Lokal Trepart Det Sydfynske Øhav har tirsdag offentliggjort produktet af flere måneders arbejde; en omlægningsplan, der omdanner knap 20 procent (svarende til 6.300 hektar) af landbrugsarealet på Sydfyn og øerne til vådområder, skov og natur.

I planen udpeges 2.663 hektar til potentiel skovrejsning. En stor del af de potentielle skovområder er udvalgt af hensyn til drikkevandet, mens skabelsen af et sammenhængende naturområde på tværs af Sydfyn også præger planen. De foreslåede skovområder nord og øst for Svendborg skal hovedsageligt placeres på arealer, der forsyner Svendborg by med drikkevand.

Siden den nationale grønne trepartsaftale blev indgået, har der været kritik af, at det ikke kræves, at grundvandsbeskyttelse skal tænkes ind i første fase. Regeringens forklaring har været, at man afventer en ny national kortlægning af drikkevandsressourcer, men på Fyn er dette arbejde gennemført, hvilket har gjort det muligt for trepartens medie

"På Fyn har vi det særlige vilkår, at vi allerede har haft en drikkevandskortlægning, og det har givet os mulighed for at tænke grundvandsbeskyttelse ind i omlægningsplanen," siger Rasmus Scheelke, chef for Klima, Natur og Miljø i Svendborg Kommune, til NB-Forsyning & Klima.

Den lokale treparts forperson, Jesper Kiel (EL) fra Svendborg Byråd, påpeger, at skovrejsningen ud over at beskytte drikkevandet bidrager til at reducere kvælstofudledningen. Kvælstofreduktionsmålet i Det Sydfynske Øhav på 40 procent har krævet omlægninger af store arealer, da geografien ikke

"Der er begrænsede muligheder for at lave vådområder. Der er ingen ådale på Langeland og få på Sydfyn. Derfor har vi prioriteret ekstensivering og skovrejsning," fortæller Jesper Kiel.

Han siger til Ritzau, at hvis det lykkes at opfylde kvælstofmålet og nedbringe udledningen med 200 ton om året , så skulle der gerne komme liv tilbage i Det Sydfynske Øhav. Trepartsmedlemmerne har arbejdet med at gøre planen robust. De 307 skitseprojekter reducerer til sammen kvælstofudledningen med 256 tons, hvilket er 27 procent mere end vandoplandets måltal. Planen er dynamisk, så der kan tilføjes nye skitseprojekter løbende.

Et større sammenhængende skovområde omkring Svendborg og ekstensiveringer langs kysten er blandt hovedinstrumenterne i omlægningsplanen, som den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav har lavet.

Uafklarede tilskudsordninger

Om de store skovambitioner kan lykkes i praksis, vil afhænge af tilskudsordningerne. Der hersker tvivl om, hvorvidt lodsejerne med de nuværende rammer vil finde det attraktivt nok at omlægge til skovbrug, ligesom der er uklarheden om forsyningsselskabernes muligheder for at medfinansiere skove nær drikkevandsboringer. Her spiller det ind, at landmændene har et højt udbytte på Sydfyn sammenlignet med andre landsdele, hvor det vil være økonomisk gunstigt at plante træer med de eksisterende tilskudsordninger.

"Vi har relativt god jord på Sydfyn. Der ligger en opgave hos regeringen i at tilpasse ordningerne til arealer, hvor der skal rejses skov af hensyn til drikkevandsbeskyttelse," siger Jesper Kiel til NB-Forsyning & Klima.

"Det er en blandt mange ting, der ikke er afklaret," tilføjer han.

Treparten har indtegnet skovarealerne for at sikre, at lodsejerne så tidligt som muligt ved, hvor der er drikkevandsinteresser, og arealerne bidrager med en betydelig del af kvælstofindsatsen, understreger det i aftalen.

Omlægningsplanen indeholder signaturprojektet "Den Sydfynske Højderyg" - det er et stort, sammenhængende naturområde på over 5.000 hektar langs Den Sydfynske Højderyg fra Svanninge Bakker i vest til skovene øst for Svendborg.

"Det kan udvikle sig til et naturområde med høj biodiversitet og stor variation i landskab og natur. Det vil også understøtte rekreative værdier og give mulighed for flere naturoplevelser for lokale og turister," lyder det i aftalen.

Lodsejerdialogen bliver for alvor skudt i gang nu. For få dage siden sendte de fire kommuner i den sydfynske trepart - Ærø, Langeland, Svendborg og Faaborg-Midtfyn - breve ud i e-boks til lodsejerne og de nærmeste naboer, sådan at de var orienteret, inden omlægningsplanen blev offentliggjort tirsdag. Kommunens folk har dog ikke været tid til at drikke kaffe med alle endnu, bemærker Jesper Kiel.

"Nu starter det store arbejde med at snakket med dem, det hele handler om," siger han.

Torben Povlsen har deltaget i forhandlingerne om den lokale grønne trepart for Landbrug & Fødevarer. Han oplever, at størstedelen af landmændene på Sydfyn er åbne for at omlægge dele af deres arealer til natur.

"Vi har også store lodsejere, der bare venter på at komme i gang og venter på, at staten begynder at købe det jord, der skal tages ud," siger han til Ritzau.