Regeringen forbereder sig på at gennemføre de politiske beslutninger om fremtidens fjernvarmeregulering, der indgik i den politiske aftale om grøn strøm og varme fra 2022.

Dansk Fjernvarme er blandt de organisationer, der af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen var inviteret om at komme med input til det forestående lovarbejde inden 1. oktober.

I et syv sider langt positionspapir fastslår Dansk Fjernvarme indledningsvist, at fjernvarmebranchen støtter alle ændringer i reguleringen, der medvirker til "at opfylde de overordnede politiske mål om grøn fjernvarme og lave forbrugerpriser".

Dansk Fjernvarmes positioner på de tre områder, som ministeriet har bedt om input til, er her opstillet i overskriftsformat.

Foto: Dansk Fjernvarme

Forventningen i Dansk Fjernvarme er, at processen med at gennemføre en ændring af reguleringen først vil blive afsluttet efter næste folketingsvalg. Processen er nu sat i gang, og når de relevante parter på varmeområdet har leveret input en gang mere, vil ministeriet formentlig næste år offentliggøre udkastet til en lovændring.

Et af de mere uklare punkter i aftalen fra 2022 er ønsket om, at selskaber, der er underlagt "et tilstrækkeligt konkurrencepres", kan undtages fra den nuværende prisregulering. Dansk Fjernvarme opfordrer til, at der ikke bliver rokket ved hvile-i-sig-selv-princippet og non-profit-organiseringen, og at undtagelsen i stedet omfatter forbrugerprisloftet og varslingsfrister med videre.

En afskaffelse af samfundsøkonomikravet har Dansk Fjernvarme også forholdt sig til. Budskabet er, at de seneste års ændringer, heriblandt afskaffelsen af tilslutningspligten har skabt et behov for at gennemtænke, modernisere og forenkle projektgodkendelsessystemet. Der er både argumenter for og imod en afskaffelse af systemet, pointeres det, men hvis kravet om samfundsøkonomi sløjfes, kræver det større ændringer.

"Det er vores opfattelse, at samfundsøkonomikravet er det helt centrale element i projektgodkendelsessystemet, og at det giver derfor ikke umiddelbart mening at opretholde det omkostnings- og ressourcekrævende projektgodkendelsessystem ved en ophævelse af samfundsøkonomikravet," skriver Dansk Fjernvarme.

Uddannelseskrav til bestyrelser

På den kortere bane ønsker Dansk Fjernvarme, som NB-Forsyning & Klima har dækket, blandt andet at ændre lånebekendtgørelsen, så fjernvarmeselskaberne i praksis vil kunne anvende muligheden for at afskrive investeringer i fjernvarmenet over 45 år. Derudover er der et ønske om en slutdato for gas i fjernvarmeområder - "evt. med forskellige slutdatoer i forskellige områder" - samt en længere periode for over/underdækning og nye varslingsregler, så det i højere grad bliver muligt at hæve priser med én måneds varsel frem de tre måneder, der gælder for større prisændringer i dag.

Der har været megen politisk bevågenhed på udpegningen af bestyrelsesmedlemmer til forsyningsselskaberne, og på dette punkt anerkender Dansk Fjernvarme, at fjernvarmeselskabers bestyrelser skal være kompetente og have relevante erfaringer - uden dog at fremsætte et ønske om at skærpe kravene til udpegningen yderligere. Derimod foreslår Dansk Fjernvarme at indføre et uddannelseskrav.

"I praksis kan det imidlertid nogle gange være svært at opnå den optimale sammensætning mht. til både kvalifikationer/erfaring og ejer-/forbrugerinteresser. Vi foreslår, at nye krav til bestyrelsesmedlemmer skal omhandle kompetenceløft gennem uddannelse," skriver Dansk Fjernvarme i positionspapiret.

Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, skildrede forleden organisationens prioriteringer for den kommende politiske sæson - med udfasning af gas, CO2-fangst samt elektrificering og elnet som overskrifterne.

Han fremsætter et ønske, som også er med i positionspapiret: At kraftvarmeværkernes økonomi bliver prioriteret, så selskaberne får en tilstrækkelig betaling for at levere til elmarkedet.

"Den regulerbare elkapacitet er et nødvendigt supplement til sol og vind imens disse udbygges. Men nu udfases de hurtigere, end vind og sol kan nå at blive bygget. Derfor bør der politisk indføres en kapacitetsmekanisme eller lignende, som kan understøtte den regulerbare elproduktion," siger Kim Mortensen.