Den lokale trepart for Nissum Fjord har vedtaget en omlægningsplan, der skal indfri målet om årligt at reducere kvælstofudledningen med 615 ton.

I forbindelse med nyheden om vedtagelsen af den robuste bruttoplan, der indeholder skitseplaner for hele 11 procent af arealet i oplandet til fjorden, har treparten sendt et åbent brev til minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S).

"Vi er afhængige af, at der bliver truffet nogle beslutninger i Folketinget," siger trepartens formand og byrådsmedlem i Holstebro, Karsten Filsø (SF), til NB-Forsyning & Klima.

Inddragelsen af lodsejere er i gang i de fem kommuner i oplandet til Nissum Fjord; Holstebro, Lemvig, Herning, Struer og Ikast-Brande, og det er ved disse møder, at kommunernes udtagningskonsulenter og landboforeningerne for ofte må skuffe lodsejerne.

"Der er nogle ting, som vi ikke kan svare lodsejerne ordentligt på, i tilfælde af de indgår en aftale. Derfor er nogle af dem noget afventende," forklarer Karsten Filsø til NB-Forsyning & Klima.

Treparten luftede kritikken af rammerne fra staten i september, før omlægningsplanen var helt på plads. Responsen var "et høfligt svar", fortæller formanden, men da de substantielle forbedringer er udeblevet, har de vestjyske parter fra kommuner, landbruget og naturfredningsforeningen valgt at forfatte et åbent brev.

Usikkerhed om forundersøgelser

Her leverer treparten flere eksempler på, hvilke oplysninger de savner at kunne give, sådan at lodsejerne får bedre svar på, hvad det betyder at være med i et omlægningsprojekt - og hvad konsekvenserne er ved ikke at deltage:

"Treparten kan i dag endnu ikke give lodsejere konkrete svar på, hvordan kvælstofregulering vil påvirke deres projektdeltagelse, eller hvordan CO₂-afgiften træder i kraft for lodsejere, der deltager i forundersøgelser. Ligeledes ved lodsejere ikke, hvordan de er stillet, hvis de deltager i forundersøgelser, men ikke kan få den nødvendige erstatningsjord," forklares det i det åbne brev.

"Det er en samlet trepart, som vil have staten til at sikre rammerne og levere deres del til omlægningsplanens udrulning," understreger næstformand John Thomsen fra Herning Kommune i pressemeddelelsen.

Både lodsejere og kommuner har brug for at få afklaret, hvilken betydning prioriteringen af naturen får for dem.

"Hvem skal stå for vedligehold af naturen? Det er nødvendigt, at engarealerne bliver afgræsset," siger Karsten Filsø om et af eksemplerne i det åbne brev.

Et andet aspekt, der trænger til at blive belyst, er konsekvenserne for naboer til nye naturområder, og i hvilken grad udpegninger begrænser landbrugets virke.

I klemme under anlægsloftet

Lokal Trepart Nissum Fjord retter også fokus mod anlægsrammen og skriver, at det er "uklart, om de mange projekter fritages for anlægsloftet, og hvilke økonomiske konsekvenser de forventede store udlæg vil få for kommunerne".

Karsten Filsø forklarer, at indvendingen om anlægsloftet blandt andet er møntet kommuners opkøb af ejendomme i arealer inden for omlægningsplanerne. Der kan være fornuft i, at kommunerne træder til som køber, når betydningsfuld jord kommer på markedet.

"Det er nødvendigt at kunne handle hurtigt, når en ejendom kommer på markedet," siger Karsten Filsø.

Når opkøb af jord indgår i kommunernes anlægsramme - også selvom kommunens ejerskab kan være midlertidigt og der ikke udføres traditionelt anlægsarbejde - kan det afskrække kommuner fra at købe jord op. Hvis opkøb skal fungere optimalt, kræver det i øvrigt, at Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) er gearet til at handle hurtigt.

I Holstebro Kommune har der endnu ikke være politisk behandling af spørgsmålet om at give kommunen bemyndigelse til at foretage strategisk jordopkøb med kort aftræk. Trepartsformanden regner ikke med, at alle kommuner ønsker at stå for opkøb.

"En del kommuner kommer ikke til at gøre brug af muligheden, kan jeg høre. De siger, at det ikke er en kommunal kerneopgave".

Lokal Trepart Nissum Fjord har ikke offentliggjort kort, der illustrerer hvilke arealer der er i spil. Ifølge formanden er det først og fremmest de brede ådale, der er lavet skitseprojekter for, mens de højtbeliggende jorder fortsat skal kunne dyrkes af egnens landmænd. Offentligheden vil få overblik over planerne, når kommunerne sætter sagen på de politiske dagsordner senest i december.

Lokal Trepart Nissum Fjord er arealmæssigt en af de mindre treparter i Jylland. Vandoplandet følger Storåens løb, og skitseprojekterne er prioriteret i ådalene til Storåen og et par mindre åer.

Foto: Danmarks Naturfredningsforening