Det handler ikke om at lave mest mulig regulering af vandsektoren. Det handler om at skabe et rum, hvor vandselskaberne og bestyrelserne kan træffe beslutninger, som er styret af incitamenter.

Sådan lød ordene i klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) tale ved Danvas konference om Vandreguleringsudvalgets delanbefalinger tirsdag. Her var interessenter og politikere mødt op for at give deres perspektiv på de delanbefalinger, som udvalget kom med i juni.

I lokalerne på Nationalmuseet understregede Lars Aagaard, at der følger ansvar med mere tillid.

"Hvis man for eksempel sidder ude i en bestyrelse og træffer nogle fuldstændige vanvittige beslutninger, så har man også et ansvar for at løse tingene det sted, hvor beslutningerne er truffet," siger ministeren og tilføjer:

"Så hvis vi skal kunne have en fremtid for vandsektoren, hvor vi har en monopolregulering, der er en rammeregulering, som bygger på incitamenter, der efterlader et passende ledelsesrum, så skal I være bevidste om, at I også har et ansvar."

Men det er en tillid, som ministeren har til vandselskaberne, slår han fast. Staten står bare ikke klar til at rydde op efter fejlslagne beslutninger.

"Vi skal bede om ekstra lommepenge"

Blandt de fremmødte var bestyrelsesformand i Hofor, Susanne Juhl. Hun satte spørgsmålstegn ved, hvorfor den samme tillid ikke blev vist fra tilsynsmyndigheden, som regulerer vandselskaberne. Hun sammenlignede det med at skulle bede om "lommepenge".

"Det ligger i forlængelse af Lars Aagaards oplæg, hvor han siger, at vi skal have en regulering, som giver bestyrelserne incitamenter til at træffe de rigtige beslutninger. Mit spørgsmål gik på det råderum, som han er villig til at overlade til bestyrelserne. Jeg tror, at alle vandselskaber i dag oplever, at det er meget snævert. Det er ikke en rigtig voksen-regulering," uddyber Susanne Juhl til NB-Forsyning & Klima.

"Hver gang vi skal købe en madpakke, så skal vi bede om ekstra lommepenge. Det er en lidt uværdig måde at regulere os på, når vi egentlig er selskaber, som skal træffe store beslutninger og have et helhedssyn, hvilket jeg synes, at vi lever op til. Men jeg synes, at der mangler tillid fra staten," tilføjer hun.

På spørgsmålet svarede Lars Aagaard fra scenen, at relationen mellem sektor og regulator altid har været udfordrende, og det vil den nok fortsætte med at være.

"Jeg er ikke bleg for også at diskutere, hvad regulators rolle skal være fremadrettet. Alle forsyningssektorer, som jeg har haft med at gøre, er der en konflikt mellem regulator og sektor," lød det fra ministeren, som understregede, at det ikke skal komme derhen, hvor det er "regulator, der fører politikken".

Folketinget og regeringen skal skabe den ramme, som regulator agerer indenfor - og derfor er Lars Aagaard enig i, at der være nogle retningslinjer i lovgivningen.

"Jeg tror aldrig, at vi skal et sted hen, hvor der ikke er en regulator," lød ministerens vurdering.

Koster mere end besparelserne

Det var direktør i Danva, Carl-Emil Larsen, der åbnede konferencen. Han påpegede, at branchen oplever markante problemer med den nuværende regulering, og han fik på den måde sat scenen for dagsordenen. Særligt ser sektoren ifølge direktøren ind i stigende investeringsbehov, fordi klimatilpasning, udledning af spildevand og grundvandsbeskyttelse har fået en større plads i selskabernes opgaveportefølje.

Vandreguleringsudvalgets arbejde er derfor helt nødvendigt, når den økonomiske regulering af vandsektoren skal have en genovervejning. Carl-Emil Larsen fremhævede blandt flere emner, at de eksisterende rammer er låst til et omkostningsniveau, der er mere end ti år gammelt.

"Vi synes, at nogle af de ting, som den nuværende regulering gør, er kontraproduktivt. Det skaber lettere forkerte incitamenter. Det tror jeg, at ministeren er opmærksom på, og derfor han har sat det her arbejde i gang," siger Carl-Emil Larsen til NB-Forsyning & Klima.

"Alle kan jo forstå at bruge dobbelt så mange penge på at kontrollere noget, end man får ud af det, ikke giver mening på den lange bane," tilføjer han.

Det kommer sig særligt af, at det er to forskellige økonomier, når det kommer til drikkevand på den ene side og spildevand samt klimatilpasning på den anden side. Ifølge Carl-Emil Larsen er det investeringsniveauer på omtrent 100 milliarder kroner over for 800 milliarder kroner.

"Man er nødt til at gøre noget for at sikre, at det er effektiv drift og effektive investeringer," siger Danva-direktøren og understreger, at han er fortaler for regulering.

Vandreguleringsudvalget kom med sin første delanbefaling inden sommerferien, og nu fortsætter arbejdet, der blandt andet tæller dialog med branchen. Udvalgets arbejde skal ende i konkrete og endelige forslag til en ny regulering. Hvorvidt dele af anbefalingerne bliver vedtaget løbende, når der er konsensus, er uvist.