Rammerne for vand- og spildevandsselskabernes beredskabsplaner kan ikke vente til det nye år, mener direktør for Danva, Carl-Emil Larsen. Den nuværende situation kræver, at der hurtigt kommer klarhed om, hvad der helt konkret er forventet af selskaberne i krisesituationer.

"Jeg har anbefalet, at vi inden for få uger sætter os sammen og finder nogle af de ting, som myndighederne er mest interesserede i at sætte fokus på. Så starter vi på det om nogle få uger og forvisser dem om, hvordan situationen er, så de ikke sidder i usikkerhed," siger direktøren til NB-Forsyning & Klima.

I forbindelse med åbningen af Folketinget blev lovprogrammet for det nye år offentliggjort, hvor der er et lovforslag om at give hjemmel til, at miljøminister Magnus Heunicke (S) kan sætte regler for selskabernes beredskabsplanlægning. Det er den helt rigtige vej at gå, for ministeren skal have hjemmel til at stille krav, mener Carl-Emil Larsen. Der kan dog nå at ske meget inden februar, hvor lovforslaget er programsat til at starte behandling i Folketinget.

"Vi kan ikke sidde og vente et halvt år på det," siger han.

Ønsket fra Danva er, at der bliver skabt en dialog om, hvordan rammerne skal være for vandselskaberne – og hvad niveauet for beredskaberne skal være, når det kommer til at levere drikkevand, samt for hvor lang en periode, og hvor meget nødstrøm der kræves.

Flere tusind cyberangreb i timen

Det større fokus på cyberangreb den seneste tid har skærpet blikket på sikkerheden i vandsektoren, og Center for Cybersikkerhed har vurderet truslen fra cyberkriminalitet til at være "meget høj". Det fik Miljøstyrelsen til at sende en liste over sikkerhedstiltag til vand- og spildevandforsyningerne fredag 3. oktober. Tiltagene har fokus på den fysiske sikkerhed, cybersikkerheden og den generelle opmærksomhed.

Der er desuden indført nye regler for cybersikkerhed for cirka 100 af de største vandforsyninger i Danmark, som tilsammen leverer omkring 65 procent af drikkevandet. Cyberkriminalitet har dog i flere år været et fokus i vandsektoren, og der har derfor de seneste fire-fem år været et ønske om, at der skulle fokus på forsyningernes beredskab, fortæller Carl-Emil Larsen.

"Vi oplever mange tusind angreb – måske flere tusind i timen – på danske forsyningsselskaber. Det er voldsomt, synes jeg. Det er heldigvis ikke ret mange, der kommer igennem, fordi de bliver afvist af de forskellige systemer, der er sat op," siger han.

For lidt eller for meget?

Det kan dog være svært at svare på, om vandsektoren er rustet til den nuværende situation, og hvorvidt selskaberne er modstandsdygtige over for cyberangreb, fordi der mangler rammer. Netop derfor er hjemmel fra ministeren vigtig, så der kommer klarhed om, hvad vandselskaberne skal levere, mener Carl-Emil Larsen.

"Om vi gør for meget eller gør for lidt, det ved vi først bagefter. Dem, der må vide det bedst, må være Forsvarets Efterretningstjeneste eller Center for Cybersikkerhed, så dem vil vi jo gerne i dialog med. De må vurdere, til hvilket niveau vi skal tilpasse os," siger han og tilføjer:

"Det handler om rammer. Vi forventer jo ikke, at vi for eksempel får besked på, at vi skal besigtige vores arealer tre gange om dagen. Det skal vi nok selv finde ud af."

Vandsektoren har sammen med energisektoren oprettet et organ, der overvåger og beskytter selskaber mod cyberangreb. Ud fra de erfaringer er der blevet udarbejdet 25 anbefalinger, som er med til at mindske risikoen for, at der sker nye angreb – og at angrebenes mål lykkes.

"Jeg tror på, at vi er rigtig godt beskyttet på den måde, men jeg kan jo ikke garantere, at der ikke kommer en eller anden ny smart måde at angribe på," siger Carl-Emil Larsen.