65 procent var nøgletallet, som skulle opnås for at bringe fjernvarme til Dragør - den eneste kommune i landet ud over Stevns uden fjernvarme. En tilslutning svarende til denne andel af varmebehovet kom forsyningsselskabet aldrig i nærheden af, og da opdaterede beregninger lavet af PWC viste, at selskabsøkonomien ville være negativ, besluttede byrådet i Dragør enstemmigt at droppe den planlagte investering i en fjernvarmeudrulning på op mod 1,3 milliarder kroner.

Tilslutningsprocenten fra underskrevne kontrakter viste 24 procent, da stikket blev trukket - og den sniger sig op på 35 procent, når tilsagnene fra boligforeninger regnes med. Det er en meget lavere opbakning end til de igangværende projekter i Tårnby, fortæller bestyrelsesformand for Tårnby Forsyning Einer Lyduch (S), der har funderet over, hvorfor det trods en lang kampagne ikke lykkedes fjernvarmeselskabet at overbevise beboerne i gaskommunen.

"Jeg synes, man skal evaluere, hvorfor Dragør ikke er hoppet med," siger Einer Lyduch til NB-Forsyning & Klima.

Han har flere bud på, hvad byråds- og landspolitikere kunne have gjort anderledes, men slår samtidig fast, at barmarksprojektet har været vanskeligt at gennemføre under alle omstændigheder.

"Spørgsmålet er, om fjernvarmen kan konkurrere med gassen pt. Hvis man får bundet på ærmet, at vi får en masse grøn biogas, har man måske sat sin lid til det," siger Einer Lyduch om en af "mange snubletråde" i forløbet.

"Odsherred-sagen spillede selvfølgelig ind," siger han og tilføjer, at nogle borgere var nervøse for at indgå en bindende kontrakt.

Da byrådet i december 2024 besluttede at gå videre med udrulningen og føre kampagne for fjernvarmen, tog det godkendte projektforslag udgangspunkt i en tilslutning svarende til 84 procent af varmebehovet. Fjernvarmeselskabet vurderede dengang, at en tilslutning på 65 procent var det mindste, der giver en fornuftig pris og selskabsøkonomi.

Slutdato

I byrådssalen var der i torsdags udbredt undren, da fjernvarmeplanen formelt blev lagt i graven af et enigt byråd i torsdags.

"Hvorfor er den (tilslutningen, red.) ikke højere, når en tidligere tilkendegivelse var på over 70 procent? Den indsigt ville jeg gerne have, og det er nok et spørgsmål, der aldrig bliver besvaret," konstaterede Helle Barth (V), der er en af Dragørs tre repræsentanter i bestyrelsen af Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme, som også består af fem byrådsmedlemmer fra Tårnby.

Hun har accepteret, at det ikke gav mening at fortsætte med fjernvarme i den sydligste Amager-kommune - og klandrer Christiansborg for udfaldet.

"Meldingerne fra regeringen har slingret, og udmeldingen fra 2022 om en udfasning af gas er ikke fulgt op af en endelig slutdato. Jeg kan godt forstå, at nogle borgere ikke kan se, hvorfor det er nu, de skal skifte," sagde Helle Barth, der var en af mange ærgerlige politikere i salen.

"Overhovedet ikke grøn"

Et enkelt byrådsmedlem fastslog, at han ikke deler ærgrelsen. Flemming Blønd (Sydamagerlisten) pegede på, at fjernvarmen ikke er lige så klimavenlig, som borgerne i starten fik at vide - og nævnte import af træflis og afbrænding af biomasse som problemerne.

"Jeg tror, det gik op for folk, at fjernvarmen, som den produceres i dag, overhovedet ikke er grøn," siger Flemming Blønd, der er glad for det eksisterende alternativ.

"I stedet får vi biogas. Dragør har i mange år været en gaskommune. Tilsyneladende får vi 100 procent biogas i 2029 (hvilket i den seneste klimafremskrivning er udsat til 2032, red.), og det er langt bedre end det, I kalder grøn fjernvarme. Så vi skal da glæde os over, at vi i Dragør får lov at beholde gassen i mange år," sagde Flemming Blønd.

Det er uvist, om gassen får lov til at flyde i Dragør efter 2035, der i den politiske aftale fra 2022 er udset som året, hvor gas ikke længere skal bruges til boligopvarmningen. Hvis "ambitionen" fra dengang fastholdes trods Venstres seneste udmelding, er varmepumper et nærliggende alternativ, men flere i byrådet fokuserede på, at støjende varmepumper passer dårligt ind i Dragørs gamle bydel, mens borgmester Kenneth Gøtterup (K) fremhævede, at kommunen nu står med en udfordring i at finde en alternativ opvarmning til etageejendomme.

Forundret borgmester

Han gentog sin undren over, hvordan økonomien kunne blive forringet så meget i løbet af 2025. Peter Læssøe, Tværpolitisk Forening og bestyrelsesmedlem i fjernvarmeselskabet, svarede, at kommunen kunne have sparet penge på den seneste tids eksterne rådgivning hos Horten og PW, "hvis borgmesteren og hans direktion havde været tættere på projektet". Kenneth Gøtterup kaldte denne kommentar "rystende":

"Vores direktion har ikke kunnet få adgang til sagsakter i forsyningen og har dermed ikke kunnet følge med. Dermed peger pilen tilbage på de tre bestyrelsesmedlemmer og de fem fra Tårnby Kommune," svarede borgmesteren.

PWC-undersøgelsen viser ifølge Gøtterup, at projektet ikke var holdbart med de forudsætninger, byrådet havde opstillet. Selv ikke med en tilslutning på 65 procent kunne forsyningsselskabet få økonomien til at hænge sammen, uden at man lod fjernvarmeprisen hæve med 25-50 procent, pointerede borgmesteren i byrådssalen.

NB-Forsyning & Klima spørger bestyrelsesformanden, hvad der har ændret forudsætningerne for projektet siden slutningen af 2024.

"Der er ikke noget, der har ændret sig," siger Einer Lyduch, der peger på, at priserne på fjernvarmeprojekter er steget løbende, siden kommunerne i 2022 blev sat til at lave varmeplaner.

For at anlægge fjernvarme Dragør krævede det et nyt selskab, der blev etableret i foråret 2023.

"Da man er lidt længe om at komme i gang, bliver priserne anderledes. Vi har selvfølgelig opereret med forskellige faktorer," siger Einar Lyduch og forklarer, hvordan Tårnby Forsyning løbende har føjet faktor 1,4, 1,8 og faktor 2 til de oprindelige priser.

Én stor bid

En særlig udfordring for projektet var, at Dragør Kommune skulle stille 374 mio. kr. i garanti til transmissionsselskabet CTR's rørledning. På forhånd besluttede CTR, at de nye fjernvarmeområder i Dragør og Tårnby ikke måtte føre til nye omkostninger, som CTR ikke ville have haft uden udbygningen. Derfor havde Dragør-politikerne et incitament til at sætte gang i udrulningen af fjernvarmen til alle kommunens tre varmeområder samtidig, da en større del af investeringen var uafhængig af fjernvarmeprojektets udstrækning.

Udrulningen af fjernvarme i de tre områder i Dragør blev estimeret til at koste 987 mio. kr. Dertil kom, at Dragør Kommune skulle stille sikkerhed på 374 mio. kr. for kommunens andel af CTR's investeringer, da CTR's bestyrelse besluttede, at udbygningen ikke måtte påføre CTR forøgede omkostninger.

Det satte byrådspolitikerne i et dilemma, mener bestyrelsesformanden, der selv er valgt i Tårnby. Her skal kunderne i de nye fjernvarmeområder betale et udbygningstillæg på cirka 5.400 kroner om året, men for at holde de samlede omkostninger nede blev denne form for tillæg begrænset til godt og vel det halve i Dragør, ligesom byrådet undlod at operere med et investeringsbidrag på taksterne.

Hvad blev udslagsgivende for, at omkostningerne i sidste ende kom op over smertepunktet?

"Man skulle måske have haft et dobbelt så stort udbygningstillæg, men så ville det også være blevet dyrere for kunderne. Jeg synes, man må indregne den infrastruktur, der ikke findes i Dragør. Og det er svært, for så bliver et projekt andet lige dyrere," siger Einer Lyduch, der tror, det ville have gavnet i Dragør, hvis fjernvarmen kunne være udrullet fjernvarmen i en mindre del af kommunen.

"Man skulle have nok have taget områderne i mindre bidder for at vise, at man var i gang," siger Einer Lyduch om denne beslutning.

Ny plan i Tårnby

I Tårnby Kommune, hvor der har været fjernvarme i 50 år, er kendskabet til varmeformen større, og det afspejler sig i tilslutningen i de tre nye fjernvarmeområder, mener formanden.

Udrulningen i Tårnby gennemføres i det eksisterende varmeselskab, men Vestamager-området skulle husene forsynes af en hovedledning, der også skulle levere varme i Dragør. Denne plan ændres nu, og CTR skal udarbejde et nyt projektforslag for Vestamager, som skal godkendes i Kommunalbestyrelsen. Ved hjælp af en eksisterende varmecentral og planer om geotermi og udnyttelse af overskudsvarme forventer Einer Lyduch, at det vil lykkes at finde et alternativ. I en pressemeddelelse i sidste uge oplyste Tårnby Kommune, at Vestamager forventes at få fjernvarme i 2029.

Forsyningens nyetablerede fjernvarmeselskab i Dragør skal nu lukkes, og byrådet skal i efteråret tilrette varmeplanen, så borgerne kan få tilskud til individuelle løsninger.

Tilbage står en bestyrelsesformand, der ville ønske, at Folketinget havde gjort mere for at bakke fjernvarmen op efter 2022. Ud over at fjerne tvivlen om slutdatoen for gas til boligopvarmning burde politikerne have gjort noget for at undgå flaskehalse og sikre, at der var arbejdskraft nok til fjernvarmesektoren, mener Einer Lyduch.

"Da man meldte ud med brask og brand i februar 2022, og vi blev pålagt som kommune at gå i gang med fjernvarme, havde vi vel også forventet, at der kom lidt mere politisk opbakning," konstaterer han.

CTR's transmissionsnet skulle være udvidet med et 8,3 km langt kabel, der efter at have leveret varme til Dragør og St. Magleby i Dragør Kommune også skulle forsyne Tårnby Syd. Tårnby Forsyning og CTR vil nu finde en ny løsning for området i Tårnby Kommune

Foto: Miljøvurderingsrapport, Rambøll