Parterne i Lokal Trepart Nissum Fjord er blevet enige om et forslag til en omlægningsplan for oplandet til fjorden, hvor der skal skabes sammenhængende naturarealer med fjord, hede og skov i ådalen.

Forslaget er kommet til i "fred og fordragelighed", fortæller formand Karsten Filsø til NB-Forsyning & Klima. Han savner dog mere klarhed fra statens side, når det kommer til, hvilke redskaber der kan tages i brug, når det kommer til udtagning af lavbundsjord.

De ubesvarede spørgsmål drejer sig om mulighederne for kompensation samt kvælstofafgifter, og hvordan landmændene bliver ramt, siger Karsten Filsø, som også er byrådsmedlem for SF i Holstebro Kommune.

"Vi er meget afhængige af, man arbejder hurtigt i København. Det er ikke en kritik af ministeriet eller ministeren, fordi jeg oplever, at de arbejder hårdt - og jeg ved, at de knokler. De skal bare vide, at jo længere tid de er om at komme med nogle klare svar til os, jo længere tid er vi med at få gang i nogle gode processer med landmanden," siger han og uddyber:

"Når kommunens folk og landbrugets folk snakker med landmanden, er det nødvendigt, at de kan se ham i øjnene og med klar stemme sige: 'Jamen det her vil have betydning for dig, hvis vi kan disponere over de tyve hektar lavbund, som du ejer'."

Legitime ønsker

Omlægningsplanen er endnu ikke endeligt vedtaget mellem partnerne, men bliver det på næste møde. Det handler blot om formaliteter, siger Karsten Filsø, der slår fast, at parterne er enige. Næste skridt er, at planen skal fremlægges og godkendes i de respektive kommuner: Holstebro, Lemvig, Herning, Struer og Ikast-Brande kommuner.

I området omkring Nissum Fjord er det særligt etablering af ådale og tilhørende randarealer, pumpede arealer og større drænede moser, som ifølge planen har de største potentialer for at indfri trepartens mål. Det har derudover været et fokuspunkt at imødekomme ønskerne fra både landbruget og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

"Der har været en samarbejdsvilje fra alle parter, og det gør jo også, at man kan se sig ind i det. Landbruget og DN har helt legitimt haft forskellige udgangspunkter," siger Karsten Filsø.

DN har haft et ønske om at få flere naturarealer, hvilket planen tilgodeser ved at samle arealer, så der skabes "brede korridorer, som forbinder både fjord, hede og skov". For landbruget var der et ønske om, at det såkaldte højjord blev skånet, så meget som muligt - og det er der en særlig grund til, når man spørger Karsten Filsø.

"Der er ingen tvivl om, at højjorden, som man kalder det, der er dyrkningssikkert, har landbruget en større interesse i at beholde til dyrkning," siger han og tilføjer:

"Vi kommer senere til at se skovrejsning på en del af arealerne under beskyttelse af blandt andet grundvand. I forhold til dén her hovedopgave med næringsstoffer og minimering af udslip af klimagasser, så er det lykkes os at holde os til markerne, der er nede i ådalen."

Drikkevandsbeskyttelse er indtil videre ikke en stor del af omlægningsplanen, fordi interesserne i område er minimale. Treparten venter derfor på, at staten kommer med meldinger om deres område gennem grundvandskort.

Den Lokale Trepart Nissum Fjord er et samarbejde mellem kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening Holstebro og Struer, landboforeningerne Holstebro-Struer Landboforening og Fjordland samt Naturstyrelsen.

Lokal Trepart Nissum Fjord spænder over fem kommuner i det vestlige Jylland.

Foto: Kommunernes Landsforening