"En naturlig proces frem for en tvangsdreven proces".

Sådan italesætter Biogas Danmark de energipolitiske valgmuligheder, som folketingspolitikerne skal vælge imellem, når de i 2026 samles for at beslutte, hvordan man vil gå videre med udfasningen til rumopvarmning. Den gældende ambition fra klimaaftalen i 2022 er, "at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035", men den seneste klimafremskrivning viser klart, at der skal nye redskaber til, hvis man skal nå ned omkring nul boliger - i stedet for de 117.000 husstande, som stadig vil have gasfyr om ti år uden nye tiltag.

I fjernvarmebranchen og kommunerne står en cementering af slutdatoen øverst på ønskesedlen, ligesom lokale slutdatoer for, hvornår gasledningsnettet lukkes, kan komme i spil. Fra biogasbranchen lyder budskabet modsat, at det vil være uhensigtsmæssigt at bruge en "planøkonomisk tankegang" til at udfase fossil gas.

"Politikerne behøver ikke udelukke varmekilder - der er brug for alle ingredienser for at lave det rette energimiks," siger direktør i Biogas Danmark Lars Kaspersen til NB-Forsyning & Klima.

"Med de rette rammevilkår vil biogas kunne dække hele det danske gasbehov i 2030 på tværs af industri, energisektor, varmeforbrugere og tung transport. Det vil give et markant bidrag til den grønne omstilling og forsyningssikkerheden," fortsætter han.

Ønsker krav til blandingsforhold

Rammevilkårene begrænser for øjeblikket biogasproduktion, lyder det fra biogasbranchen, der i et nyt politisk udspil, Biogas Outlook 2025, fremsætter fire forslag til initiativer, der skal gøre det muligt at opfylde klimaaftalens andet hovedmål om, at Danmark i senest i 2030 skal være 100 procent forsynet med grøn gas. Det såkaldt grønne gaskryds vil først indtræffe i 2033, vurderer Biogas Danmark, der således er mere pessimistisk end ministeriet, der i klimafremskrivningen angiver 2032 som årstallet, hvor produktionen og forbruget af gas i Danmark krydser hinanden.

Et af forslagene er, at der indføres et iblandingskrav for leverancer til rumvarme på 30 procent i 2027 stigende til 100 procent i 2030. I kombination med en afgiftsfritagelse for biogas som modvægt til, at statstilskuddet til produktionen ophører - hvilket regeringen forholder sig positivt til - vil det øge produktionsmængderne betragteligt, spår Biogas Danmark.

Nye initiativer til fordel for biogasproduktion vil gøre det muligt at forsyne alle boliger med gasfyr med biogas i 2030, vurderer Biogas Danmark. Som figuren viser, antager Biogas Danmark, at boligernes forbrug vil falde støt frem mod 2040.

I biogasbranchens fremskrivning falder forbruget til rumopvarmning gradvist frem mod 2040, i takt med at der blandt andet udrulles fjernvarme. I løbet af 2030'erne antages det, at særligt transportsektoren vil begynde at aftage store mængder biogas.

Hvor vigtig er boligernes forbrug af gas for udvidelsen af biogasproduktionen de kommende år?

"Det er klart, at den del, der går til industri og opvarmning af huse, også er vigtig. Der er også stigende efterspørgsel på biogas fra transportsektoren. Men det vigtige for os er at få sendt det signal, at der ingen grund er til at tvinge folk - af grønne eller forsyningssikkerhedsmæssige hensyn - til den ene eller anden varmekilde," siger Lars Kaspersen.

"Uanset om man kan lide det eller ej, regner man stadig med, at der vil være cirka 100.000 gaskunder, som ikke kan få fjernvarme og ikke har råd til en varmepumpe. Det skal der jo gøres noget ved," fortsætter direktøren.

Hvor længe forventer I, at biogas skal bruges til rumopvarmning?

"Det er svært at sige, og jeg synes også, at vi skal væk fra den tankegang. Den seneste deadline, der blev besluttet, viser, at det er meget svært at lave sådan en planøkonomisk masterplan for noget, som kræver, at folk skal bruge penge, de måske ikke har, på alternativer, de ikke kan få. Derfor har jeg ikke nogen prognose på, hvor lang tid det varer. Jeg er tryg ved, at der vil være stor efterspørgsel efter biogas, og at produktionen vil stige støt, og at gassen i en lang periode endnu også vil være til opvarmning af private huse."

Biogas fyldte i Dragør

Fra flere steder i landet har fjernvarmeselskaber fortalt om, at biogassens snarlige indtog i ledningerne har haft betydning for borgerne. I Dragør, hvor et stort fjernvarmeprojekt i juni blev droppet på grund af lav tilslutning og stigende priser, opstod der under kampagnen en debat om, hvorvidt det var klimarigtigt at bruge fjernvarme baseret på biomasse, hvis gasnettet snart kunne forsynes med biogas.

"Spørgsmålet er, om fjernvarmen kan konkurrere med gassen pt. Hvis man får bundet på ærmet, at vi får en masse grøn biogas, har man måske sat sin lid til det," fortalte Einer Lyduch, bestyrelsesformand i Tårnby Forsyning, da han i NB-Forsyning & Klima kiggede tilbage på forløbet i Dragør.

At den usikre situation omkring slutdatoen for gas til boligerne skulle være eneste grund til, at mange forsyningsselskaber må opgive fjernvarmeprojekter, er Biogas Danmark uenig i. Her er man i stedet fortalere for en mere "pragmatisk indstilling til udrulningen af fjernvarme", som vil begrænse de øgede anlægsudgifter, som kommunerne i en spørgeskemaundersøgelse lavet af KL, der omtales i den seneste statusrapport, udpeger som en af årsagerne til vanskelighederne - sammen med lavere gaspriser i forhold til 2022 og ustabile rammevilkår for fjernvarmeselskaberne.

"Beslutningen om, at det skulle gå så hurtigt, har bare gjort det dyrere. Den har egentlig ikke fremmet noget," siger Lars Kaspersen om beslutningen om at udrulle fjernvarme over hele landet på stort set samme tid.

Udsigt til prisstigninger for gaskunder

Med til historien hører, at biogassen er markant dyrere end naturgas, og på Klimafolkemødet pointerede Moderaternes energiordfører, Henrik Frandsen, at prisen ville få de fleste danskere til at droppe deres gasfyr.

"For den enkelte forbruger bliver det for dyrt at fyre med gas på det tidspunkt, så derfor er det vigtigt, at vi som samfund stiller noget i udsigt til dem, som bor for enden af en grusvej og i dag har et gasfyr," sagde Henrik Frandsen.

Biogas Danmarks beregninger viser, at prisen for et gasopvarmet standardhus vil stige med 18 procent fra 2025 til 2030, hvis den ustøttede biogas, der leveres gennem gasnettet, fritages for CO₂-afgift og energiafgifter. Naturgas ventes dog også at blive dyrere de kommende år, så prisforskellen på naturgas og 100 procent biogas i 2030 vil ifølge Dansk Biogas' prognose blive cirka 9 procent.

Denne merpris vil kunne konkurrere mod omkostningerne til at købe en varmepumpe i mange år, påpeger Lars Kaspersen.

"Så meget dyrere bliver det heller ikke," siger han og peger på, at mange borgeres betalingsevne taler for, at politikerne dropper det bastante 2035-mål, sådan som Troels Lund Poulsen (V) også har lagt op til.

"Hvis du - selv med tilskud - skal betale 135.000 kroner til en varmepumpe, er det mange penge i et hus med en værdi på 500.000 kroner, for du kan ikke låne til det. Og det skal man bare forholde sig til," siger direktøren.

Sådan forestiller Biogas Danmark, at prisen for at opvarme et standardhus vil udvikle sig frem mod 2030 - bl.a. under forudsætning af, at ustøttet biogas bliver afgiftsfritaget.

Han tilføjer, at Henrik Frandsen har ret i, at det er naturligt for den enkelte boligejer uden for fjernvarmeområder at kigge på nye varmekilder, hvis de bliver mere attraktive end at fortsætte på gas.

"Men så bliver det et aktivt valg, som den enkelte boligejer tager ud fra egen økonomi - og ikke tvang. Og så er det op til os at producere så omkostningseffektivt som overhovedet muligt, så biogas er et attraktivt valg," siger Lars Kaspersen.