Som landets første har kommunalbestyrelsen på Bornholm principvedtaget omlægningsplanen, som den lokale trepart har arbejdet på siden begyndelsen af året.

I byrådssalen forklarede borgmester Jacob Trøst (K), der er formand for den bornholmske trepart, at medlemmerne undervejs kom frem til, at Bornholm var nødt til at prioritere en omlægningsplan, der kan tiltrække fondsmidler - for eksempel fra Novo Nordisk Fonden, hvor man lægger vægt på sammenhængende naturområder," nævnte borgmesteren.

"Vi har vurderet, at chancen for at få fondsmidler er at kigge meget præcist på de betingelser og vilkår, man har lagt ind i fondene til netop store sammenhængende naturarealer. Vi mener, at vi har ramt den lige i skabet i forhold til de fondsmidler, vi har adgang til," sagde Jacob Trøst.

Den bornholmske trepart er i den særlige situation, at der endnu ikke findes noget kvælstofreduktionskrav. Indsatsbehovet ventes først at blive fastsat i 2027 efter indgåelse af aftaler med nabolandene rundt om Østersøen. Af samme grund har den bornholmske trepart i første omgang ikke adgang til de 43 milliarder kroner, der er afsat til at opkøbe og omlægge landbrugsjord.

Signaturprojektet "Det bornholmske højland" strækker sig over et bruttoareal på 12.000 hektar, men det lykkedes ikke borgmesteren at få opbakning fra hele salen. Dansk Folkeparti stemte imod, da partiet ikke vil "drive klapjagt på landbruget", som René Danielsson udtrykte det:

"Vi kan forvente, at landbruget, hvis man udtager disse jorder, vil omsætte for 100-120 millioner kroner mindre, og det ønsker vi sådan set ikke," sagde Danielsson, at en omlægningsplan som minimum burde vente, indtil Bornholm pålægges kvælstofkrav om nogle år.

Enhedslisten foreslog omvendt at føje de bornholmske sprækkedale til planen. Natur-, miljø- og planudvalgets forperson, Helle Munk Ravnborg (EL), kaldte det "rettidig omhu" at udvide projektet og tage hensyn til kvælstofudfordringen tidligere end nødvendigt, så man vil være klar, "når hammeren falder over for landbruget".

"Når vi kigger på retentionskortet, kan vi se, at kvælstoffet let og uhindret bliver drænet til vores ådale og løber ud i vores kystvande," forklarede hun og adresserede den lobbyindsats, der førte til, at det bornholmske landbrug i første omgang undgik omfattende krav til kvælstofindsatsen.

"Vi får løbende det indtryk, at der også er folk i den bornholmske landbrugssektor, der ærgrer sig over, at man havde så stort held med at få Bornholm skrevet ud af den grønne trepartsaftale, da det ikke får problemerne til at gå væk. Nu kommer opgaven så med dobbelt styrke i 2027, fordi vi har mistet så mange år, hvor vi kunne have handlet," lød det fra Helle Munk Ravnborg.

Imod at mudre budskabet

Enhedslistens medlemsforslag om at redefinere projektets budskab til "Fra højland til hav" fik kun opbakning fra ni ud af 23 i kommunalbestyrelsen, der herefter vedtog den lokale treparts oplæg til en skitseplan. Jacob Trøst (K) advarede før afstemningen om, at et delfokus på at reducere kvælstofudledning ville gøre det sværere at få finansiering til et naturprojekt.

"Vi er i gruppen nervøse for, at man vil mudre budskabet ved at gå ud over satsningen på sammenhængende natur og biodiversitet," sagde borgmesteren om den lokale treparts overvejelser.

Det nye signaturprojekt med højlandet som omdrejningspunkt bygger videre på "Den grønne bølge" - en naturvision om at lave en grøn korridor på tværs af klippeøen. Projektet dækker cirka en femtedel af øens areal, og borgmesteren forklarede, at området er tilpasset efter, at fondene skal finde det ambitiøst, men at det samtidig ikke skal være større, end at kommunen kan finde fondsmidler til en forundersøgelse, der skal belyse, hvilke indsatser der kan få den størst mulige effekt.

Kommunen søge fondsmidler i november og december og forventer at igangsætte en forundersøgelse inden sommeren 2026. Den lokale trepart har for nylig sendt et brev til lodsejerne med jord inden for arealet, hvor de inviteres til et informationsmøde 20. oktober.

"Det er vigtigt at understrege, at alle projekter i Grøn Trepart bygger på frivillighed, og at du derfor ikke er forpligtet til at deltage," står der i brevet til lodsejerne, hvor det samtidig forklares, at en principvedtagelse ikke betyder, at projektet gennemføres, men at der er politisk opbakning til at undersøge mulighederne nærmere.