Vandselskaberne har i dag ikke en "direkte tilskyndelse" til at reducere miljøbelastningen, da reguleringen i dag gør, at indtægtsrammen bliver hævet en-til-en, når udgifterne til de grønne afgifter stiger.

"Formandskabet opfordrer på den baggrund til, at denne problemstilling behandles i udvalgets endelige rapport," sådan lyder det i diskussionsoplægget, som tirsdag er offentliggjort på dets hjemmeside.

Opfordringen er konkret rettet mod Vandreguleringsudvalget, der er i gang med at udarbejde anbefalinger til en nye regulering af vandsektoren. Udvalget kom med sin første delrapport i juni, og de økonomiske vismænd efterspørger en diskussion af problemstillingen med de grønne afgifter, som i første omgang blev undladt.

Sektor er påvirket af krav om lav vandpris

Idéen bag de grønne afgifter er, at de skal være med til at ændre på, hvordan vandselskaberne agerer i forhold til miljøet – for eksempel når det kommer til at udlede spildevand til vandmiljøet. En mindre belastning af miljøet burde ifølge vismændene udløse en økonomisk gevinst for vandselskaberne gennem en lavere miljøafgift, men på grund af indtægtsrammemodellen mangler selskaberne incitamentet til at investere i miljøet.

"Vælger vandselskaberne at investere i tiltag, som kan reducere miljøbelastningen og dermed mindske de grønne afgifter (f.eks. en dyrere pumpe), bliver deres indtægtsramme imidlertid ikke øget, og de kan dermed ikke overvælte investeringsomkostningen på forbrugerne," skriver De Økonomiske Råd i oplægget.

Når de forbrugerejede og kommunalt ejede vandselskaber vælger at investere i nye, grønne teknologier, er det forbrugerne, der skal betale regningen. De Økonomiske Råd peger derfor på, at der er grund til at tro, at vandselskaberne "enten indirekte eller direkte" er underlagt et pres for at forbedre miljøet og holde udgifterne til miljøafgifter nede, da det giver en lavere vandpris.

I den seneste miljøøkonomiske vismandsrapport fra december 2024 satte rådet spotlys på problematikken omkring samspillet mellem monopolregulering og grønne afgifter. Som konkret eksempel brugte ændringen af spildevandsafgiften, der skal give urenset spildevand fra overløb en højere afgift, end når selskaberne udleder renset spildevand.

"Det er en god intention at give selskaberne en økonomisk tilskyndelse til at mindske udledningen af urenset spilde vand fra overløb. Den nye afgift kan dog ikke forventes at få den ønskede effekt med den måde, som reguleringen er skruet sammen på i dag. Det samme gælder for øvrige grønne afgifter, som er pålagt drikke- og spildevandsselskaber," skrev Det Miljøøkonomiske Råds formandskab.

Vil sætte fokus på PFAS

De Økonomiske Råd noterer i det nye diskussionsoplæg, at Vandreguleringsudvalget også har afholdt sig fra at diskutere, hvordan en økonomisk regulering kan give den "ønskede vandkvalitet i det pågældende forsyningsområde". Til det henviser vismændene som inspiration til den kommende rapport Økonomi og Miljø, 2025, hvor regulering af kemikalier som PFAS vil blive diskuteret.

"Dette kan potentielt give input til diskussionen om regulering og vandkvalitet," skriver vismændene.