til landvind," siger Joachim Steenstrup, head of external affairs and strategy i Eurowind Energy, til P1 Orientering.

I Eurowind Energy forventer man, at konsekvensen bliver færre sol- og vindprojekter på land de kommende år, selvom regeringspartierne lover at lægge en plan for at sikre stigende efterspørgsel på strøm. Lars Aagaard (M) oplyste for nylig i et svar til Folketinget, at Energinet har indgået tilslutningsaftaler for en samlet kapacitet på 10,8 GW til lands og på havet.

En stor del af disse projekter vil sandsynligvis blive udkonkurreret og derfor droppet, spår Joachim Steenstrup, der mener, at man ved at satse på havvind samtidig underminerer det lokale demokrati i kommunerne, der har ansvaret for planlægningen på land.

Eurowind Energy, der i Jammerbugt Kommune opsatte 11 ud af de 12 landvindmøller, der blev sat til elnettet uden for testcentre i 2024, vil i højere grad vende blikket mod udenlandske projekter og kun gennemføre de mest rentable i Danmark.

"Det betyder, at vi kommer til at jage udgifterne og gå efter de absolut billigste projekter, vi kan lave. Måske betyder det også, at vi kommer til at kigge efter leverandører, som vi ikke tidligere kunne bruge," forklarer Joachim Steenstrup,

Han peger på, at de største projekter er de mest attraktive. Men hvis man kan blande mange teknologier i den samme park – sol, vind, batterier og biogas – vil de nok stadig blive opført, tilføjer han i radioprogrammet.

Glad danmarksdemokrat

Budskabet om, at havvindudbuddet vil bremse udviklingen af vedvarende energi på land, fremkalder tørre tårer hos en af ordførerne fra partierne bag aftalen, Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Han bejler til en plads i byrådet i Ringkøbing-Skjern, som er kommunen med den største installerede kapacitet fra landvindmøller, og i modsætning til ordførerne fra de øvrige partier lægger han vægt på, at et af formålene med at genintroducere statsstøtte til havvind er at begrænse mængden af solcelleparker i landdistrikterne.

”Jeg vil ikke have ødelagt de åbne landskaber i Danmark. Jeg vil ikke have, at folk på landet skal betale prisen for den grønne omstilling,” siger Mads Fuglede (DD) til P1 Orientering.

Aftalen om de nye havvindsprojekter reparerer på det fejlslagne udbud af 6 GW, som skulle opføres støttefrit og med statsligt medejerskab, men som ingen selskaber bød på. Ifølge Venstres ordfører tænker partierne på selskaberne, der investerer i sol og vind på land.

"Vi har måttet erkende, at opstillingen af havvind kræver forudsigelighed og finansiering, men vi gør, hvad vi kan for at skærme dem, som engagerer sig i at lave vedvarende energi på land, og skal nu arbejde benhårdt på elektrificering og Power-to-X,” siger Christian Friis Bach, klima-, energi- og forsyningsordfører for Venstre.

Øget fokus på elektrificering

De tre havvindudbud á 1 gigawatt fordeler sig mellem to parker i Nordsøen og én ved Hesselø nord for Sjælland, og de første to parker skal være etableret i 2032.

"Vi har valgt placeringer i både Øst- og Vestdanmark, så parkerne gavner elprisen i hele Danmark, og der kommer lokale arbejdspladser og erhvervsmuligheder på begge sider af Storebælt," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i pressemeddelelsen om aftalen, der blev indgået mandag aften.

Ved Green Power Denmarks topmøde tirsdag berørte han havvindudbuddet i en kort tale, hvor han slog fast, at regeringen vil holde fast i projekterne vind og sol på land, som fortsat er de billigste energiformer.

"Det stopper ikke der. VE på land skal også udvikles. I min optik skal vi politisk fortsætte samarbejdet omkring at fjerne unødvendige barrierer," sagde ministeren og opremsede nogle af de allerede gennemførte initiativer såsom nye regler for ekspropriation, statsligt udpegede energiparker og fremskyndelsesområder, som var til debat i et samråd tirsdag.

Seneste klimafremskrivning viser, at den politiske ambition om firdobling af elproduktion fra sol og vind på land i 2030 (i forhold til 2019) først vil nås i 2036. Ministeriets fremskrivninger tager dog kun højde for indgåede politiske aftaler og så derfor helt bort fra havvindudbud. Alt andet lige kan man altså have en formodning om, at en firdobling på land ligger længere ude i fremtiden, og at den 2,7-dobling, man ifølge fremskrivningen har kurs mod i 2030, vil blive svær at nå - medmindre Folketinget sætter gang i nye initiativer.

Står det til Green Power Denmark, bør regeringen sætte alle sejl ind på at øge elektrificeringen af samfundet.

"Det kræver, at vi får ekstra meget fokus på at hæve efterspørgslen på grøn strøm. At vi får omstillingen til at gå hurtigere, så vi får et marked til at absorbere de grønne elektroner, der kommer ind," sagde administrerende direktør i brancheorganisationen i sin åbningstale på topmødet.

Kristian Jensen fortalte fra scenen i KB Hallen, at et af Green Power Denmarks fingeraftryk i aftalen er, at partierne forpligter sig til at arbejde for mere elektrificering af Danmark. Konkret står der i aftaleteksten I, at man i midten af 2026 "vil drøfte tiltag, som kan understøtte elektrificeringen i Danmark, herunder bl.a. en indsats for at fremme lagring".

Den tidligere finansminister for Venstre sendte også et budskab, som står i skærende kontrast til sit gamle partis seneste energipolitiske udmelding: at alle olie- og gasfyr bør være slukket i 2035.