Lokal Trepart Bornholm er den seneste i rækken, der har udpeget områder, som skal indgå i omlægningsplanerne til at opfylde målet i den grønne trepart. Nu venter visionsoplæg for projektet Det Bornholmske Højland, inden kommunalbestyrelsen skal tage stilling til en principvedtagelse.

Situationen for Lokal Trepart Bornholm er noget anderledes end i de andre 22 lokale treparter. Bornholm er for nuværende undtaget for krav om kvælstofreduktion, og det på trods af at over halvdelens af øens areal optages af landbruget. Den store produktion af svin lokalt er med til at skabe en kvælstofudledning, der ville have påført de bornholmske landmænd det største reduktionskrav i landet.

Men det undslap landbruget i første omgang, da aftalepartierne bag den grønne trepartsaftale valgte at give Bornholm en særstatus - med argumentet om, at vandområdet omkring Bornholm i høj grad påvirkes af nabolandene i Østersøen, hvorfor der skal i stedet for skal arbejdes på en tværnational aftale om mindre udledning, hvilket ventes at være indgået i 2027.

Der er både fordele og ulemper ved, at Bornholm for nuværende er undtaget for kvælstofreduktion, vurderer Jacob Trøst (K), der er formand for Lokal Trepart Bornholm og borgmester i Bornholms Regionskommune.

"Vi har længere tid til at forberede os. Vi er jo allerede nu gået i gang med at kigge på, hvilke arealer der giver mening, og så kan vi kigge på, hvordan andre kommuner kommer i mål," siger han om fordelen og tilføjer:

"Ulempen er selvfølgelig, at omlægningen til mere natur bliver udskudt nogle år, hvilket er ærgerligt, men til gengæld får vi mere tid til at gøre det bedst muligt."

Begejstring hos DN

Selvom bornholmerne finansielt står dårligere stillet, fordi midlerne i den grønne trepart er afsat til at nedbringe udledningen af kvælstof og CO2, har trepartens deltagere siden foråret mødtes for at drøfte, hvad de kunne gøre inden for den udstukne ramme, men også i forhold til det kommende krav til kvælstofreduktion.

"Vi blev ret hurtigt enige om, at vi skal gå efter et naturprojekt i forhold til at skabe sammenhængende natur, fordi det er der, hvor vi lige nu, har adgang til de fleste midler," siger Jacob Trøst.

Det bornholmske projekt har et mål om at skabe et markant, varieret og sammenhængende naturområde midt på øen, som i forvejen også er kendt for sin 67 kilometer vandrerute Højlyngsstien. Området strækker sig ifølge skitsen fra Bornholms spids i Sandvig gennem Rø Plantage og til Almindingen.

Udsigten til så stort et sammenhængende naturområde, der vil appellere til fonde, skaber glæde hos Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding.

"Se lige det her helt vilde kort fra Bornholm," skriver hun på Facebook om det 13.000 hektar store areal.

"Det giver de allerbedste vilkår for levesteder og dyr, når naturområder har størrelse og hænger sammen – i stedet for at være splittet op."

En halv million svin

Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer var den årlige bornholmske produktion af slagtegrise på omkring 525.000, hvor alle blev slagtet lokalt på øen. Det har længe været en vigtig lokalpolitisk prioritet at bevare Danish Crowns slagteri i Rønne og de mange lokale arbejdspladser.

Ved i første omgang at være undtaget for kvælstofreduktionen har Bornholm en særlig status i den grønne trepart. Undtagelsen kaldte Bornholms Landbrug & Fødevarer for "en god nyhed" tilbage i november 2024. Kravet vil ifølge foreningen have haft den konsekvens, at der skulle være eftergrøder på alle marker, eller der skulle være etableret "hundredvis" af minivådområder.

Jacob Trøst mener dog, at landmændene "alle er klar over, at det (kravet, red.) også kommer til Bornholm", og at aftalen nu engang endte sådan på grund af nabolandene i Østersøen. Lodsejerne har dog allerede meldt ind og vist engagement i en mailboks, som treparten oprettede i starten af projektet.

"Vi har fået henvendelser fra en del omkring Bornholm, og vi har også nogle stykker, som allerede har sagt, at de godt kunne være interesseret," siger Jacob Trøst og understreger:

"I starten tror jeg, at der var nogen, der frygtede, at man risikerede at blive tvunget til det. Vi gør selvfølgelig også en del ud af hele tiden at understrege, at det er frivilligt, om man vil være med."

Visionsoplæg og forundersøgelse

Målet med det bornholmske højland er at skabe et sammenhængende naturområde, som kan styrke biodiversiteten, binde kulstof, reducere kvælstofudledningen til havet og sikre rent drikkevand. Projektet er udelukkende finansieret via fondsstøtte i den grønne trepart, fordi midlerne i den politiske aftale i overvejende grad er sat af til indsatser målrettet kvælstofreduktion og CO2.

Indtil videre er der hentet økonomisk støtte til visionsoplægget, der skal være grundlaget for, at treparten senere kan hente fondsstøtte til projekter. Det er blandt andet en forundersøgelsen, som der i trepartens tidsplan skal søges støtte til i slutningen af året.

Nu venter der et informationsmøde for de lodsejere, som har ejendomme inden for projektets indtegnet område, hvor visionsoplægget vil blive præsenteret. Det er sat til at finde sted den 20. oktober.

Parterne i Lokal Trepart Bornholm er Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturstyrelsen Bornholm.